Loading...
dk

Autonødbremse | Tesla Forum

Teslasse
Teslasse Aug 27 '15
Jeg har et par gange oplevet at bilen har advaret mig fordi jeg var ved at køre ind i en anden bil. Dette er sket uden cruise og ved at bilen har givet lyd samt vist "sammenstød billede" på skærmen. Jeg synes dog at den burde have gjort det flere gange og opsatte derfor en lille test. En kammerat satte en 1/2 m2 stor flamingoplade op på vejen, hvorefter jeg med ca 40 km/t ville se om bilen kunne se pladen. DET KUNNE DEN IKKE. Burde den ikke stoppe for den plade???
Junior
Junior Aug 27 '15

Jeg synes tvært imod kun, at min nødbremse har reddet min røv og fungeret upåklageligt et pr gange. Har ikke oplevet situationer, hvor jeg føler den burde have grebet ind, uden den gjorde det.

Men den test du nævner, har jeg dog til gode til i weekenden ;-)

Bianco
Bianco Aug 27 '15
Nej, radaren kan nok ikke se pladen, eller klassificerer den som en håndfuld visne blade. Prøv at sætte alufolie på pladen...
Raymond
Raymond Aug 27 '15

Bianco: Et barn på 2 år fylder ca. 1/2 m2 og jeg mener ikke standardpåklædning en for børn er alufolie - med andre ord, den skal stoppe for flamingopladen.

Forummets indlæg er redigeret af Raymond Aug 27 '15
P85DK
P85DK Aug 27 '15

@Raymond - alufolie må jo så blive standardpåklædning fremover, alt for trafiksikkerheden

Teslasse
Teslasse Aug 27 '15
Er der slet ikke nogen som har oplevet at nødbremsen virkelig har gjort en forskel?
Bianco
Bianco Aug 27 '15
Citat fra Raymond

Bianco: Et barn på 2 år fylder ca. 1/2 m2 og jeg mener ikke standardpåklædning en for børn er alufolie - med andre ord, den skal stoppe for flamingopladen.

Problemet er ikke størrelsen, men materialet. Der er ikke nok gods i det. 

Hæng du en halv pattetgris op, eller en sæk kartofler, så skal bilen nok stoppe ;-) 

NielsHP
NielsHP Aug 27 '15

Med fare for at blive lidt teknisk:

Radar reflekteres af materialer, der har væsentlig anden dielektricitetskonstant end luft (og så af ting, der leder. Alufolie, f.eks).
En flamingoplade består primært af luft (med en lille smule polystyren i), så radaren skyder lige igennem.

Et barn består ikke af alufolie, med til gengæld af 70% vand (relativ d.koeff 80 x luft), så der bør komme et pænt ekko.

Jeg tror, jeg vil prøve med en (våd) flyttekasse (når Teslaen kommer hjem...)

 

Junior
Junior Aug 27 '15
Citat fra Teslasse Er der slet ikke nogen som har oplevet at nødbremsen virkelig har gjort en forskel?
 

Jo, jeg har (som jeg også nævner længere oppe) Der hvor jeg virkelig blev positivt overrasket, var da jeg en dag kørte rundt i indre by og måske var lidt mere optaget af andet end at holde fokus på vejen. Kørte vel en 20-30 km/t. da bilen pludselig stopper og bipper løs. Jeg havde overset en varevogn foran mig, der klodsede bremsen grundet en cyklist. Men TMS stoppede fint op og det var ikke ubehageligt, det var som om, at den havde modereret nedbremsningen perfekt til forankørende. 

NB: Ved godt jeg skal holde øjnene på vejen, men shit happens og systemet hjalp mig.

Forummets indlæg er redigeret af Junior Aug 27 '15
NielsHP
NielsHP Aug 27 '15

> Jeg tror, jeg vil prøve med en (våd) flyttekasse (når Teslaen kommer hjem...)

Hm.

Tør flyttekasse (på højkant): Tesla ser den ikke.
Våd flyttekasse: Heller ikke.

Kørte ca 20 km/h.

DeaconWP
DeaconWP Aug 27 '15

Nødbremsen er der for at beskytte dig og bilen mod en større skade. Det er jo kun, når du kører ind i en hård ting, såsom en bil, at du har brug for, at den bremser dig ned. Et barn eller en våd papkasse gør jo ikke den store skade på bilen, så det er sikkert derfor, den ikke reagerer på sådanne mindre væsentlige ting.

NeWT
NeWT Aug 27 '15
Sikke en udtalelse... I min verden er børn ikke "mindre væsentlige ting"
Klaus_
Klaus_ Aug 27 '15

Prøv at læs side 78 i manualen, afsnittet "Automatisk Nødbremse". Der er en hel række "betingelser" for hvornår det virker, og situationer hvor det ikke virker / ikke virker ordentligt.

Derudover står der bl.a. også:

Advarsel: Automatisk Nødbremse er kun beregnet til at hjælpe føreren i nødstilfælde. Adskillige faktorer kan påvirke funktionaliteten af Automatisk Nødbremse, så der enten bremses forkert, for sent, for tidligt eller slet ikke. Det er førerens ansvar at køre sikkert og til enhver tid bevare kontrollen over køretøjet. Du må aldrig forlade dig på, at Automatisk Nødbremse kan undgå eller reducere kollisionskraften for dig. 

 

At den ikke bremser for et stykke flamingo kan jeg nu godt forstå. Men at den heller ikke reagerer på tør/våd flyttekasse, er lidt mærkeligt. 

Var det måske en idé, umiddelbart efter at have udført forsøget, at holde "tale" knappen nede og sige f.eks. "bug report... just tested emergency brake system, did not stop. please check logs". eller noget? Kan Tesla teknikerne så måske gå ind og hente loggen fra ens bil på "bug report" tidspunktet og se om nødbremsen overhovedet har spottet noget?

Knudsen
Knudsen Aug 28 '15

Jeg har et køleskab i gerne må låne til test... LOL

 

Anyways - hvad med sådan en 3-delt folde-madras (skumgummi) der er foldet samme og selv kan stå... mon radar ser igennem den, eller den er "massiv" nok - hvis den altså er foldet sammen...?

 

Lborch
Lborch Aug 28 '15
@Klaus_ kan man det med taleknappen???
Klaus_
Klaus_ Aug 28 '15

@Lborch, jep, hvis du starter din besked med "bug report" kan du efterfølgende indtale en kort besked som sendes til dem.