Loading...
dk

Jeg elsker min tesla | Tesla Forum

Kristian70k
Kristian70k Oct 3 '15
http://m.bt.dk/...yde-paa-vaegtskaalen

Derfor er det jo med blandede følelser jeg læser denne.. Jeg er med på hvorfor der er nogen der klager.. Men jeg er ikke helt enig i måden..
Er jeg alene der eller er der andre den kløjes lidt i sådan en artikel.. Trods vi nok alle kender de 15 ;)
Kristian70k
Kristian70k Oct 3 '15

og som jeg læser den ligner det ikke der er en sag mod tesla?

TSLA
TSLA Oct 3 '15

Jeg elsker også min, men derfor har Tesla alligevel oversolgt deres bil og fået indkradset 170.000 ekstra!

Kristian70k
Kristian70k Oct 3 '15

':) derfor er det med blanede følelser.. men sagen må gå sin gang, bliver ret overrasket hvis de får medhold ..

 

DeaconWP
DeaconWP Oct 3 '15

Som jeg kender historien, så var jeg (er nu stadig) fuld af beundring for de mennesker, der i DK ville skifte deres P85 (+) ud med den nye topmodel.

De solgte deres gamle, med stor afskrivning, for at få denne nye lækre model med de flotte tal for ydelser.

Så de har jo taget et stort skridt, for at købe den bil, som blev beskrevet på Tesla's hjemmeside.

Hvis jeg havde været i samme båd, var jeg mindst lige så skuffet om dem.

Jeg beundrer stadig de personer, fordi de forfølger den drøm de har/havde. Og så ikke har fået, på trods af, at de har bestilt og betalt den annoncerede bil.

Og jeg vil gerne lade dem fortsætte deres kamp, og ikke have nogle negative følelser omkring dette.

Tværtimod vil jeg mene, at de måske kan opdrage Tesla til at give det de lover næste gang, så kan både andre, du og jeg nyde godt af det.

Måden det gøres på? Man skal kæmpe de kampe man kan/vil, og man skal bruge de midler, der findes for at opnå målet.

Selvfølgelig skal man da hjælpe sine venner, hvis de er ved at dumme sig, og give dem et venligt hint om det, og ikke bare være "rygklapper", og lade dem opføre sig dumt, til skade for dem selv. Men det mener jeg så absolut ikke de her er i gang med.

Så alt ære og respekt for hele gruppen af personer, der offentligt erklærer sig utilfredse med den P85D, som de mener ikke yder som det lovede ved salget.

Lad dem nu kæmpe mod Tesla, uden at de også skal kæmpe "mod os".

 

 

Forummets indlæg er redigeret af DeaconWP Oct 3 '15
edge
edge Oct 3 '15

Øh, måden? Hvordan skulle de da have gjort, når Tesla hårdnakket nægter at levere det lovede trods måneders forsøg på at få dem i tale? Det er da en yderst sober avisartikel, og Tesla har jo mildest talt også selv benyttet avisomtale til at promovere de 700 hk, som formentlig gav dem et stort mersalg, men som de så alligevel ikke ville levere, da det kom til stykket.

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor vi ikke alle som Teslakunder som det mest selvfølgelige bakker om, at Tesla skal levere det de lover os, og skal tvinges til det, hvis de nægter. Fuldstændig som enhver anden virksomhed, der forsøger at snyde sig til at levere mindre end lovet. Denne gang er det tilfældigvis performance-featuren, de har snydt med, men næste gang kan det jo være noget andet, en lader, retten til at lade hyppigt på Superchargers, en garantiordning, whatever. Hvis det købte ikke lever op til det lovede, vil jeg anse det for ganske naturligt, at jeg som Teslakunde bakker op om at få Tesla til at levere det lovede, også selv om jeg ikke lige selv har tilkøbt den pågældende feature.

Genild
Genild Oct 3 '15
Jeg elsker også R2-D2 og krammer den gerne når den ikke er alt for måget.

Men jeg er også ret sikker på at køberne af P85D'erne er vældig glade for deres Tesla'er, men stadig med rette er skuffet over ikke at få indfriet de løfter de er givet.

R2-D2 er sød og hurtig, men det er ikke en model med P i navnet, og derfor er vi heller ikke blandt dem som sidder med disse uindfriede løfter. Derfor vil jeg også undlade at forholde mig til deres sag, timing, ordlyd etc. Problemet er ikke mit og derfor er det for nemt af mig at tale det ned.

De bedste hilsner

L@rs
TSLA
TSLA Oct 3 '15

@edge: +1 - du rammer lige præcis i centrum!!

lauz
lauz Oct 3 '15
Udfordringen er, at gruppen aldrig kommer til at få de 700 hp på en dyno.

Så selv hvis man vinder (hvilket jeg personligt finder tvivlsomt, men lad det nu ligge), hvad så?

