Hej alle,
Jeg overvejer meget kraftigt at vores næste bil skal være en Tesla. Har altid været mere end lun på den, og efter regeringens varsel om effektivt at lukke salget af elbiler i DK, så er det måske ikke det værste tidspunkt at begive sig ud i det. Havde ellers tænkt mig at vente på Model III, men den vil jo nok koste mere end en S når der er lagt afgift på.
Mit problem er dog, at jeg hverken har carport eller indkørsel, der hvor vi bor. Vi bor i København i villalejlighed på en lille halvoffentlig villavej, men parkerer på gaden. Ud fra hvad jeg kan høre, så kræver det en større lobbyindsats, at få kommunens velsignelse til opsætning af en privat stander ved vejen. Man kunne jo til nøds hive et kabel over hækken, og oplade på den måde, men det vil næppe falde i god jord med naboerne (vi bor i et meget velholdt og fredet kvarter).
Min tanke er derfor, at jeg bliver nødt til at lade ude, hvis det skal fungere. Men kan man overhovedet holde det ud i praksis? Og som jeg forstår det, så er det ikke specielt velanset, at man bruger Superchargere som lokal opladningsmulighed. Jeg undgår helst at køre i bil på arbejde (i indre by), så det er heller ikke en mulighed. Er der andre der er i samme situation, der kan dele lidt erfaringer?
vh, Anders
