Loading...
dk

Bil død ved 7% tilbage | Tesla Forum

Seppe
Seppe Feb 22 '16
Så fik man prøvet det med - "SHUTTING DOWN NOW" uden varsel.


På vej hjem fra ferie, 7 km fra Rødekro SuC, bil skriver vi vil ankomme med 5% tilbage, det er det tætteste jeg har prøvet, men burde være fint. 7 km fra Rødekro får vi dog beskeden "Shutting down now" der flimrer lidt frem og tilbage fra "12V Battery low", bilen går i stå, vi ringer til Tesla, 5 min efter dør alle skærme og den er totalt død.


Super service fra Tesla, der gik max en time, så var der vejhjælp igang med at bugsere den på fejeblad, hvilket blev gjort meget omstændigt af at den, trods batteryboost af 12v, ikke kunne komme i tow mode (Tesla sagde at det er normal opførsel når den er HELT død). Teslas anbefaling var at lade til 100% ved SuC, fint nok, vi var alligevel sultne, men bæstet nægter at lade til mere en 86%.. Snakker med Tesla igen, han laver noget remote genstart og og siger vi nu skal prøve at kører hjem og så lade til 100%.... det er jeg så meget spændt på om den kan, den står og slupre nu :-)


Har nogen af jer andre prøvet noget lign.? Tænker også nogen af jer der er kørt tør, har i ikke fået en advarsel først? Har før fået besked fra GPS om at der var for langt til nærmeste kendte lader og jeg derfor skulle sætte farten ned, men der var ingen problemer, da det bare var fordi den ikke vidste at vi var på vej til en Clever lader. Men det andet her er da totalt skummelt... Synes alligevel 7% var ret højt... Kørte den til 8% tidligere på turen, det har åbenbart været tættere på nul end jeg troede.


Og som en lille bonus var bilens første reaktion da han boostede 12v at sige at vi ikke kunne nå destinationen, ja tak, det fandt vi ud af - derefter foreslog den en software opdatering, ik så lidt flabet :D

Forummets indlæg er redigeret af Seppe Feb 22 '16
Mack
Mack Feb 22 '16
min skaber sig næsten som ekskonen på en dårlig dag, hvis jeg bare kommer en smule tæt på, ikke at kunne nå til en SuC
Lars72
Lars72 Feb 22 '16
Hej Seppe - hvilken model S har du?
Michael84
Michael84 Feb 22 '16
Er det forkert hvis jeg husker at ha læst at hvis man aldrig kommer ned i de laveste SoC, så kan det forvirre systemet, så den ikke ved hvor meget der reelt er tilbage? Jeg kommer jævnligt ned til 3-4 km typical og har ikke oplevet en advarsel andet end "fartanbefalinger" i gps'en.
Seppe
Seppe Feb 22 '16
Det er måske rigtigt, jeg er egentlig sjældent nede på mindre end 15-20% og egentlig oftes over 30, grundet mit kørselsmønster. Da jeg fik den ned på 8% på vej hjem sydfra havde den begrænset accelleration ret kraftigt, jeg ved ikke om det er normalt eller om den faktisk var ret tæt på at løbe tør der, der var den på 8 eller måske 9% da det startede og vi ankom med 8% uden problemer (Eindhoven er btw en trist lader, 3/8 optager af ICE biler og elendig kaffe).


Men forvirret eller ej, så synes jeg at 7% var MEGET tidligt at gå helt kold uden nogen form for advarsel. Findes der nogen officielle anbefalinger om balancering af batteri osv? Og hvordan køres den nemmest til 0, jeg er jeg ikke sikker på jeg tør køre så tæt på igen uden en test, overvejer at køre den til 10% og lade klimaanlægget æde resten imens den stå inden for rækkevide af stikket.


Det er en 85'er, den har kørt 40K problemfrie km indtil nu.


Jeg er meget spændt på om den kan lade til 100% nu og om Tesla finder noget spændende i deres log. Da den var stoppet på 86% opførste den sig i øvrigt som om den var på 100%, med begrænset regen den første km. Om den er software forvirret eller om der er et hardware problem er jeg meget meget spændt på.

