Hjælp! ;-)
Hvis jeg må spørge om jeres uforbeholdne mening. Måske kommer jeg selv med resultatet, men alligevel, det er mange penge...:
Jeg er klar til at bestille, har konfigureret bilen efter mine ønsker (og pekuniære muligheder...).
NextGen-sæder
Autopilot
Ultra HiFi
Men:
Egentlig havde jeg bestemt mig for en S70 RWD, men leveringsdatoen i slutningen af november er jeg stadig ikke helt tryg ved (selvom de har ændret den fra slut december til slut november).
Tesla vil ikke garantere levering før Nytår. De tror på det, men vil altså ikke give nogen form for garanti, eller mulighed for annullering i det tilfælde. Så hvis datoen glipper af en eller anden grund, og jeg springer fra pga. f.eks. ny pålagt registreringsafgift, så mister jeg mine 15.000 kr.
S70D kan allerede leveres slut september, og det kan S85 også. Forskellen er ca. 40.000 kr.
Jeg vil helst have RWD, dels fordi det er billigere og jeg ikke tror jeg har brug for andet, og dels fordi frunk'en er større. Så kan min kompressorkøleboks nemlig stå der, og der er nem adgang til permanent 12V ;-)
Mit limit er egentlig 700k, hvilket godt kan holdes med NextGen-sæder, Autopilot og Ultra HiFi. Ihvertfald med 70'eren i begge udgaver. S85 ryger op på 731.450 inkl. levering. Til gengæld får jeg så lidt længere rækkevidde, hvilket jo også er dejligt.
Det er snart pinligt at blive ved med at spørge jer til råds, jeg har jo også spurt jeres ører til blods i en anden tråd, men for mig er det altså rigtig mange penge (mere end mit hus!). Banken har sagt ok for de 700k, så mon ikke de også ville gøre det til 731? ;-)
Mine muligheder er nu:
1 S 70 RWD 647.350 kr. Leveringsdato (måske?) kritisk
2 S 70 D 689.450 kr.
3 S 85 RWD 731.450 kr.
Må jeg ulejlige jer med et indspark til hvad i ville satse på? Så kan jeg lave en afstemning... ;-) Og bestille! :-D
Mange tak på forhånd!
griffel :-)