Det er ikke godt at man ikke kan regne med at systemerne virker. Da der i begyndelsen af året var en større opdatering af Trafikalarm appen var der også alle mulige problemer med den, hvor Ole Thestrup forholdt sig tavs selv om der var målinger. Så nu kører jeg med to systemer: en telefon bor fast i bilen med både Trafikalarm og Fartkontrol/Saphe appen tændt og Saphe enheden i forruden. Det fungerer supergodt, man bliver ikke overspammet med advarsler som jeg frygtede, man skal ikke huske at slå sin normale telefon til og fra bluetooth og data, lyd til og fra osv., man har kortet med Trafikalarm på telefonen så man kan se placeringen, men man har også sikkerheden ved at have Saphe som ekstra, og endelig er Teslaens skærm fri så man ikke skal fistre frem og tilbage mellem skærmene hvis man f.eks. både vil have navigation og kunne vælge musik på Spotify.
