Man kan dele ladningen af sin Tesla op i flere dele.
Hjemme, på Supercharger, hos El-Leverandører. På besøg hos andre.
Og man kan dele den op i ladning fra AC eller fra DC.
Fælles:
Enhver ladning af en Tesla kræver, at bilen kan kommunikere med en "lade boks", før den vil lade. En lade boks godkender den forsynende installation, og fortæller Teslaen, hvor meget den må lade med, ud fra Installationen og lade kablets type.
Der er flere typer lade bokse. Der medfølger en på det originale lade kabel, som medfølger bilen. Der sidder lade bokse i de offentlige standere, som har type 2 stik. Der sidder lade bokse i Superchargerne. Og man kan montere en lade boks som en del af sin installation derhjemme, og lade med et type 2 stik, i stedet for det originale fra in Tesla.
Hastigheden man lader med, er afhængig af effekten man kan optage. Man kan regne med antal KW man lader med, divideret med sit gennemsnits forbrug, som en tommelfinger regel, hvis man vil regne på, hvor lang tid man skal lade, for at hente et bestemt antal kilometers rækkevidde.
En 3 X 400 Volt 16 Ampere 11 kW ladning, giver ca. 55 km rækkevidde pr times ladning.
en 230 Volt, 16 Ampere giver ca. 3,7 kW. Svarer så til 18 km rækkevidde pr times ladning.
Altså kW divideret med 0,2 kW/km, giver rækkevidden i kilometer.
AC Lade strømstyrker:
Med standard lader i bilen, kan man fra Rødt CEE stik 3 X 400 Volt AC forsyninger modtage op til 16 Ampere, 11 kW. Kobler man sig til et udtag, der kan give 22 kW eller mere, vil Teslaen med enkeltlader ikke optage mere lade strøm af den grund. Har man en Tesla med dobbeltlader, kan den lade med op til 32 Ampere, hvilket er 22 kW.
Man kan også lade på 230 volt installationer. Der vil bilen begrænse sig til den strømstyrke, som er standard i det land den befinder sig. I Danmark vil Teslaen således kun optage 13 ampere, ved tilslutning til 230 Volt stik.
Finder man et blåt CEE 230 Volt udtag, hvor der kan gives 16 Ampere, vil bilen kunne indstilles til det.
Med type 2 stik:
Bruger man type 2 stik, snakker både kablet, bilen og lade boksen sammen om, hvor meget strøm der kan lades med. Den ”svageste bestemmer”.
Lade standere til type 2 stik ses som oftest enten med 11 eller 22 kW. Lade kabler findes i enten 16, 32 eller 64 amperes udgaver. Teslaer kan afhængig af konfigurationen optage enten 16 eller 32 ampere, med henholdsvis enkelt eller dobbelt lader. Ladningen vil så være bestemt af den mindste værdi som er enten 16 A, 11 kW, enkeltlader. Alle værdier skal være høje, for at lade med 22 kW fra AC installationer: 32 A kabel, 22 kW lade stander udtag, dobbeltlader i bilen. Men så kommer der også 110 km på rækkevidden pr times ladning.
Hjemme:
En standard Tesla Model S bliver leveret med en lader, der fra et Rødt CEE 16 Ampere stik, kan lade med 11 kW, og som giver 55 km rækkevidde pr times opladning.
Her kan du vælge at stikke det medfølgende kabel i et rødt CEE stik, eller installere en fast lade boks, hvis du ikke har lyst til at pakke dit lade kabel ud, hver gang du kommer hjem, og så lade det ligge fast i bagagerummet til ”udeladning”.
Med det man kalder mormor ladning, sætter man sit Tesla lade kabel i en almindelig stikkontakt med 230 Volt, og kan så trække væsentligt mindre. Der lades med mindre effekt, det tager længere tid, men det kan sagtens lade sig gøre. Lidt er bedre end ingenting. Har man ikke et stort kørselsbehov, kan man med mange små opladninger med lav effekt nok også klare sig, og så smutte på en Supercharger, når man har travlt med at skulle lade op.
Supercharger:
Man kan lade væsentligt hurtigere på en Supercharger. Der kan man lade bilen helt op fra tom til fuld på ca. 80 minutter.
En S85 kan under de rette betingelser lades op fra tom til halvt fuld på ca. 20 minutter.
