Loading...
dk

Købe 12V Lithium-batteri fra USA? | Tesla Forum

griffel
griffel Apr 15 '17
Jeg kunne godt finde på at anskaffe mig et 12V Lithium-batteri som erstatning for det, der sidder i min TMS nu. Sådan rent forebyggende.
Jeg har en kompressorkøleboks, som jeg har lavet et 12V-udtag til, og jeg ville da være ked af, hvis batteriet stod af pga. den - eller bare af "alderdom"/slid. Bilen er fra oktober 15.

I en anden tråd er de her nævnt:
https://www.battmobilebatteries.com/about-us

https://www.battmobilebatteries.com/...ttery-for-tesla-mode

Jeg har aldrig prøvet at købe noget fra USA og ved ikke hvad der kan komme oveni af skat, told, moms og hvad ved jeg...

Måske er der flere der kunne finde på at være med på idéen - og måske stå for importen? ;-) Jeg ved da, at der er flere i dette forum, der har prøvet import før. Måske kan der jo spares lidt på fragten, der tilsyneladende er 70 USD for eet batteri.

/Jakob :-)
Flemming
Flemming Apr 15 '17
Har selv kørt med en kompresserkøleboks i nu 3 fulde sommerperioder og har stadig det oprindelige bakteri efter 93.000 km.
Der er ingen problemer med at købe varer i USA , udover købsprisen bliver der evt. tillagt 10%
Told og fragtfirmaet vil opkræve 25 % moms inden levering af varen.
griffel
griffel Apr 15 '17
Tak for importoplysningerne, Flemming.

Jeg har heller ikke haft nogen problemer med mit batteri, men jeg forudser dem da engang i fremtiden, så jeg vil gerne være på forkant og ikke være afhængig af, at jeg skal helt til Aarhus og medbringe en masse penge for en udskiftningsoperation, som jeg godt selv kan klare (med hjælp fra Youtube). Jeg vil helst være på den sikre side og ved samme lejlighed opgradere batteriet.

/Jakob :-)
griffel
griffel Apr 16 '17
Synes i det er overkill at skifte sit 12V-batteri til LiIon?
SimonHN
SimonHN Apr 17 '17

Ja jeg syntes det er overkill. Har du undersøgt om et lithium batteri kan holde til at blive ladet på Tesla'en?

Det er vel ikke uden grund man skal ha special lader til lithium celler???

Forummets indlæg er redigeret af SimonHN Apr 17 '17
ErikBH
ErikBH Apr 17 '17

hej Jakob,

Tesla har netop taget en ny type 12v batterier i brug som skulle holde langt bedre.

Indtil videre virker det ikke til at være en sliddel, men en garantienhed. Du får en varsel hvis spændingen ryger under XX volt - og så skal den ind for at få nulstillet og evt. skiftet batteri. Tesla sagde min havde (i forbindelse med besøg hos Crashpoint) været nede på 10,x volt - men da jeg var forbi Tesla var den allerede på 14v igen. Så der er god tid til at skifte hvis du får problemer.

Men hvis du vil skifte nu kan du jo kigge på True Cousins - dem der laver dragracere på batteri, de sælger lithium startbatterier, endda med bluetooth så du kan checke SoC på dem http://truecousins.dk/Jigawattlb/jigawattlb.html

vh, ErikBH

Forummets indlæg er redigeret af ErikBH Apr 17 '17
jensk2
jensk2 Apr 17 '17
Citat fra SimonHN

Ja jeg syntes det er overkill. Har du undersøgt om et lithium batteri kan holde til at blive ladet på Tesla'en?

Det er vel ikke uden grund man skal ha special lader til lithium celler???

 

Hej Simon. Hvis du ser ladekurverne offentliggjort her: https://syonyk.blogspot.dk/2016/10/tesla-model-s-12v-battery-analysis.html syntes Teslas 12V lader at være bedre designet til LiFePO4 batterier end til Bly. Opladningen har endda et spike mode (15,6V) som ligner et ønske om IKKE at stoppe opladningen, såsnart Én LiFePO4 celle rapporterer 100%SOC. LiFePO4 oplader meget specielt, med næsten konstant ladespænding (f.eks. 3,6V) indtil 100%.hvor spænding stiger pludseligt til over 4V. Afbryder man her straks opladningen er de andre celler underopladet. 

griffel
griffel Apr 17 '17
Hej SimonHN, jeg havde da på fornemmelsen, at gutterne fra battmobilebatteries.com har ret godt styr på hvad de har gang i... Men jeg kan da tage fejl :-)
På den anden side er det jo en ret hamper pris man ender op med inden batteriet til 395 USD + 70 USD i fragt + told + moms er landet i carporten. Det er 4500 kr (!)

Anderledes interessant lyder det, som ErikBH skriver, omkring en ny type 12V-batteri, som Tesla skal have taget i brug. Det vil jeg da straks høre dem nærmere om.

Min TMS er fra oktober 15, men min garanti udløber om 250 km, så derfor er jeg lige så stille på jagt efter noget, der kan forberede mig lidt på en eventuel fejl på 12V-batteriet ;-)

/Jakob :-)
jensk2
jensk2 Apr 17 '17

Ja, ville være enormt dejligt hvis Tesla løser 12V problemet, så vi ikke skal diskutere med Tesla omkring uoriginale dele, LiFePO4 vil være godt for vægtreduktion, men LiFePO4 vil have problemer med meget lave temperaturer og behøver sikkert både isolering og måske elektrisk opvarmning.

DavidS90D
DavidS90D Apr 17 '17

Det kunne hjælpe gevaldigt med et markant mindre tomgangsforbrug (vampyr dræn).

Og hvis TM havde lavet en "50 watts by-pass charger" udenom main switch, kun til vedligehold af 12V batteriet.

mbk
mbk Apr 18 '17
Citat fra DavidS90D

Det kunne hjælpe gevaldigt med et markant mindre tomgangsforbrug (vampyr dræn).

Og hvis TM havde lavet en "50 watts by-pass charger" udenom main switch, kun til vedligehold af 12V batteriet.

Har ikke selv læst wk057 kommentar, men har læst at han skulle have fundet en 12V forsyning direkte fra det nye 100kWh batteri, det skulle give væsentligt færre op/afladninger på bly batteriet. Måske dels derfor der er nyt stik på 100kWh batteriet..  

 

Edit: Kan ikke finde en god kilde på det, måske det bare er vås. Jeg så det her: https://www.reddit.com/...g/ddeegn1/?context=3

Forummets indlæg er redigeret af mbk Apr 18 '17