Tesla kan ikke give gruppen 700 hp (dvs. udbedre manglen). Så kan man i stedet lade købet gå tilbage, men modregnet slitage bilerne. Den sats ligger ret fast i dansk retspraksis. 20.000 km på en P85D vil hurtigt give et nedslag på 100.000kr (50 øre/km/100.000kr).
Men givet det nye afgifts-regime efter d. 1/1, så vil det højest sandsynligt være en særdeles dårlig forretning for ejerne at lade handlen gå tilbage til 2015-priser.

Erstatning for 'tab' af tidligere solgte p85'ere kan man godt skyde en hvid pind efter.

Så det eneste våben der IMHO er tilbage i arsenalet, det er at påføre Tesla så meget skade gennem dårlig omtale, at de bøjer sig inden afgørelse. Intet tyder dog på at den strategi har båret frugt.

Det er på alle måder en taber-sag. Næsten uanset hvordan man vender og drejer det udfald der måtte komme. Det nærmeste man vil komme en (papyrus-sejr), vil være 'retten' til at aflevere nøglerne tilbage til Tesla til 2015-priser (minus slitage).

Næppe attraktivt..
Hilbert
Hilbert Oct 3 '15
Lad dog nu retten afgøre dette stridsspørgsmål. Nok så megen pressefocus ændrer ikke på, hvem der har ret, men det sender desværre uheldige signaler til "omverdenen"; især, når man lader sig fotografere med sin Tesla foran sin "Hellerupvilla" (re. afgiftsfritagelse). Det er ikke særligt behageligt for os andre. Det kunne være interessant at vide, om alle 115 P85D-ejere føler sig snydt af Tesla.
Hookmaker
Hookmaker Oct 3 '15

@Kristian70K, hvorfor vil du blive overrasket hvis vi får medhold??? Tror du det er et tyrkisk loppemarked hvor man kan byde kunder hvad som helst??

@Hilbert, du er igen helt ude hvor du ikke kan bunde - med dine udtalelser, du ved ikke hvad du taler om, men det ved vi der klager - tro mig der er mange på den lange liste. Og der er folk der ikke vil tage imod deres biler osv. osv. Glæder mig til at se Teslas salgstal - det her har med garanti kostet dem en halv formue, det burde have kostet dem langt mere - fordi de har snydt deres kunder - det gør man bare ikke ustraffet! 

Forummets indlæg er redigeret af Hookmaker Oct 3 '15
Kristian70k
Kristian70k Oct 3 '15

jeg er selvfølgelig enig med Lauz og Hilbert.. det er mest det at det skal på nyhedsiderne.. jeg har sku fået så mange negative spørgsmål om min bil så det er vildt.. derfor er jeg ikke vild med måden.. så er det fint de skriver "jeg elsker min tesla" men det er altså ikke det der kommer ud til befolkningen... det bliver nok som lauz skriver.. gad nok vide om det er et alternativ de der klager er vilde med. 

Kristian70k
Kristian70k Oct 3 '15

der er flere grunde, men den du skriver er ikke en af dem.... Beklager men selvom min bil ikke præstere 0-100 på 4,2 sekunder hver gang klager jeg ikke.. også fordi jeg bruger den del af bilen 1-2 gange hver 14. dag.. 

Hookmaker
Hookmaker Oct 3 '15

Krsitian, Så du mener altså at jeg bare skulle stille mig tilfreds med at have betalt 150K + mere for en bil, selvom de godt vidste at den ikke kunne levere den performance de malede alle billboards op med? Nu bor jeg slet ikke i en Hellerupvilla og har den slags penge, men selvom jeg havde ville jeg da overhovedet ikke finde mig i den slags tågesludder. Jeg er af den opfattelse at en dommer vil give mig helt ret.

Og så er jeg desværre igen faldet i fælden med at diskutere den her sag med en flok NON P85D ejere, - for what egentlig?

Forummets indlæg er redigeret af Hookmaker Oct 3 '15
Kristian70k
Kristian70k Oct 3 '15

:) det vil han sikkert også.. og jeg ønsker jer alle held og lykke.. jeg er bare ikke vild med at det skal i diverse medier.. det er vel ok at sige.. skulle være mærkelig hvis det er det første eller det sidste sags anlæg tesla vil få.. Og mon ikke de tilbyder at købe bilerne tilbage.. uanset udfaldet så er det bare en træls omtale 0,3 sekunder skal have :) 

Hookmaker
Hookmaker Oct 3 '15

Der giver jeg dig ret Kristian, hvis jeg var Elon, havde jeg ALDRIG fundet mig i den slags kvadderbalesnak i medierne, jeg havde sat min stab igang med at tale med kunderne. Men der har han sgu ikke tænkt sig om.

Kristian70k
Kristian70k Oct 3 '15

... læser jeg ikke artiklen korrekt? der skrive BT at elon og vice og esben og en del flere har været tilbage med svar.. dog ikke det svar i gerne ville have! men et svar? Der er nogen med 60 kWh biler der ikke lader med den hastighed der er lovet.. men det har jo været en kendt sag længe.. hvorfor klages der først over det nu hvor bilen ikke længere er i produktion? det er vist også tilfældet med det nye 90 kWh batteri.. en tesla er en bil det kan variere, det kan de jo skrue på med software.. så hver gang der kommer en opdatering kan de jo skaffe sig en sag på halsen.. synes ikke det er med til at sikre udviklingen.. endnu en grund til jeg ikke er vild med måden.. 