Forummets indlæg er redigeret af Seppe Feb 22 '16
Hookmaker
Hookmaker Feb 22 '16
@Michael84, ja det er forkert - der eringen memory på batterierne i moderne teknologi. I gamle dage kunne batterier (og NiMH mfl. den dag idag) "huske" ladestand og derefter tro det var 0. 
Klaus_
Klaus_ Feb 22 '16
Jeg er meget spændt på at høre om der kommer en forklaring på hvorfor den lukkede ned allerede ved 7%, for det lyder ikke betryggende. Jeg kunne forstå det hvis det var 0%, da nul jo som bekendt er nul (selvom mange oplever at kunne køre lidt ekstra alligevel), men ved 7% skulle man meget gerne kunne regne med stadig at have lidt kilometer tilbage i tanken.  


Jeg forsøger at ankomme med 5-10% ved superchargerne, så har bestemt ikke lyst til at køre tør på vej af motorvejen :)

Seppe
Seppe Feb 22 '16
Kan nu oplyse at den i dag stopper opladning ved 87% og at Tesla er igang med fejlsøgning igennem logs. De mener ikke at det er normal opførsel at den dør ved 7% og det er jo da altid noget :D


Jeg skal nok give en update på hvad der sker.

T3S7A
T3S7A Feb 22 '16
Når jeg kører længere turer ( Supercharger til Supercharger ), så rammer jeg alt på 1-10km tilbage (Typical visning). Jeg forventer også at når bilen viser den stadig har strøm på, så har den det også. Har dog aldrig oplevet at den ikke har det. Oplever nogle gange at når jeg kommer ned på 1-2km tilbage, at jeg kan få en advarelse om at varme/klima slås fra. 
RobertJ
RobertJ Feb 22 '16
Det er godt nok ærgeligt, havde håbet man virkelig kunne stole på ikke at løbe tør før 0%.

Jeg er aldrig selv løbet tør og lander ofte med meget lidt strøm ved næste kontakt. 


Jeg har studeret et par youtube videoer og derefter min egen bil. Et sted mellem 15-10% går effekten gradvist ned til ca 100kW. Der er stadig godt med juice på her. Med få % tilbage kan du få effekt reduktion til 80kW, det er også her beskederne i skærmen begynder at dukke op og din tæller skifter til 0%. Er du nede på 40kW effekt, er du begyndt at kunne se afgrunden i det fjerne. Du får flere advarsler og har kun 5-15km tilbage at guffe på. Der vil komme en CHARGE NOW besked med lyd og så er det slut.


Som jeg oplever systemet kan det kun sjældent gå rigtig galt. Men stadigt meget utrygt med din oplevelse.

Raymond
Raymond Feb 22 '16

Jeg kan ikke se at der er noget at bekymre sig over, hvis ellers man med mellemrum både kører til nærmest nul og med mellemrum lader til 100% - Mon ikke det bare er et udtryk for at Seppe ikke har gjort ovennævnte og derved ikke har givet beregningskredsløbet mulighed for at lave en ordentlig kalibrering(den er stille og roligt kommet 7-13% off gennem 40k).

koden
koden Feb 22 '16
jeg håber da at Tesla som andre bilproducenter har skjult en lille rest når man når 0.


Mine brændstofsbiler har alle uden undtagelse kunnet køre efter 0 km tilbage var nået..

DeaconWP
DeaconWP Feb 22 '16
Ro på.
Du kan da stadig stole på din bil Robert.
Vi mangler at finde ud af, hvordan Seppe har behandlet sin bil.
Jeg læser hans indlæg som:
Jeg gætter på, at den på sine 40.000 km ikke har været balanceret, da den jo heller aldrig har været under 15 til 20 %.
Så her vil vi nok opdage, at algoritmen er ude af trit med %'erne.
Og at der i batteriet er mange celler, der ikke er helt lige så meget ladt op som de andre. De bliver så afladt meget tidligt, i forhold til de andre, og så vil der ikke være den rigtige kapacitet. Og de mest afladte celler vil så have et pludseligt spændingsdyk, der så får batteriovervågnings systemet til at opdage, at batteriet er tomt.

