Har du brug for at tænde lys fra din Tesla (eller andet, der går i en stikkontakt) er her en simpel og billig metode.
Du køber en pakke med fjernbetjente stikkontaker og en sender fra Harald Nyborg til 129 kr. evt også en udendørskontakt i samme serie til 49 kr.
Du sikre dig, at du kan tænde og slukke det lys du vil bruge med den fjernbetjente stikkontakt og fjernbetjeningen.
Inde i teslaen trykker du på Homelink ikonet øverst på skærmen og følger vejledningen. I korte træk går det ud på, at give stikkontakten et navn, sætte teslaen i "lære-indstilling", gå ud foran bilen og pege på kofangeren med fjernbetjeningen, mens man trykker i 30 sekunder på den knap på fjernbetjeningen, der tændet lyset. Måske skal du gøre det 2 gange. Når teslaen blinker med forlygterne, har den lært koden fra fjernbetjeningen. Inde i teslaen gemmer du indstillingen, og du er nu klar til at tænde dit lys (eller andet i stikkontakten) når du kommer hjem igen. Du kan så slukke lyset med din fjernbetjening, hvorfra det passer dig (evt prøv at programmere teslaen med slukke-knappen også?).
De mere fingernemme og teknisk begavede kan sikkert udvide denne metode til meget andet (starte kaffemaskinen når du kommer hjem?).
Min julelyskæde lyser ihvertfald carporten flot op, så jeg kan se at parkere det brede bæst, når vi kommer hjem.