En Supercharger bruger ikke dine ladere i bilen, så uanset om du har dobbelt lader eller enkelt lader, så går det lige hurtigt på en Supercharger.
En Supercharger har fastmonteret kabel, så der skal man bare tage kablet i standeren og sætte det i sin Tesla, så starter den med at lade.
Superchargere er opbygget således, at der sidder en masse ladere magen til dem der sidder i bilerne, bare samlet i et skur på pladsen. De sidder koblet sammen, så de hver især kan give deres 11 kW, og til sammen kan give op til 130 kW til en lade stander. Superchargereren er indrettet således, at to lade standere deles om et sæt ladere. De er opmærket som samhørende med 1A sammen med 1 B, 2 A sammen med 2 B osv.
Så kommer man til en Supercharger, hvor der i forvejen holder andre og lader, er det en fordel at tage en stander fra et ”par”, der ikke allerede er i brug. Den første bil der kobler sig til et ”par”, får maksimal strømstyrke i forhold til, hvad den kan, og resten af de ”optil 130 kW” bliver tildelt den bil, der kobler sig op til ”makkeren”
Efterhånden som opladningen skrider fremad, lades der med mindre effekt, og så kommer der gradvist også mere effekt til den anden bil i parret.
For at fremskynde den ”overførsel af effekt”, kan man koble sig fra, og koble sig til igen på samme stik, så starter/fortsætter opladningen med det maksimale den kan, ud fra givne forhold.
Kan du vælge mellem to standere, fra to par, der allerede har en stander i brug hver, så tag den stander, hvor ”makkeren” er kommet længst i opladningen, altså har opladt i længst tid.
Ved El-Leverandører:
De lade standere, som E.ON, Clever og andre stiller til rådighed, er som regel udstyret med et type 2 stik. Her skal man som oftest selv have et type 2/type 2 kabel med, så man kan tilkoble sig lade standeren.
Der kan afregnes ved standeren på flere måder: Med et abonnementskort af forskellig slags, og med et telefonopkald, for at åbne standeren. Abonnementskort fås ved El-leverandøren. Da El-leverandøren har udgifter til lade standeren, udover til strøm, vil det være dyrere at lade på en El-leverandørs lade stander, frem for derhjemme.
Flere steder kan man lade gratis, dog sjældent med høj effekt. Så gratis strøm betyder som regel større tidsforbrug til opladningen.
Temperaturer:
Et Tesla batteri kan lades hurtigt, når det har den rette temperatur. For koldt, eller for varmt, påvirker lade hastigheden nedad. Dette gør sig ikke gældende i væsentlig grad, når du kun lader med 11 kW AC. Men når du lader med kraftig DC strøm, betyder temperaturen meget for lade hastigheden.
Er batteriet for varmt, kan du høre ”køleren” arbejde under ladning. Er batteriet for koldt, vil det varmes op under ladningen, og strømstyrken vil stige i takt med temperaturen, indtil maks. effekt er nået.
Det er en fordel at starte en rejse med et batteri, der er med korrekt temperatur, altså ikke for koldt. Dels kan man ikke trække så meget effekt fra et koldt batteri, dels kan man ikke regenerere, hvis batteriet er for koldt. Så et koldt batteri kan have indflydelse på bremse effekten i negativ retning, og på kørsels økonomien, da der i begyndelsen ikke kan regenereres, før batteriet er driftsvarmt. Dette er værd at tænke på, hvis man starter en tur i stor højde, og skal starte med at køre meget ned ad bakke. Sammen med et fuldt batteri, vil det betyde, at du skal bruge bilens driftsbremse, og ikke kan bruge regenerativ bremsning. Så at betale for strøm om natten, for at køre ned ad et bjerg med fuldt batteri, er spild af energi.
Man spilder energi i batteriet i form af varme, når man lader det op. Denne energi kan man udnytte, ved at time sin opladning således, at batteriet er driftsvarmt, lige når man skal bruge det. Så indstiller man ladningen til at starte så tilpas, at ladningen er færdig lige til afgang, har man bedst udnyttelse af den energi der puttes ind i batteriet.
Mange lader den op til 80 eller 90 % i ” de billige timer”, og lader så de sidste % i tiden op til afgang. Det kan man hurtigt lære sig selv, når man kender sin bil.
