Jeg fik for ca en måned siden installeret et BlackVue 650 på AutoSkadestuen i Kastrup. Montøren advarede mig om at der kunne optræde en fejl med key-fob not detected i bilen, hvis bagkameraet var sat til. (se tråd http:///...0-and-Key-not-in-Car )
Uheldigvis var det tilfældet i min installation. Første gang vi oplevede det var da vores 4årige søn skulle tisse langs en hollandsk motorvej, - vi holder ind ved en nødtelefon og og skynder os ud. Inden han er dryppet af låser bilen bag os med nøgler og telefoner indenfor. Og det begynder at regne! En venlig turist har heldigvis også trang til en pause og vi får med hans mobil fat i service til at låse den op.
Siden har jeg siddet og svinget med nøglen som Tournesol med et pendul for at få bilen til at detektere nøglen og få startet. Ligeledes må samme procedure tages i brug for at få bilen låst op/håndtagene ud.
Æv. Først efter afmontering af bag-kamera virker keyfob efter hensigten. Nu er det sådan at bagkameraet godt kan være nyttigt - som eksempelvis forleden da en rød Tesla bakkede ind i min bil ved Kastrup SuperCharger. Grrrr. Ikke engang 2 måneder gammel, 10000 km og nu med første bule. Ny Opticoat og bilen på værksted. Suk.
Nå, men tilbage til emnet. Har I andre oplevet det samme (manglende reaktion på nøgle fra døre, når man står ved siden af bilen og manglende registrering af nøgle i bilen) når bagerste 650-dashcam er tilsluttet?
Og er der nogen der kender en løsning?
Skal jeg blot bede Autoskadestuen om at følge FrederikC's beskrivelse minutiøst og rewire bagkameraet?
