Jeg har tidligere (version 5.8 firmware) brugt go-cart-metoden til at starte op ad bakke:
* Skift til venstre fod på bremse
* Giv en smule speeder med højre fod
* Slip bremsen og bilen holdes nu med motor
Som jeg kan huske det var bilen begrænset til få kilowatt, måske 3-5 når jeg gjorde det. Jeg har aldrig prøvet at smide mange kilowatt i selvom jeg har øvet mig lidt på det på min grusvej (stejl bakke).
Men den anden dag nu med 5.9 firmware med smart hill assist, kom jeg til at gøre det samme ("gammel" vane)... og det resulterede i 20-30 kilowatt afsat i bremserne uforvarende og jeg vil ikke anbefale man prøver om der ER en grænse. Det virkede ikke behageligt eller sundt for bilen at røre ved speederen og høre hylende bremser.
Er det en bug i 5.9, eller har jeg bare ikke prøvet at være uheldig tidligere da jeg lærte bilen at kende med firmware 5.8?
Kan andre erindre om man kunne dette i version 5.8?
Det er lidt skræmmende man kan få lov til det, jeg er sikker på, at med mindre man træder ret hårdt på bremsen, så kan man godt banke op i en holdende foran ved et uheld.
Hvis man er lidt oppe i fart og knalder bremsen i samtidig med speederen er nedtrådt, kan man stadig godt komme til fuldt stop uden problemer med at motoren prøver at ødelægge ophæng og bremser og brække bilen midt over.
/Ulrik
