Loading...
dk

Klapren fra forhjul ved acceleration | Tesla Forum

ElPeter
ElPeter Feb 29 '16
Normalt kører min 85D ganske fortrinligt og har umådelig godt fast i underlaget.

Undtagelsen er når jeg accelererer meget kraftigt fra lav fart, altså fuld eller næsten fuld acceleration. Der oplever jeg til at der kommer en tydelig klapren fra forhjulene, mest tydelig i venstre side (måske bare fordi den er nærmere mit øre). Lyden minder lidt om når hjulene på en indkøbsvogn går i selvsving :-)

Lyden kommer ikke helt fra 0, nok nærmere fra 60 - 80 km/t. Hvis jeg selv skulle give et bud kunne det være ESC der griber ind, men jeg oplever det også ved helt tør vej hvor der er god friktion.

Jeg kører på vinterdæk på standard 19" fælge og dæktrykket er OK. Er der andre der har oplevet lignende på deres D'er?

Hilsen Peter
TThomas
TThomas Feb 29 '16
Jeg oplever det samme ved kraftig acceleration i min P85D, men kun når motoren er kold. Thomas
Mixi
Mixi Feb 29 '16
Min gør det samme når den står i standart undervogn, sætter jeg den i lav går det væk, det er altid venstre forhjul og hvad jeg kan læse er det ofte på 85D lyden er, har nu kørt 26.000km og alt er ok 



Forummets indlæg er redigeret af Mixi Feb 29 '16
ElPeter
ElPeter Feb 29 '16
@TThomas: Interessant - jeg må afprøve om det har nogen indflydelse på min


@mixi: Jeg har standard undervogn - den fornemmelse jeg får er faktisk at venstre forhjul bliver 'løftet' op hvorved det mister noget fæste. Der bliver jo taget noget vægt af det pga accelerationen, men nok til at miste grip mon? I så tilfælde burde det vel ske allerede ved lavere hastighed - momentet er jo det samme. Men hårdheden af luftundervognen kunne måske godt påvirke hvor meget det bliver løftet.

RobertJ
RobertJ Mar 1 '16
Også ved 4-hjulstræk vil forenden løfte sig, dermed mindske fordækkets tryk mod vejen drastisk. 

Kan nemt være hjulspin i oplever, da jeg læste klapren blev jeg helt ilde tilpas.

KS
KS Mar 1 '16
For mig lyder det som akslerne foran er defekte i kardan led. Jeg har selv fået skiftet 1 sæt aksler for en måneds tid siden, og efter kun få tusinde km har jeg igen problemer, og skal have skiftet igen den 19 april.

Kender til flere der har haft samme - et problem fra fabrikken med manglende eller for dårligt fedt i led på forhjulsakslerne. Det er for så vidt ikke skadeligt for øvrige ting, men skide irriterende at høre på - næsten lige så meget som knirkende sæder
ElPeter
ElPeter Mar 1 '16
Måske jeg skulle lade Tesla kigge på det hvis det kan være en fejl.


Et forsøg på at beregne vægtforskydningen (hvor meget forenden lettes): ifølge Weight_transfer og med acceleration=0,7g, masse=2400, akselafstand=3m, CoG=0,5m giver 280 kg. I forhold til den normale vægt på forakslen som er ca. 1200 kg er det selvfølgelig en hel del, men ikke ligefrem så meget at forhjulene letter :-)

PEB
PEB Mar 1 '16

Citat fra ElPeter Måske jeg skulle lade Tesla kigge på det hvis det kan være en fejl.


Et forsøg på at beregne vægtforskydningen (hvor meget forenden lettes): ifølge Weight_transfer og med acceleration=0,7g, masse=2400, akselafstand=3m, CoG=0,5m giver 280 kg. I forhold til den normale vægt på forakslen som er ca. 1200 kg er det selvfølgelig en hel del, men ikke ligefrem så meget at forhjulene letter :-)

Er det CoM du mener når du skriver CoG?  Center of Gravity (CoG) er ikke 0,5m.
ElPeter
ElPeter Mar 1 '16
@BEB: Ja, tyngdepunkt hedder det vist på dansk. Det skulle være 17,5 tommer ~ 45 cm. Dertil kommer så mit korpus (0,1 ton) der sidder relativt højt ;-)
Captiva
Captiva May 3 '16
Vi har samme 'klapren' i vores, mit gæt er også trækaksler for. Vil få det checket til første service. 
Mugge
Mugge May 3 '16
Har også denne 'klapren' dog fra bagerste højre trækaksel. Skal skiftes til August.
Bilen havde kørt under 6000 km da det opstod første gang (fuld pedal efter 100% suc opladning) Så der kan da nåes at slide nogle stykker op inden for garanti perioden, hvis der ikke kommer nogen forbedringer...