Loading...
dk

Trykfølsomskærm / Computer for Tesla Model S | Tesla Forum

Admin44 Administrator
Admin44 Sep 7 '13

Computer

Klik på Tesla logoet på computerskærmen for at se software versionen og hvilken størrelse batteri du har (85/60/40).

 

Genvej til fuldskærm

Hvis du klikker på et ikon langs den øverste kant for en applikation, der allerede er aktivt, udvides den til fuldskærm. Hvis du klikker på det igen i den øverste bjælke går det gå tilbage til normal størrelse.

 

Genstart dine skærme

Hold de midterste knapper nede på rattet i et par sekunder at genstarte

hoveddisplayet. Hold de øverste knapper på rattet inde i for at genstarte førerens konsol display.

 

Genvej til skærmbilledet: Opladning

I stedet for at gå gennem kontrolpanelet, kan du blot trykke på det lille batteriikon der altid vises øverst på skærmen.

 

Genvej til skærmbilledet: Bluetooth

Klik på bluetooth ikonet øverst på skærmen for at se konfigurationsmulighederne for Bluetooth.

 

Genvej til skærmbilledet: Om min Tesla

Hvis du trykker på Tesla logoet på din 17 skærm, kommer der et billede af din bil, der viser dit VIN#, firmware version og de seneste firmware udgivelsesnoter. Billedet af bilen på skærmen

bør afspejle din bils farve, hjulvalg, tagtype, tilstand for forlygter / tågelygter / kørelys / blinklys og stoplys. Dog vises ikke om du har åbent soltag og vinduer, men du kan se om dit batteri genoplades når dit bremselys lyser.

 

Smart køreprofil

Du kan oprette en ny køreprofil i din computer, som du kalder ”UD”, hvor du har rattet helt fremme og begge føresæder helt tilbage. På den måde er det let at komme ind og ud. Du skal selvfølgelig aktivere din egen personlige profil når du skal køre igen.

 

Bluetooth lyd streaming fra din mobiltelefon

Lydbøger fra Audible.com kan afspilles i Model S ved at starte Audible spiller på Bluetooth-enheden, og derefter vælge enheden fra konsollen som lydkilde. Dette genoptager afspilningen fra den sidste position, og vil automatisk stoppe med at spille hvis der kommer et telefonopkald eller hvis bilen stopper.  Du kan også koble andre lydkilder på såsom Spotify og Pandora, men albummet afspejles ikke på skærmen.

 

Rengøring af computerskærmen

Tag en klud der benyttes til at rense briller eller computerskærme og fold kluden, så du har mindst 4 lag stof. Derefter tørres skærmen af forsigtigt uden at presse for meget.  Dette gør at du ikke aktiverer nogle af knapperne. Du kan også blot slukke din bil og aftørre.

 

Genvej til at fjerne bakkameraet

Når du er i bakgear, kan du trykke på din skærm for at fjerne billedet.

 

Navigationsdisplay

Navigationsdisplayet til venstre for dit speedometer zoomer ind og ud baseret på din hastighed. Ret vildt men også lidt irriterende hvis du overhaler med meget kraft.

 

Automatisk justering af lydstyrken

Hvis volumen er sat til mere end 3 og du åbner dine døre, vil lydstyrken automatisk sænkes. Når du lukker dørene igen hæves lydstyrken igen.

 

Stemmekontrol med SIRI & iPhone 4S og iPhone 5

iPhone 4S og senere modeller kan bruge den indbyggede taleguide SIRI, når din telefon er parret med Tesla Model S. Dog skal du trykke på din ”Home” knap på din Iphone for at aktivere SIRI.

 

Stemmekontrol find vej

Hvis du vil finde vej til en restaurant eller virksomhed skal du blot sige ”Navigate to: " + navnet på det du leder efter.

 

Stemmekontrol ring op

Hvis du har din telefon tilsluttet via Bluetooth og bruger stemmekontrol, kan du sige ”Call” + navnet på den kontakt du vil ringe til.

 

Stemmekontrol ring til virksomhed eller restaurant.

Hvis du vil ringe til en restaurant eller virksomhed som du ” Navigate to: " + navnet på det du leder efter. Derefter kan du klikke det ternede flag og se telefonnummeret. Klik derefter på nummeret.

Forummets indlæg er redigeret af Admin44 Sep 7 '13
Dette emne er sticky