Loading...
dk

Camper mode | Tesla Forum

MOS
MOS Apr 18 '18

Det er et stykke tid siden, der kom en software opdatering med, hvad der populært kaldes "camper mode". På klimaanlægget kan man nu sætte den til fortsat at holde kllimaanlægget tændt, selvom bilen er slukket, hvilket kan være brugbart, hvis man f.eks. overnatter i bilen.

Før opdateringen skulle man lave en masse krumspring for at kunne holde klimaanlægget tændt natten igennem. Man skulle bl.a. sætte bilen i neutral, aktivere P-bremsen, huske at holde fodbremsen, mens man gjorde det osv. Bilen stod så desværre med lygterne tændt, hvilket er unødvendigt. Man kunne dog sætte den på parkeringslys som det mindst mulige lys. Dog ikke optimalt. Derudover var der en infernalsk bimlen og bamlen, hver gang man åbnede en dør.

Jeg har nu prøvet at overnatte i bilen efter opdateringen. Jeg må sige, at det er blevet rigtig brugbart og det fungerer helt problemfrit. Man parkerer bilen og indstiller klimaanlægget til fortsat at være tændt efter man har slukket bilen. Super nemt! Ingen forstyrrende lygter, der er tændt. Ingen bimlen og bamlen, når man åbner en dør. Den store skærm slukker efter et stykke tid, så lyset fra skærmen ikke forstyrrer nattesøvnen. Skærmen aktiveres nemt igen ved blot at trykke på den. Og når man så kører af sted igen næste morgen, så slår den selv klimaet tilbage igen, så den ikke lader klimaanlægget køre næste gang, man parkerer bilen. Så det behøver man ikke engang at huske på at slå fra.

 

Et par tips til en komfortabel nattesøvn bag i en Tesla Model S:

Slå bagsædet ned. Kør forsæderne lidt frem og vip ryglænene lidt frem; det giver mere soveplads til at ligge udstrakt omme bagi.

Der er en lodret kant mellem bagagerumsgulvet og det nedslåede bagsæderyglæn. Den kan man med fordel glatte ud vha. et tykt vattæppe, der er foldet sammen. Et par oppustelige liggeunderlag ovenpå og så ligger man rimelig blødt og jævnt.

Pga. at bagsæderyglænet stikker lidt op og ikke ligger helt faldt ned, så vil man komme til at ligge lidt skråt med hovedet lidt opad, så man let glider ned i fodenden/bagenden af bilen. Dette kan modvirkes ved at parkere bilen et sted, hvor underlaget hælder, så man holder med fronten ned ad bakke.

Når bagsæderyglænet er slået ned, så buer nakkestøtterne lidt nedad. Det duer ikke, hvis man skal ligge med hovedet bøjet nedad. Hvis man er så lang, at hovedet ligger helt oppe på nakkestøtterne, så må man lægge noget over for at udjævne overfladen. Jeg har bygget en plade, som passer lige præcis hen over nakkestøtterne, hen over det bageste af armlænet mellem forsæderne og frem til forsæderyglænene, når de er kørt lidt frem. Det bagerste af pladen ligger på og flugter med det nederste af nakkestøtterne. Midt under pladen er et par ben, der går ned til gulvet. Det forreste/midterste stykke af pladen støtter på det bagerste af midterarmlænet mellem forsæderne.

Indstil klimaanlægget på hvad du synes er behageligt. Slå auto fra, sæt den på frisk luft (ikke recirkulation, der vil medføre dug på ruderne). Skru ned for ventilationen for at reducere støj fra blæseren. En indstilling på 1-2 er som regel nok til at holde ruderne nogenlunde dugfri.

Regn med, at der bruges en del strøm fra batteriet under overnatningen. SOC kan falde 5-10% i løbet af en nat (afhængigt af indstillingerne, behov for varme eller A/C), så sørg for at have lidt ekstra strøm på batteriet og planlæg efter at kunne nå frem til et sted med opladningsmulighed næste dag, selvom der brugt en del strøm i løbet af natten. Hvis SOC kommer under 20%, slår klimaanlægget automatisk fra for at spare på strømmen. Dvs. camper mode virker kun, så længe man har over 20% på batteriet. Til gengæld behøver man ikke at bekymre sig om, at den løber helt tør i løbet af natten.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Apr 18 '18
KimT
KimT Apr 18 '18

Sådan en nat må da gå hårdt ud over din placering i Avg. Wh/km challenge ;-)

Tesla Bjørn satte Range mode = on da han testede en overnatning i sin X'er i 35graders frost for at begrænse varmeapparatet til 3kWh. 

MOS
MOS Apr 18 '18

Nej, det har ingen betydning. Avg. beregnes kun på baggrund af det forbrug der er, når bilen ikke står i N eller P. Man kan altså roligt frådse med varmen om natten, så længe bilen er slukket eller står i N. Den bruger naturligvis stadig strøm fra batteriet, men det tælles ikke med i Avg.

På samme måde tæller forvarmning af kabinen heller ikke med i Avg. Hvis man i stedet kører af sted i en kold bil og bruger de første km på at opvarme kabinen, så koster det dyrt på Avg.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Apr 18 '18