Jeg har fulgt lidt med her i forummet og folk virker mildt sagt begejstrede for deres MS. Jeg har ikke selv økonomisk overskud til at anskaffe en Tesla så nu er jeg selv ved at købe en Ford Mondeo:-/
Min svigermor bor på Djursland og de har sgu en vindmølle = næsten gratis strøm. Hun kører ca. 30000 km om året. Så skal man da ha' en Tesla. Jeg har helt sikkert vagt hendes interesse men den helt store bremseklods er prisen, hun synes at 7-800000 kr er for meget. Jeg har prøvet at opstille regnestykker der viser at det ikke nødvendigvis koster som meget mere i det lange løb end at kører Citroen Picasso, men hun køber den ikke helt.
Jeg tænkte om i nogensinde arrangerede træf eller lignende i nærheden af Århus/Djursland hvor vi tilfældigvis kunne komme dumpende forbi og hun kunne blive lidt inspireret?
Der kommer en forretning i Århus men nok først omkring årsskiftet og næste Tesla prøvekørsel i Århus er den 21. nov. En autentisk og begejstret Tesla ejer ville formentlig også virke bedre end en almindelig bilsælger.
Rasmus
