En Tesla newbie spørger: hvordan frigør man et ikke-Tesla ladekabel fra bilen?
Har fået fin ladeboks med type 2 stik (wallb-e eco2). Har også købt den smarte lille ladeport-åbner-sender (fra Stegen.com).
Men når jeg kommer om morgenen (med Tesla nøglen i lomme), skal jeg først ind i bilen, trykke mig frem til "Unlock charge cable" på skærmen, gå ud af vognen, tage stikket ud og sætte det på plads, sætte mig ind igen, og så er jeg klar til at køre.
Alternativ skal jeg stå med hænderne fulde af tasker, termokrus mm, finde Tesla nøglen, der ligger godt i lommen, og derefter holde knappen på bagsmækken nede i 3 sekunder, så frigøres ladekablet. Den lille sender fra Stegen kan kun åbne en lukket ladeport, ikke frigøre et ladekabel, der allerede er sat i ladestikket.
Jeg må have overset noget. Kan ladeboksen ikke programmeres til at fortælle vognen at den skal frigøre låseningen af kablet, når den er færdig? Hvorfor kan jeg ikke bare trække stikket ud når jeg har nøglen i lommen?
Hvad gør I andre med fastmonterede type2 ladebokse?