P85DK
P85DK Oct 3 '15

Hvorfor er det at I ikke kan lide den er i medierne? Er det fordi det er synd for Tesla? Elon er citeret i artiklen 'Vores bil er blevet uafhængigt testet af blandt andre journalister, og de får alle resultater, der ligner vores." Hvilket er direkte løgn, Consumer Reports flotte 103 ud af 100 point med en bil de har købt for egne penge bekræfter klagernes påstande, den leverer ikke som markedsført. Der er ingen medier der har dokumenteret 700 hk nogen steder i bilen ...

Videre: "»Hestekræfter er ikke en god måleenhed for elbiler. Det er et krav i lovgivningen, at vi oplister hestekræfterne, men det er ikke en god indikator for kraften i en elbil. 0-100 er en bedre enhed til at vise, hvad bilen kan,« sagde Elon Musk" hvilket jo er et tragisk komisk argument, når de lyver om 0-100 tiden

@lauz - de er ingen der beder om 700hk  ved hjulene, hvilket du også udmærket ved, tror alle ville være tilfredse med at batteriet kunne levere strøm nok til 700hk, men det kan ikke følge med til mere end 550hk

Esben er citeret: "Han har tidligere afvist kundernes klage med henvisning til, at Tesla blot følger de standarder, lovgivningen dikterer. Et direktiv slår nemlig fast, at elbilers »arbejdsspænding« skal måles i et åbent kredsløb, og altså ikke medregne den indre modstand i systemet, der lægger en dæmper på, hvor meget strøm, der rent faktisk kan trækkes fra batteriet på én gang."

Selv hvis det var rigtigt, hvilket det ikke er, så havde Tesla i 2013 en tabel over modellerne hvor de angav system effekt, hvor det var effekten som hele systemet kunne klare. De gik de væk fra da de ville markedsføre P85D med 700hk.

Der er sikkert mange af jer som kan huske at P85 først havde 421hk, så havde den lige pludselig 470hk, men kørte nøjagtigt magen til.

Tesla kender de rigtige tal, men vælger at bruge vildledende tal for at sætte deres topmodel i bedre lys. Tesla ved at det tager 3,6s at køre fra 0-100 km/t i P85D, men VÆLGER at markedsføre den som 3,3s. Tesla ved at den en system effekt på ca 550hk, men VÆLGER at markedsføre den som 700HK.

Alt dette for at kunne tage en ekstra høj pris for bilen som ellers er 100% lig de andre biler, så derfor gælder det om at den til at se så godt ud som muligt

Det er selvfølgelig kedeligt at sådanne vildledende markedsføring skal frem i lyset, det er synd for Tesla

Jeg tror ikke det bliver en svær sag, men desværre er sådanne sager lang tid under vejs i systemet, det er kedeligt for alle.

nicom
nicom Oct 3 '15
Kristian, vi har klaget til tesla siden foråret. Jeg klagede første gang efter et par ugers ejerskab i april . Det var længe før P90D blev lanceret. Og jeg er er blevet holdt hen med at der kommer en ny software opdatering det løser problemet lige engang i næste uge. Når tesla tidligere lancerede s60, s85 og p85 har man altid sat specifikationerne lavt dvs kW effekt og accelerationstiderne har altid været bedre i virkeligheden. Generelt har accelerationstiderne for s60, s85 og p85 været ca 0,5 sekunder hurtigere i virkeligheden . Lige indtil introduktionen af p85d den er så bare 0.5 sekunder langsommere i virkeligheden.
runeh
runeh Oct 3 '15
Jeg er helt enig med de ejere i, at set er helt forkert af Tesla at fokusere så meget på ydeevne i salgsmaterialet. For det er naturligvis derfor de ejere har købt p85d. Men derudover tror jeg heller ikke der er meget at komme efter i retten. Er ikke inde i sagen, men det er vel dybest set korrekt, at de regler de skal overholdes, er tekniske og teoretiske. Der er jo heller ikke benzinbiler der overholder de forbrugs tal der opgives på dem. Jeg vil tro man vil dømmer, at man har købt en bil, med nogle faktuelle tal. 85 kWh batteri (selv om man ikke kan bruge 85 kwh), 1300 A sikring, den opgivne spænding osv. Man køber vel disse faktuelle ting, og ikke performance fra 0-100, som afhænger af mange faktorer, og igen vel ikke er repræsentative for benzinbiler heller. Men ja, de må jo køre deres sag som de vil og få den dom det ender med. Det eneste der kan genere mig, er timing med at gå i medierne, når afgkftsformen nu igen er til diskussion. Det havde været bedre før sommer eller til vinter. Men gjort er gjort, og alt er glemt om et par måneder for andre end ejerne.
Sider: 1 2 »