Loading...
dk

En tak til Mdamm og thumbs up til teslaforum.dk | Tesla Forum

kasbac
kasbac Oct 14 '15

Hej i forum

Som ikke Tesla ejer har jeg jo egentlig ikke så meget at gøre inde på dette forum, men når jeg alligvel har en profil skyldes det at jeg for lidt over 3 måneder siden havde fornøjelsen af at gifte mig med verdens dejligste kvinde (hvis jeg da selv skal sige det). Et par måneder inden bryllupet udbrød min kone da vi så en Tesla komme trillende forbi "Sådan en vil jeg da gerne have". Da jeg samtidig gik og skulle finde på et køretøj der kunne transportere os fra reception til fest var det jo oplagt at jeg prøvede at få fat i en Tesla.

 

Til alt held faldt jeg over dette forum og der var ikke gået mange dage fra jeg oprettede mig og postede mit første opslag til jeg havde en aftale med Mdamm på plads om kørsel til vores bryllup. Mdamm hentede os fra receptionen, ventede tålmodigt på vi fik taget alle vores billeder og sammen kørte vi til fest stedet på lolland, endda med min kone som chauffør!

 

Mdamm du var med til at gøre vores store dag endnu mere mindeværdig så for det skal du have en kæmpe tak! og også en stor tak til alle brugerne herinde for et fremragende forum, skulle jeg ende op med en Tesla en dag ved jeg ihvertfald hvor jeg vil logge på som det første. Keep up the good spirit!

 

Og nå ja et billede eller tre skal i da ikke snydes for! :)

 

Forummets indlæg er redigeret af kasbac Oct 14 '15