Loading...
dk

Norge runder 100.000 elbiler | Tesla Forum

koden
koden Jan 2 '17

Fundet i JP.dk

 

Vores nordiske overbo sætter stadig flere batteridrevne elbiler på vejene, og i 2016 rundede nordmændene den psykologisk vigtige milepæl på 100.000 elbiler.

Landets indbyggertal (5,2 mio.) taget i betragtning ligger Norge dermed klart i poleposition i kapløbet om at omstille transportsektoren til en fremtid uden fossile brændsler som benzin og diesel. Danmark tæller ved udgangen af 2016 kun ca. 8.000 elbiler.

Planen er en 4 dobling inden 2020.

2025 stopper ICE salg helt.

PeterE
PeterE Jan 2 '17

Og de 100000 biler er ca 3% af det samlede antal biler i Norge, bliver spændende at se hvordan de får udfaset de resterende 97% biler - gad vide om diverser hybrid-modeller ikke er accepterede også efter 2025. Jeg har desværre ikke adgang til artiklen selv, men linket er her: 

 

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/international/ECE9258911/norge-runder-ny-groen-milepael/

koden
koden Jan 2 '17

Sådan kan man nok ikke regne på det... 

Man skal vel se på hvor mange el biler der sælges kontra ICE biler der sælges.

Det er vel nysalg de stopper for i 2025 og ikke alle kørende ICE biler :-)

PeterE
PeterE Jan 2 '17

Koden, helt enig - min pointe er at de har gjort det fantastisk i Norge, og at der nok stadigvæk er lang vej. Men der var noget med at de både ville stop ICE salget og også forbyde ICE i indre Oslo, for at starte et sted. Tænk hvis vi var ligeså fremsynede og modige her i landet :)

SuneH
SuneH Jan 2 '17

Fuldstændig enig med d'herrer.

Jeg sad hen over julen og fortalte min svigerfamilie om den danske regerings målsætning om at sælge 1800 elbiler i 2016 - som man som bekendt ikke har nået. En vision, som går ud på at mindre end ÉN PROMILLE af bilsalget skal være elektrisk kan vel næppe kaldes en vision. Snarere total opgivelse.

Så den visionære danske regering mener altså at 99,9% af alle nye biler skal være ICE. Total falliterklæring. Ret skal være ret - der er nok også hybrider med i de 99,9 men det batter sgu ikke noget.

PeterE
PeterE Jan 2 '17

Enig Sune! Falliterklæringen har efterhånden nået nye højder, og det er trist. Gad vide om man kan finde et grønt parti efterhånden, dvs et som oprigtigt vil kæmpe for en grøn(nere) omstilling og faktisk gå i kamp for at landet bliver motiveret til at få en grønnere bilpark mm

MOS
MOS Jan 2 '17

Jeg melder mig også ind i koret af enige herrer!

Men SuneH, jeg tror nu, du rammer en størrelsesorden forkert, når du skriver "mindre end ÈN PROMILLE af bilsalget". Hvis 1800 solgte elbiler i 2016 udgør 1 promille, så ville hele nybilsalget i 2016 være på 1,8 mio. biler. Jeg har godt hørt, at den danske bilbranche melder om gode salgstal, meeeeen...

Mht. den "visionære" danske regering, så tror jeg ikke, du kan konkludere, at de mener, at nogen bestemt %-del skal være ICE. Jeg tror faktisk ret beset, de er temmelig ligeglade. Bare de får deres ministerpension og underbukserne betalt, så er alt godt ;-)

SuneH
SuneH Jan 2 '17
MOS, du har ret; der er smuttet et komma. Så målsætningen - som altså ikke blev nået - var, at lige under 1% af nysalget skulle være elbiler. Og at lige godt 99% skulle være ICE (+hybrid). Stadig ikke imponerende. Ikke mindst i betragtning af, at en ICE der sælges i dag må forventes at køre i 10+ år.
P85DK
P85DK Jan 2 '17

Ringe trøst, men DK er ikke alene. Tyskland er på 9.000 elbiler ud af en målsætning på 300.000 i 2019

https://electrek.co/2017/01/02/germanys-electric-vehicle-incentive-program/

Gustavsfar
Gustavsfar Jan 2 '17

Elbiler slår først igennem i Tyskland når tyskerne kommer med et seriøst bud på en elbil. Tyskere køber nemlig primært tysk og derfor har det relativt lange udsigter syd for grænsen. 9000 elbiler i Tyskland svarer vel forholdsmæssigt til at vi kun havde i omegnen af 600 elbiler i DK totalt set.

koden
koden Jan 2 '17

Tyskerne er på vej. VW har jo meldt ud at de satser på...var det 25% af salget?...skulle være EL inden?

 

Men enig..der er stadig lang vej.

Forummets indlæg er redigeret af koden Jan 2 '17
Gustavsfar
Gustavsfar Jan 2 '17

ja netop

jramskov
jramskov Jan 3 '17

Gad vide hvor mange Model 3'ere der er reserveret i Tyskland?

P85DK
P85DK Jan 3 '17

hmm - ingen i Danmark, og flere i Sverige end i Norge? Måske er det lavet af en analytiker der tror Danmark er hovedstaden i Sverige?

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Jan 3 '17
jramskov
jramskov Jan 4 '17

De tal skal da vist tages med et par spande salt...