Nu nærmer vinteren og frosten sig. Jeg har på mine tidligere biler altid smidt en gang silikone på gummilisterne i bildørene, for at forhindre fastfrysning.
Er dette også en god ide at gøre i Teslaen? Også på de lister vinduerne lukker op mod? Eller bliver det noget skidt?
Jeg synes jo at have hørt om problemer med ruder der ikke vil køre ned, dørhåndtag der ikke kører ud og sidespejle der gror fast.
Hvor store er disse problemer? Min Tesla kommer til at stå udenfor, uoverdækket, hele året rundt.
Og hvad kan man gøre for at afhjælpe? Skal man slå auto-fold sidespejle fra om vinteren? Silikone på gummilister? Og hvad med dørhåndtagene? Noget at gøre her, eller er det blot varmt vand hvis de fryser?
Håber på hjælp, råd og erfaringer.
mvh. Rune
