Loading...
dk

18" aero vs. 19" hjul | Tesla Forum

Reklame
Emne placering: Forum hjem » Model 3 » Model 3 - Nyheder
MOS
MOS Nov 9

Jeg har kigget lidt på EPA dokumentet for Model 3:

https://electrek.co/2017/10/26/tesla-model-3-range-charging-capacity-underselling-epa-document/

Der står en del interessante ting og jeg har specielt kigget på target road load coefficients på side 16, hvor der er angivet koefficienter for 2 forskellige konfigurationer med hhv. 18” (base wheel = aero) og 19” hjul (sport).

Jeg har regnet lidt på tallene, hvor jeg har sat dem ind i min egen model, der beregner køremodstanden ud fra en konstant rullemodstand plus en luftmodstand, der er proportional med kvadratet på hastigheden og så har jeg omsat tallene til noget mere håndgribeligt (SI-enheder i stedet for US-skodenheder).

Resultat:

                18”               19”            Delta

Crr           0,0097         0,0108        12,0%

CD*A       0,550 m²      0,603 m²     9,6%

Forskellen i rullemodstand må skyldes dækkene. Forskellen i luftmodstand må skyldes aero hjulkapslerne. Tallenes absolutte størrelse er lidt højere, end jeg havde forventet. Og forskellene mellem 18" og 19" hjul er alligevel overraskende store, men det bekræfter tidligere udtalelser fra en Tesla ingeniør, der sagde, at range var 10% højere med 18" hjulene.

Det har været foreslået, at man kunne pille aero hjulkapslerne af 18" hjulene og bare køre med standard fælgene, som nogle synes ser pænere ud uden aero hjulkapslerne. I dette tilfælde vil man miste gevinsten ved de aerodynamiske hjulkapsler, men stadig have fordelen af 18" dækkenes lavere rullemodstand. Jeg vil gætte på, at besparelsen stadig er 3-5% afhængig af den typiske kørehastighed.

Det kan endda være, at Tesla frivilligt har valgt at nedgradere den oplyste rækkevidde til 310 miles fra 334 miles fordi de ved, at mange af Model 3 ejerne vil køre med 19" hjul eller pille aero hjulkapslerne af deres 18" hjul.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Nov 9
mbk
mbk Nov 11

De har nedgraderet EPA dels for at folks forventninger bliver mere realistiske, det har de også gjort på S, de har så nedgraderet 3 mere end S, det tror jeg er for at få S100D til at se ud som en større  opgradering end den er. 

Forummets indlæg er redigeret af mbk Nov 11
MOS
MOS Nov 13

Jeg tror også, det handler om, at de har fået designet en Model 3, der på mange punkter er lige så god eller bedre end Model S - og så er den endda langt billigere. Hvorfor så vælge en Model S? De risikerer, at Model 3 kanibaliserer salget af Model S og jeg har endda tænkt på, om det overhovedet giver mening fortsat at producere Model S, når Model 3 produktionen kommer op i omdrejninger. Ved at nedgradere specs. på Model 3, så ser Model S stadig ud til at være topmodellen, selvom man kan argumentere for, at Model 3 på flere punkter er bedre.

Eneste ulemper ved Model 3 ift. Model S, som jeg umiddelbart kan få øje på, er manglende instrumentpanel ved rattet samt lidt mindre størrelse bil. Begge dele kan diskuteres, om det overhovedet er en ulempe og nogle vil måske endda mene, det er en fordel. Jeg synes selv, den mindre størrelse på en Model 3 er en fordel. Det manglende instrumentpanel ved rattet skal jeg nok lige vænne mig til. Har aldrig været fan af de biler, der har instrumentpanelet siddende i midten.

Så mangler der naturligvis nogle options på Model 3 (vinterpakke, interiørvalg, dual motor, performance, luftaffjedring osv.), men de kommer nok, efterhånden som produktionen bliver rampet op. Softwaren er heller ikke færdig endnu, men den bliver der helt sikkert også arbejdet på og opdateringer vil løbende blive rullet ud OTA efterhånden som de bliver klar.

Nissen
Nissen Nov 13
Quote from MOS

Tja, jeg er lodret uenig, Jeg kunne aldrig finde på at købe M3 i den nuvlærende form. Jeg sprang på S85 bl.a. pga. størrelsen, samt det faktum at hele bagruden åbner op imod Model 3's lille bagklap. 

MOS
MOS Nov 13

Fair nok, nogle foretrækker en stor bil, hvis de har et stort pladsbehov. Jeg er én person i husstanden og bruger mest bilen som pendlerbil til arbejde, så jeg kunne i princippet nøjes med en 1- eller 2-personers bil.

Mht. bagklappen, så synes jeg faktisk, det er en ulempe på Model S, at bagruden åbner med op. Min carport en ganske enkelt ikke høj nok til, at den kan åbne helt op uden at støde imod carportens tag. Andre (der sikkert har en højere carport/garage) synes måske, det er bedre med en stor åbning, specielt hvis de ofte har behov for at transportere store emner, der kan være svære at få igennem den mindre åbning i en Model 3. Personligt vil jeg dog have det fint, hvis åbningen er stor nok til, at en rygsæk/sportstaske/sovepose/indkøbspose kan komme igennem. Det er sjældent, jeg har brug for at transportere en vaskemaskine eller en sofa.

mbk
mbk Nov 13
Quote from Nissen

Tja, jeg er lodret uenig, Jeg kunne aldrig finde på at købe M3 i den nuvlærende form. Jeg sprang på S85 bl.a. pga. størrelsen, samt det faktum at hele bagruden åbner op imod Model 3's lille bagklap. 

Det ville jeg også foretrække, men det ser nu ud til at der er rimelig plads i 3'eren og åbningen er rimelig stor. Fordele er så at sedan er mere lydsvag end hatchback. 

Klaus_
Klaus_ Nov 14

MOS, husk du kan programmere bagklappen til kun at åbne en vis del op, så den ikke rammer imod carportens tag :) 

MOS
MOS Nov 14

@Klaus

Har jeg allerede gjort. Hvilket så resulterer i, at jeg altid støder hovedet imod bagsmækken, når jeg er ude at købe ind.

Det ville være smart, hvis programmering af bagsmækkens åbningshøjde kunne være geo-fenced.

Johannelund
Johannelund Nov 14
Hvis du har luftundervogn kan du stille den til lav på hjemmeadressen, så kan du åbne bagklappen lidt mere, har personligt stillet luftundervognen til rigtig høj, for så er bilen lettere at komme ind/ud af
MOS
MOS Nov 14

@Johannelund

God idé. Men jeg har desværre ikke luftundervogn.

Jeg har programmeret bagsmækken til ikke at åbne helt op. Og så må jeg nok leve med, at jeg enten manuelt skubber den det sidste stykke op eller bukker mig ind under bagsmækken, når jeg er ude at købe ind. Og så knalder hovedet imod, når jeg retter mig op igen... *AV!*

Reklame