Loading...
dk

Levering på sommerdæk? | Tesla Forum

JIS
JIS Dec 8 '15
Jeg har bestilt s70d med bl.a. soltag, newgen sæder og 4xvinterdæk. Aftalt levering med dem monteret. Er nu endelig blevet ringet op at den skal hentes d 14december, men at de ikke kan levere vinterdæk.. Har sagt at jeg ikke henter og betaler før jeg kan køre derfra på vinterdæk. Har fået et svar fra DS at så har de ret til at annullere salget?!? Vil ikke køre bil med sommerdæk i december - synes at det er en besynderlig måde at behandle en ny kunde på, - nogle forslag?
Super70
Super70 Dec 8 '15
Du skal ikke være så stædig, du kommer bare til at fortryde det, når de har solgt den til en anden
Klaus_
Klaus_ Dec 8 '15
De kan ikke skaffe vinterdæk. Flere af os har været igennem møllen med dem. Jeg har opgivet og afbestilt og venter nu på at få mine penge retur. Bestilte vinterdæk et andet sted og var kørende indenfor en uge.

Så uanset hvor grotesk det lyder, og hvor meget du brokker dig, får du ikke vinterdæk fra Tesla hurtigere. Desværre. Det seneste jeg har hørt er at de får dem næste år...
JIS
JIS Dec 8 '15
Det er jo helt til grin. Den rigtige service ville jo være at beklage og give en en ny dato for hvornår de kan levere og ikke true kunden med at man så slet ikke kan få sin vare. Jeg har ikke travlt. Jeg har indgået en aftale på ét ordrenummer som inkluderer vinterdæk. Så må Tesla jo levere pakken når de kan, og ikke tvinge en til betaling for noget man ikke har bestilt under trusler om at de annullerer ordren. Fint med mig om det bliver Jan, Feb eller marts - no problem. Jeg har bare ikke noget at bruge en bil til på sommerdæk. Derfor bestilt med vinterdæk..
JIS
JIS Dec 8 '15
Super70.. Det har ikke noget at gøre med at være stædig. Det har noget at gøre med at køber og sælger indgår en aftale og at den selvfølgelig skal overholdes. Hvis sælger ikke er i stand til at levere nu, så må han fortælle hvornår og selvfølgelig beklage forsinkelsen. Man skal ikke true med annullering af aftalen, - det er ikke klædeligt og ufattelig dårlig kundepleje...
Raymond
Raymond Dec 8 '15

JLS: Jeg forstår dig godt og så alligevel ikke. Du ved de har et problem og de er mere end overbebyrdet, så hvorfor bare ikke hente bilen og så få nogle vintersutter på og så tænk ikke mere over det.

Super70
Super70 Dec 8 '15
JLS. Ja jeg forstår dig godt, men så få dine 18.000 retur, og køb hjul et andet sted f.eks hos autoskadestuen, de har noget til samme pris.
JIS
JIS Dec 8 '15
raymond.. Fordi jeg ikke vil bruge tid på at finde andre hjul/dæk for derefter at bruge tid på at få dem monteret. Jeg aner heller ikke noget om hvad jeg skal købe for den slags har bare aldrig interesseret mig. Og det kommer det heller ikke til. Der kan også opstå forsikringsproblemer hvis man bruger uoriginale dele - det har jeg læst andre har problemer med.
Det er ikke mig der skal løse problemet - det er sælger. Jeg ved godt at de har travlt, - så derfor siger jeg også - intet problem - i siger bare til når i kan levere det bestilte, - så kommer jeg flyvende og henter! Så Tesla, - hvornår kan jeg hente min bil som vi har aftalt med vinterdæk?
Super70
Super70 Dec 8 '15
Ja, vi kommer vist ikke videre....
Raymond
Raymond Dec 8 '15

JIS: Hvis din bil skal optage en parkeringsplads på udleveringsstedet, så er der andre, der får deres bil forsinket. Jeg er stadig enig i at det i og for sig ikke er dit problem, men du kunne godt tænke på andre og jeg synes du gør et meget lille problem til et meget stort problem - kom videre.

McP
McP Dec 8 '15
JIS, afventer levering af min 85d med vinterdæk og jeg kommer til at gøre det samme som dig. Jeg har købt et produkt og jeg betaler når det totale produkt er klar til levering. Hvis levering bliver skubbet er nogle uger så overlever jeg det - men jeg gider ikke bruge min tid på at finde vinterdæk eller andre eventuelle mangler andetsteds. Har endvidere samme holdning mht bilens stand ved levering dvs for mange fejl, mangler så tager jeg først levering når de er udbedret.

Jeg har andet at bruge min tid på end at fare frem og tilbage til Tesla i foråret for at få fikset mangler etc.
Torben_E
Torben_E Dec 8 '15

I denne vintersaga... er der nogen der har fået pengene tilbage ?

