Jeg har lige fået ny update på bilen i dag: v8.1 (17.14.23). Det er noget med oplysninger om steder på kortet m.m. Jeg har dog haft et par mærkelige oplevelser med bilen i dag efter opdateringen.
1. På motorvej E20 tæt på Skærup mellem Fredericia og Vejle begyndte autopiloten at slingre voldsomt (op til et par meter til hver side!), så jeg var nødt til at overtage styringen. Jeg prøvede at slå autopiloten til igen et par gange med samme resultat. Lidt senere opførte den sig igen normalt. Der var ingen særlige meddelelser i displayet som forklarede, hvad der foregik, men den kunne tilsyneladende ikke se de ellers meget tydelige vognbanelinjer. Vejret var fint - halvskyet med lidt sol ind skråt bagfra.
Er der nogen, der har en idé om, hvad der foregik?
2. På hovedvej 52 få km syd for Salten begyndte den at bippe helt vildt og viste en meddelelse på den store skærm om, at jeg øjeblikkeligt skulle overtage kontrollen fra autopiloten. Jeg var på vej ned ad en lang bakke igennem en ådal inde i noget skov. Men vejen var fin og der var ikke umiddelbart noget, der burde give autopiloten problemer. Jeg ventede nogle få sekunder med hænderne klar på rattet, bare for at se, hvad der skete. Der skete ikke andet, end at den fortsatte med at bippe helt vildt ad mig, indtil jeg overtog styringen. Jeg prøvede flere gange at slå autopiloten til igen, men den begyndte straks at bippe helt vildt igen og kom med den samme meddelelse på den store skærm. Ca. 5 km senere var alt normalt igen.
Jeg har en teori om, at hændelsen måske kan skyldes tab af netforbindelse ned igennem ådalen og igennem skoven, men jeg ved ikke om det er tilfældet. Nogle idéer?
3. Der kom en haglbyge og efter et par minutter med haglvejr slog autopiloten fra. Der var en lille meddelelse nederst på den lille skærm, der sagde noget i retning af "Front radar visibility reduced". Her gik jeg ellers og troede, at radaren uden problemer kunne se igennem nedbør som regn og sne, men det gælder måske ikke hagl!? Jeg kunne ikke slå autopiloten til igen og fartpiloten virkede heller ikke. Da haglvejret stoppede, kunne jeg slå autopiloten til igen efter kort tid.
4. De har opdateret en easter egg: More cowbell... :-)
