Loading...
dk

2.32.100 Minor fixes and improvements? | Tesla Forum

PeterE
PeterE Sep 6 '16

Jeg er RYSTET over at flere af jer stolt indrømmer at I bruger AP hvor der er cykler på vejen. Rystet. Det er uansvarlig i den grad. Igen, det er selvfølgelig kun min mening. 

Jabba
Jabba Sep 6 '16

Før du kommer for godt i gang og ryster din krop i stykker, kan det nævnes at cyklen/scooteren jeg henviste til var placeret ude til højre på stien på denne vej:

 

Uanset er det vigtigste at være opmærksom og klar til at reagere når man kører med AP på. Uanset hvilken type vej vi taler om. 

Hvem taler iøvrigt om at være stolt over noget?

 

Citat fra PeterE

Jeg er RYSTET over at flere af jer stolt indrømmer at I bruger AP hvor der er cykler på vejen. Rystet. Det er uansvarlig i den grad. Igen, det er selvfølgelig kun min mening. 

PeterE
PeterE Sep 6 '16

@Jabba, som sagt - det var min personlige holdning, og jeg står 100% ved den. Jeg håber at fremtidige AP opdateringen sikrer at AP kun kan aktiveres på motor- og motortrafikvej. Og ja, imellemtiden mener jeg at det er uansvarligt at bruge AP hvor der er bløde trafikkanter.

Hvorfor uansvarligt? Fordi AP IKKE stopper for forgængere, og AP IKKE stopper for cyklister. AP 'vælger' at køre udenom en helle og ramme cyklisten/forgængeren der måtte være i vejen. 

Og jo, for dygtige og ansvarlige bilister er AP da en gave og en hjælp. Og jo, jeg glæder mig til vi en dag har førerløse biler. Det er bare lidt væk herfra.

PeterE
PeterE Sep 6 '16

@Nostromo, jeg har fuldstændig ro på. Og du tager fejl - og hverken AP (hedder vel retvisende autosteer) eller AEB (emergency brake) bremser for en fodgænger der springer ud foran. Hvordan kan du kalde der genialt? At Tesla så også selv skriver at autosteer er til 'divided highway', dvs motor- og motortrafikvej eller tilsvarende gør kun at jeg stadigvæk håber på begrænsninger. Og ja, jeg mener at det i den grad er uansvarligt at bruge autosteer hvor der kan være bløde trafikanter.  

Jabba
Jabba Sep 6 '16

Nu er det bare sådan at mange motortrafikveje er mere risikable at køre på end den vej jeg har vedhæftet billede af foroven. At du ikke mener du/man sikkert kan håndtere AP på landeveje og andre veje end motorvej/motortrafikvej betyder ikke nødvendigvis at andre har samme udfordring. Så hvis du vil være på den "sikre" side skal AP begrænses til motorveje og intet andet, ligesom anbefalingen også er fra Tesla's side.

 

Men uanset kører man jo ikke med AP på samtidigt med at man lægger hjernen på hattehylden. Hvem gider iøvrigt at køre med AP i tættrafikeret bymiljø med dårlig optegning og en masse cykler og fodgængere? Allerhøjst prøver folk det måske af ren og skær nysgerrighed, men AP er jo til for at hjælpe, ikke stresse. Sidstnævnte ville for de fleste være tilfældet i bymiljø.

Man slår AP til og fra efter behov/ønske og ens opmærksomhed. Dem der ikke respekterer dette er der ingen løsning for, uanset hvordan man begrænser AP ift. bestemte vejtyper.

 

Derudover skal man heller ikke glemme andre AP funktioner som de to typer parkeringer. Omend risikoen måske er mindre, kan man ligeledes risikere at kvase en fodgænger mens bilen autoparkerer. Opmærksomhed er det vigtigste. Tekniske og lovmæssige restriktioner er højst et plaster på såret.

 

De mange knægte med benzin i blodet og de gamle pensionister der på hver sin måde er farlige i trafikken er noget jeg er langt mere bekymret for. Eller uopmærksomme bilister generelt.

PeterE
PeterE Sep 6 '16

@Nostromo, jeg er slet ikke ophidset og jeg er vild med min bil. Jeg aner ikke hvorfor du tror noget andet? Læs mine indlæg herinde, de er vist - generelt - rimeligt konstruktive. Jeg har set en Tesla med AP ramme en cyklist. Derfor. Og ja, det farver mig nok lidt. 

Jeg har selv stor glæde af autosteer, og er jeg altid meget opmærksom - og ja, jeg bruger personligt kun den autosteer på motor- og motortrafikvej.

Faktisk ville jeg have det meget bedre med autosteer hvis alle forstod at autosteer ignorerer bløde trafikanter, og at den ikke stopper for rødt heller. Så i virkeligheden efterspørger jeg nok mere information end direkte begrænsninger. Giver det mening?

Forummets indlæg er redigeret af PeterE Sep 6 '16
burns
burns Sep 6 '16

@PeterE: Bare fordi du selv frygter at bruge AP så behøver du jo ikke ønske at den begrænses for alle. Du kan jo nøjes med at ønske dig en mulighed for at slå AP fra på andet end de veje du ønsker den aktiveret på. Når vi nu er så mange der ved at AP opfører sig helt fint på langt de fleste landeveje, så er der da ingen grund til at fjerne den funktionalitet. Og ja, som chauffør ser man da ud af forruden og slår AP fra når man ser en cyklist eller lignede forhindring som AP ikke håndterer så godt. At fjerne AP helt fra den slags veje er formynderisk. Det minder mig mest om hvordan religiøse personer har det med homoseksuelle.

Og vi tror jo du nærmest hader din bil når du sådan farer i blækhuset og ønsker AP begrænset for alle så den passer bedre til dig.

PeterE
PeterE Sep 6 '16
Jeg giver op, og jeg elsker min bil og er glad for AP. Usagligheden har taget over. Beklager. Punktum.
Bianco
Bianco Sep 8 '16

Tilbage til emnet: Har andre oplevet problemer m Bluetooth efter den seneste opdatering?

Det er nok hver anden gang jeg sætter mig i bilen at telefonen ikke kobler på. Og hvis jeg sætter bilen til at søge efter den, så finder den telefonen men vil ikke parre sig med den (det er ellers en ren og pæn fix lille sag, iPhone SE). Har ikke haft lignende problemer tidligere.

MOS
MOS Sep 8 '16
Citat fra Bianco

Tilbage til emnet: Har andre oplevet problemer m Bluetooth efter den seneste opdatering?

Jeg har nogle gange haft problemer med at få den til at parre, men kun når jeg har haft Bluetooth slået fra på telefonen, når jeg satte mig i bilen og efterfølgende aktiverede Bluetooth. Når jeg har Bluetooth aktiveret på telefonen, inden jeg sætter mig i bilen, har det virket fint. Ved ikke lige, om det bare er et tilfælde eller om det er noget systematisk. Kan heller ikke lige sige, om det har noget med den seneste opdatering at gøre.

PeterE
PeterE Sep 9 '16

I har ret, der er noget med bluetooth - jeg mister forbindelse imellem min iPhone og bilen flere gange hver dag. Og det plejer at fungere uden problemer. Der kommer nok en rettelse inden så længe. 

KimT
KimT Sep 9 '16

Jeg har ingen problemer med bluetooth. Jeg hører lydbog hver dag fra min iPhones 5S - ca 45min hver vej. Så jeg har ikke mærket nogen forskel på bluetooth siden jeg opgraderede til 2.32.100 den 27/8

Sider: « 1 2