 

Jeg annullerede min oprindelige ordre på vinterhjul (bestilt marts 2015) da jeg 2 gange i starten af november var forbi Tesla Kristinehøj for at hente dem og de ikke kunne finde dem. Jeg bad om tilbagebetaling d 11 november men har jeg endnu ikke fået pengene trods adskillige rykkere.

 

For mit vedkommende så har jeg byttet sommerdækkene ud med vinterdæk på mine 21" turbinefælge.

Så bliver sommerdækkene sat på nye fælge i foråret.

 

Torben_E

 

Forummets indlæg er redigeret af Torben_E Dec 8 '15
Super70
Super70 Dec 8 '15
JLS : hvorfor opgraderer du ikke bare til 21" vinterhjul, det kan tesla godt levere.
Gustavsfar
Gustavsfar Dec 8 '15

Det er da forhåbentlig løgn Torben. Det er jo snart en måned siden du skrev til dem, og bad dem om at overføre de 18.000 tilbage til din konto. Det kan man simpelthen ikke tillade sig uanset hvor travlt man har!

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar Dec 8 '15
Klaus_
Klaus_ Dec 8 '15
Er det ikke en måned en forretningsdrivende har til at overføre et krediteret beløb? Så får Torben forhåbentlig pengene tilbage om et par dage.
JIS
JIS Dec 8 '15
Super70 - det har de nu ikke foreslået, men det har nu heller ikke interesse. 19" er fint til mig.
McP - har Tesla også truet med at annullere din ordre hvis du ikke afhenter ukomplet?
Jabba
Jabba Dec 8 '15

Super70: Hvorfor skulle han dog opgradere til 21" og betale flere penge pga Tesla's fejl?

 

Det er utroligt så overbærende folk er. I den grad hvor JIS og McP nærmest gøres til skyldnere og kaldes stædige, hvis de ikke føjer Tesla, deres fejl og uprofessionalisme.

Det er snarere Tesla som både er stædige og rigide. De kan jo blot undlade at true med annullering og levere det aftalte. Tingene sejler og det er ingen undskyldning at de har travlt. De kan blot undlade at overlove og underlevere. Jeg forventer ikke mindre af andre leverandører. Hvorfor skulle det være anderledes for Tesla? 

Det er ikke unormal praksis at man køber tingene hos andre leverandører, hvis man pludselig ikke kan levere det man har lovet kunden. I dette tilfælde vinterdæk. Så må de enten æde merregningen for at slukke en ildebrand eller søge kompensation hos deres originale dækleverandør som har fejlet med leveringstimingen.

Det virker som om at fornuft og normale forventninger skal smides i skraldespanden, blot fordi bilen hedder TeslaDet er i mine øjne fuldstændigt ligegyldigt om man taler om Tesla, BMW, Audi et eller et hvilket som helst andet mærke. At Tesla er en organisation under udvikling gør heller ingen forskel. Man betaler en masse penge og bør forvente at de leverer som en hvilken som helst anden udbyder.

McP
McP Dec 8 '15
JIS, de har intet sagt endnu, dog at bilen kommer på vinterdæk såfremt de har dem på lager. Min leverer først 17-31 dec, så de har et par dage til at finde dem :-)

Min udfordring er at vi skal til Norge i januar og det gør jeg ikke på sommerdæk.

Jabba, kunne ikke være mere enig. Jeg glæder mig helt vildt til bilen kommer men mangel på service, feedback og kommunikation er meget skuffende. Da vi fik vores Mercedes tidligere på året var service i en hel anden liga, og bilen kostede mindre end halvdelen af prisen på minTMS.
PeterC
PeterC Dec 8 '15

Med fare for at gentage mig selv fra nogle af mine tidligere indlæg: Vi er voksne mennesker der køber biler i (over) premium segmentet og bør / skal ikke finde os i denne attitude fra Tesla's side.

Nu går jeg og bliver glad for / håber på at min levering IKKE bliver inden nytår (VIN 1033xx) - jeg har nemlig også tænkt på at nægte modtagelse på sommerdæk, når jeg d. 9/7-2015 har bestilt 19" vinterhjul.

Det er et kæmpe skår i forventnings glæden at man skal bruge mental tid på dette fremfor at glæde sig 100% til verdens fedeste bil.

At lade os kunder rende rundt i byen for at skaffe vinterdæk er jo helt i hegnet - refusion af 18K eller ej.

Er der ikke en juridisk kyndig her i forummet der kan skitsere hvad der er ret og vrang i disse tilfælde? 

 

Forummets indlæg er redigeret af PeterC Dec 8 '15
Sithfury
Sithfury Dec 9 '15

@PeterC da jeg rykkede for min bestilling af vinterdæk, fik jeg at vide at der er folk der har bestilt i Januar, som ikke har modtaget deres vinterdæk endnu..

Sider: 1 2 »