Opladnings grænser:
I det daglige, er det bedst at holde batteriets opladning mellem 20 og 90 %, hvis man blot skal lade bilen stå. Op eller aflades der ud over disse grænser, er det vigtigt så hurtigt som muligt at komme indenfor grænserne igen. Altså ankommer man med tomt batteri, skal man helst indenfor en kort tid påbegynde ladning, og lader man til maks, skal man helst indenfor få timer begynde sit forbrug.
Tesla siger, at en glad Tesla er en tilkoblet Tesla. Skal man lade sin bil stå i længere tid, kan man med fordel koble den til, og indstille opladningsgrænsen til (50 %? 80 %?). Der er mange meninger om det. Men så holder laderen lade status på det indstillede niveau under henstanden.
DC ladning:
Man kan lade med DC fra en Supercharger eller fra en lade stander der tilbyder Chademo udtag. For at koble en Tesla til et Chademo udtag, skal man bruge en Chademo adaptor, der kan købes hos Tesla, eller lånes hos en bekendt.
DC ladning er uafhængig af de i bilen indbyggede ladere. Så uanset om du har enkelt eller dobbelt lader i bilen, lader du med samme hastighed som alle andre på en Chademo og en Supercharger.
Teslaen vil lade med maksimal effekt i forhold til det der er til rådighed, til temperaturen, samt hvor meget batteriet i forvejen er opladt. Så efterhånden som opladningen skrider frem, vil lade strømmen aftage. Der findes Chademo leverandører, der kan levere op til 55 kW, men en Tesla kan kun optage 44 kW.
På besøg hos andre:
Man kan lade som hjemme, blot skal man altid sikre sig, at værtens sikringer og installationer ikke bliver overbelastet, så man bliver upopulær.
Så det er en fordel at begrænse lade strømmen, når man er på ”fremmed grund”.
Har de ikke et rødt CEE stik, som man kan koble sig på, kan man med en hjemmelavet adaptor koble sig ind på ethvert kraftudtag. Så hvis man kan frakoble komfuret efter endt madlavning, kan man lade med 11 kW fra de fleste af den type installationer. Men tjek sikringerne, og indstil lade strømmen efter dem.
Jordforbindelser:
En el-bils opladning stiller krav til installationens Jordforbindelse. Er den ikke i orden starter ladningen ikke.
En Tesla's lade kabel, undersøger den installation, som den kobles til. Finder den ikke installationen i orden, vil lade boksen på kablet blinke med ”koder”, i stedet for at lyse grønt og starte opladningen.
Ud fra koderne kan man se, hvad fejlen er, og ofte er det jord forbindelsen der ikke er i orden.
Skifter man udtag, for at få fat i en bedre del af installationen, eller skifter sikringer fordi de var sprunget, er det vigtigt at koble lade kablet fra i begge ender, inden man påbegynder ladningen igen. Ellers nulstiller lade kablet ikke sin ”system kontrol proces”, og man får aldrig startet opladningen, selvom fejlen er rettet.
Forlængerledninger:
Man kan godt bruge en forlængerledning, når man lader sin Tesla. Hvis man ønnsker at lave en forlængerledning, der kan buges overalt, kan man lave den som en 5 leder, 16A 400 Volt rødt CEE stik med han og hun i hver sin ende. Laver man adaptorer, som passer på Teslaens røde stik, vil de også passe i i enden af forlængerlednngen, inden du sætter adaptoren på. Kabeltykkelsen er der delte meninger om. Skal det være 5 X 1,5 Kvadrat, eller skal det være 5 X 2,5 Kvadrat? Der er for og imod, så du vælger selv. Der er vægt forøgning, hvis du går op i kvadrat, og der er effekttab, hvis du går ned i kvadrat. Men begge kabeltyper kan bruges til en forlængerledning.
Den billigste forlængerledning du kan skaffe af den type, er nok en færdiglavet i Harald Nyborg, som du evt køber et ekstra sæt stik til. Så kan du klippe den over i den længde, som du synes du vil bruge, og så lave en anden forlængerledning ud af resten.
Ved ubeskrevne forhold, er man velkommen til at ringe med spørgsmål til forfatteren på 30 seks 89 98 syv
