Loading...
dk

Test din elinstallation selv | Tesla Forum

Jevi
Jevi Feb 22 '16
Hvis man justerer ladestrømmen op og ned vil spændingsvisningen straks ændre sig opdagede jeg. Det kan jo bruges til at teste hvor stort spændingstabet er.

Mit trefasede ladestik i garagen med ca 20 meter 2,5mm2 kabel gav en spænding på 221V ved 16A og 225V ved 5A. Det kan ekstrapoleres til at de 16A medfører 6V spændingstab.

Det betyder at tabet i installationen er 2,6% (100*6/227) ved 16A svarende til 283W.

Jeg koblede derefter Teslaen til et enfaset stik og det gav et spændingsfald på 24V = 10,6% tab. Men det er også 1,5mm2 ledninger der ikke går direkte ud til garagen.

20 meter 3-fase 6mm2 kabel ville nok have kostet mindst 500 kr mere, men også sparet over 2% varmetab. Med 20.000 km ved 200 Wh/km er besparelsen ca 170 kr. Lyder som en rimelig tilbagebetaling, så jeg kan godt ærgre mig en lille smule over ikke at have valgt 6mm2 kabel til installationen.

kayjay
kayjay Feb 22 '16

Metoden giver en god indication, ja. Jeg målte med multimeter mellem hver fase (i begge ender af installationen), og havde tab på ca. 3V.


Tabet i dit ladekabel vil altid være der, og det er trodsalt ca. 6 meter langt.


Men jeg er enig: 6mm2 kabel er det eneste rigtige ved 16A, og i bund og grund også det eneste lovlige ihht. stærkstrøm reglementet. Dette har jeg argumenteret for i anden tråd.

Det har ikke så meget med tilbagebetalingstiden at gøre, men snarere lovlighed og sikkerhedsmæssigt (varme kabler og samlinger).


Ladning med 1 fase bør foregå med 2,5mm2 kabel. Spændingsfaldet over 1,5mm2 er svimlende.

Forummets indlæg er redigeret af kayjay Feb 22 '16
ElPeter
ElPeter Feb 22 '16
Da jeg fik lavet min udvendige røde CEE stik spurgte jeg flere gange elektrikeren om ikke der burde benyttes 4 mm2, men han var meget klar i sin holdning til at 2,5 mm2 var det rigtige. Jeg har ca. 10 meter kabel hen til stikket.
koden
koden Feb 22 '16
Min elektriker sagde også at 2,5 kunne gøre det, men anbefalede kraftigt 6.

Om ikke andet for at fremtidssikre lidt...

Så det blev 6.

15 meter købt brugt til 300 kr.


Gravearb. er jo det samme, så læg nu rigeligt ned med det samme :-)

Niels
Niels Feb 22 '16
enig, tykke kabler til en elbil som jo har en kontinuerlig belastning i længere tid end andre 'aparater'
Knudsen
Knudsen Feb 22 '16
@Jevi: Rigtig fin ide med at betragte spændingsfaldet ved hhv. 5 og 16A. Men din beregning er dog lidt forkert... Idet du ikke kender spændingen ved 0A - som er udgangspunktet i netop din beregning - den rigtige beregning bør derfor tage udgangspunkt i delta spænding samt delta strøm - som i dit tilfælde hhv. er 6 volt og 11Amp. Med andre ord så stiger spændingsfaldet 6 volt ved en stigning på 11A - Så det giver et spændingsfald som nok er nærmere 8,7 volt total set (6/11*16) - herfra skal så trækkes det spændingsfald som naturligt kommer inden din egen eltavle...



Men ser vi alene på dine tal og beregner uden øvrig tab:


Det giver 139 watt pr. fase * 3 = 418 watt i alt på 3 faser...! En hel del faktisk...



Tror da lige jeg vil lave en reel måling her een af dagene og så sammenholde med spændingsfaldet i display i bilen...


Forummets indlæg er redigeret af Knudsen Feb 22 '16
Jevi
Jevi Feb 22 '16
@Knudsen: Du har ret i at der skal ekstrapoleres, men de 11A strømændring  gav kun 4V spændingsforskel.

Det giver 6V for 16A.

Spændingstabet mellem kraftværk og målerramme bør ganske rigtigt fratrækkes, men selvom min stærkstrømsingeniøruddannelse er fra 1971 og ikke duer til meget idag tør jeg godt påstå at dette tab er negligibelt. 

Er spændt på hvad din måling giver. Det er måske modigt at stole på bilens spændingsmåler.

The_Stig
The_Stig Feb 22 '16
@Knudsen + Jevi - Uanset hvad I kommer frem til så viser det med al tydelighed, at effekttabet er jævnt farligt - specielt hvis man trækker kabler nær bygningsdele på et loft der om sommeren i forvejen kan have +50-60gr. ambient temp. - og så lige en varmovn på 400W - det kan godt skabe nogle kedelige situationer inden sikringerne springer!   
Forummets indlæg er redigeret af The_Stig Feb 22 '16