Er ved at købe en brugt Model S direkte fra Tesla.
Jeg er imponeret over Teslas "nybils" garanti også på brugte biler og hvor ambitiøst de "renoverer" de brugte biler de får ind (jeg har ved selvsyn konstateret - har selv set bilen før og efter - hvordan de reparerer/renoverer/renser lædersæder og andet interiør, og at de får små skader i lakken malet professionelt op. Alt i alt, ser jeg det som klart mere attraktivt at købe direkte fra Tesla frem for privat.
Anyway, mine "prioriteter" var få:
- Lyst læderindtræk, soltag, titanium/brun farve (ikke blå, rød, sort eller hvid) og gerne med autopilot ... og max. ca. 600T
Nu var der så lige en S90 i Århus til 590T som blev solgt for næsen af mig, så jeg skal lige p.t. gå på kompromis med min. ét af kravene.
Favoritten p.t., som jeg er tæt på at købe, er en P85+ fra 2014 med - helt nye - 21" fælge (dækhotellet havde smidt de gamle væk, så Tesla leverer helt nye fælge uden merpris!). 110T km, så prisen er nede i 500T, men jeg skal så acceptere at den er uden Autopilot, men er en super-flot bil med en masse ekstra udstyr.
Alternativet er en 85D fra 2015 med autopilot og "kun" 65T km., men til 600T ... OG så har den en sort læderkabine.
Jeg skal indskyde, at jeg bor og arbejder i Storkøbenhavn, så jeg kører ikke på motorvej til arbejde, så det bliver begrænset hvad jeg får brugt en autopilot. Bl.a. af denne grund hælder jeg til P85'eren.
Har I nogle guldkorn i forhold til valget mellem de to? ... jeg har besluttet mig for at handle hos Tesla, så jeg er ikke ude efter gode tilbud på andre biler :-)
