Loading...
dk

Gul-brune misfarvninger i kanten af ruderne | Tesla Forum

FLK
FLK Jul 6 '15

Jeg bemærkede kort efter udleveringen af min bil i slutningen af maj en misfarvning i underkanten af bagruden. Tesla på Kirstinehøj konstaterede at misfarvningerne er i begge sider og sagde at de vil skifte ruden hvis jeg ikke kan leve med det. Idag har jeg så lige set at der er tilsvarende misfarvninger ved forruden (lige omkring kanten af viskerbladene). Har I andre samme problem - eller en idé om hvad det kan være?

Forummets indlæg er redigeret af FLK Jul 6 '15
Abildskov
Abildskov Jul 6 '15

Måske kan det være et problem med deres lim og varmen..... Ikke sikker

Niels
Niels Jul 6 '15

Jeg formoder at det ikke er rust, da bagruden er monteret i aluminium og der ingen vindues viskere i stål er der - forruden kunne ellers forklares med rust fra vindues viskeren - men bagruden udelukker denne mulighed.

Det kan tænkes at det skyldes pollen eller andet vejstøv som misfarver efter regnvejr. Det stemmer meget godt med at misfarvningen er størst der hvor vandet løber at vindues viskere samt underkanten ved bagruden (vandet løb af der)

Hvilke træer har du i nærhedden af hvor du parkere (hjemme/job) - har bilen holdt ved siden af industri/bygnings arbejde ? - måske for noget tid siden

Det kan f.eks. være bygge støv med metal rester (vinkelsliber), bremsestøv og ligne som din bil midlertidigt har været udsat for og derved efterfølgende regn har farvet okker farvet - der findes mange muligheder. Nogle af disse kan have midlertidig karakter (som byggestøv) og andre mere permanente (som pollen)

Prøv at se om det udvikler sig for at vurdere om der blot var tale om en midlertidigt fænomen eller om der er speciel støv/pollen i luften som kan give disse misfarvninger.

FDM har beskrevet at nogle af disse jernspåner findes i almindelighed og kan opløses med en opløsning af oxialsyre - her skal du måske lige tjekke et lille område først.

At skifte forrude vil jeg ikke anbefale - du risikere blot at få andre problemer som følge af skiftet.

Forummets indlæg er redigeret af Niels Jul 6 '15
FLK
FLK Jul 6 '15

Niels: Nej, jeg tror heller ikke det har noget med rust at gøre. Teknikeren ude hos Tesla mente at det måtte være noget med limen som Tigeren også er inde på.

Bilen holder i carport hjemme (der er nogle få birketræer i området) og i P-kælder når jeg er på arbejde, så den er ikke så udsat for "nedfald". Det er dog pudsigt som du selv skriver, at misfarvningerne i forruden er lige hvor vandet løber af viskerbladene, så det kan ikke udelukkes at det er kommet af noget "udefra" - evt. under transporten herover fra Californien. Misfarvningerne i baggruden bemærkede jeg som sagt få dage efter jeg fik bilen.

Jeg har forsøgt at føre en våd vatpind henover misfarvningerne i kanten af bagruden - det tog vatpinden slet ikke farve af. Ved forruden kan en vatpind slet ikke komme ned hvor misfarvningerne er.

Jeg er meget nysgerrig efter om andre der har fået deres biler her i maj/juni har samme problem.

Hilbert
Hilbert Jul 6 '15

Til FLK og andre med samme problem.

Min Tesla S som er fra juli 2014 har de samme misfarvninger (2 på nederste kant af bagruden, ved enden af hver visker og et større felt i nederste højre hjørne).

Tesla, Drammen mente vist også, at det nok stammede fra limen, som ruden var limet fast med.

Jeg har lige været ude at kigge nærmere på ”fænomenet”, og mener at jeg kan give en nogenlunde forklaring:

Ruderne er lamineret dvs. opbygget af et ydre og et indre lag glas med plastfilm imellem. Denne plastfilm kan misfarves, hvis der kommer fugt til den, f.eks. efter stenslag eller brudrevne.

Derfor tyder det for mig på, at lamineringslaget her er blevet misfarvet af indtrængende fugt gennem kantsamlingen, og dermed er en produktionsfejl fra rudeproducentens side.

Mit råd er: Nævn det (på skrift) for Tesla og få en aftale om, at de skifter ruden, når den får stenslag, som du ikke kan leve med. Og så kan yderligere misfarvning måske begrænses ved at forsegle kanten af ruden. Du kunne jo prøve kun at forsegle nogle af stederne, og se om der er forskel efter et års tid.

Håber dette er en hjælp.

PerF
PerF Jul 6 '15
Jeg konstaterede denne misfarvning ved forruden et par dage efter jeg havde fået bilen. Der hvor det sidder generer det ikke. Jeg synes det ligner en slags fejl fra limning af ruden. Jeg har to felter nederst under begge vinduesviskere.
Synes ikke det har ændret sig siden jeg fik bilen for 3 mdr siden.
FLK
FLK Jul 6 '15

Rart at høre at jeg ikke er den eneste der har det problem.

Hilbert: Tak for forklaringen...og god idé med en aftale om at ruden først skiftes når/hvis jeg får et stenslag.

Hilbert
Hilbert Jul 6 '15

@PerF: Du kan sikkert selv konstatere at misfarvningen ligger mellem rudelagene, ved at stikke et stykke hvidt papir ind bag ved kanten.

Jeg mener at lagene i en lamineret rude smeltes/presses sammen uden brug af lim.

Misfarvningen kan i øvrigt kun ses, der hvor ruden er klar - altså i de yderste par millimeter.