Så når det har været kørt ned og op igen et par gange, med fuld balancering, så kører det igen, med den rigtige algoritme. Lige som dit batteri.

Jeg bygger det på den forsigtighed der er i udtrykket "ikke under 15 til 20 %" og at der spørges til, om der er nogle anbefalinger omkring balancering af batteriet.

Sidste afsnit i indlæg 5 fortæller mig, at batteriet er opladt, (opfører sig som fuldt og kan ikke modtage regenereret energi.) ( opladningen stopper, når der sker for lille en "spændings øgning" i forhold til den strøm der puttes ind.) Mens der stadig er mange celler der ikke er fyldt op endnu. (stopper ved 86 %, som er en lavere spænding på batteriet.) Så en balancering vil gøre underværker her. Og endnu en eller to efter "tømning" ( god ide at tømme på supercharger med fuld varme og døren åben. (Som de jo også gør på værkstedet)) vil ordne det sidste med de "tomme celler" og algoritmen.

Så stol du bare på dit batteri, som  du jo kender ud og ind, fordi du bruger det på din måde.
DeaconWP
DeaconWP Feb 22 '16
Nå Raymond, du kom først. Jeg er enig, som du ser.
Seppe
Seppe Feb 22 '16
Så har jeg snakket med Tesla-teknikker og det lader nu ikke til at have noget med behandling af bilen at gøre, men tak for tippene ;-) og den har skam været langt nede før, det sker bare meget sjældent.


Der imod er en eller anden batteri-styreboks blevet syg og den bliver skiftet af Tesla og jeg får en låner imens, så super service fra Tesla vil jeg sige. Det er ganske blæret at bilen er på værkstedsundersøgelse imens den holder nede på p-pladsen.

Forummets indlæg er redigeret af Seppe Feb 22 '16
DeaconWP
DeaconWP Feb 22 '16
Det var da godt, de kunne finde fejlen så hurtigt. Ja, et par dårlige forbindelser i et måleudstyr, så viser den forkert. Rart, at det er en boks man kan skifte, og det så kører igen.
The_Stig
The_Stig Feb 22 '16

Citat fra Mack min skaber sig næsten som ekskonen på en dårlig dag, hvis jeg bare kommer en smule tæt på, ikke at kunne nå til en SuC


Fed bemærkning - helt oplagt at hun ikke er på forum :-)

Forummets indlæg er redigeret af The_Stig Feb 22 '16
The_Stig
The_Stig Feb 22 '16

Citat fra Seppe Kan nu oplyse at den i dag stopper opladning ved 87% og at Tesla er igang med fejlsøgning igennem logs. De mener ikke at det er normal opførsel at den dør ved 7% og det er jo da altid noget :D


Jeg skal nok give en update på hvad der sker.


Nu har de jo fundet en anden fejl, men en balancering kræver opladning til 100% og at du efterfølgende ikke frakobler laderen i 24 timer - den info blev delt via SuC manageren fra TSLA Cph da vi var til aften arrangement i Århus i sidste måned.  

DerHansi
DerHansi Feb 22 '16

Citat fra The_Stig
Citat fra Seppe Kan nu oplyse at den i dag stopper opladning ved 87% og at Tesla er igang med fejlsøgning igennem logs. De mener ikke at det er normal opførsel at den dør ved 7% og det er jo da altid noget :D


Jeg skal nok give en update på hvad der sker.


Nu har de jo fundet en anden fejl, men en balancering kræver opladning til 100% og at du efterfølgende ikke frakobler laderen i 24 timer - den info blev delt via SuC manageren fra TSLA Cph da vi var til aften arrangement i Århus i sidste måned.  


WOW, det der med 24 timer sagde du da ikke noget om sidst ???
Franz
Franz Feb 23 '16
Min står til 70% maks opladning i hverdagen når der ikke er brug for at køre langt, hvilket jeg har læst er godt.

Har også læst, at den ca en gang om måneden skal lades op til 100% og og køres i umiddelbart efter, så den ikke står for længe med fuld opladning.


Alle disse ting er noget jeg har fundet rundt omkring på nettet, det ville være rart med nogle officielle retningsliner for vedligehold af batteri, så det ikke kun er teorier og spekulationer.

Sider: 1 2 »