Da jeg modtog min 85D for godt 3 uger siden bemærkede jeg at de 21" Continental dæk virkede til at have mindre dækmønster end forventet. Bilen var en af de mange lagerbiler Tesla har hentet hjem ifm. den store efterspørgsel og havde 35km på klokken ved udleveringen.
Efterfølgende efter ca. 300km's kørsel målte jeg hvor meget mønster der egentlig var tilbage og der var jævnt omkring 6,5mm. Jeg havde kun foretaget 3 kraftige 0-100 accelerationer på det tidspunkt og ellers kørt overordentligt pænt resten af tiden. Det bekræftede min mistanke om at dækkene ikke var helt nye da jeg fik bilen.
Er der nogen der ved hvor meget mønster der er på et sæt nye Conti 21" dæk af dem der sidder på Turbine fælgen? Burde der ikke være 8mm som de fleste andre dæk?
Derudover opdagede jeg også at der på bagkanten på alle fire fælge er en masse gummi/klæbrig snask der ikke kan vaskes af uden meget kraftig gnubben med hård børste og knofedt. Det er så meget at jeg p.t. har opgivet at vaske det af. Jeg har aldrig set noget lignende på de næsten 30 sæt fælge jeg tidligere har ejet. Det er et jævnt lag hele vejen rund på indersidekanten af fælgene.
Er der andre der har oplevet dette på en af de nyligt udleverede biler?
Efterfølgende fik jeg nye uoriginale 19" hjul på med nye Nokian vinterdæk. De var som forventet. Altså 8mm mønster og så ud som et spritnyt dæk.
Forestiller mig at Tesla stiller sig på bagbenene hvis jeg klager over at jeg ikke har fået helt nye dæk på min nye bil. Det bliver jo svært at bevise, omend de vel kan downloade min kørselsstil og holde det op imod estimeret antal km.
Hvad siger I? Erfaringer eller forslag påskønnes.
