hej alle, jeg blev vækket i morges af vores alarm i carporten. Da jeg løb derud var personen dog væk. Nu har jeg kigget dash-cam optagelserne igennem, og det er en fyr på en scooter, der står foran min bil i 5 minutter og roder med noget elektronik og en lille lygte uden dog at røre selve Teslaen. Da han kører derfra kan man se, at nummerpladen på hans knallert-45 starter med NS.
Jeg tænker straks på, om det kan være et forsøg på at udnytte sikkerhedshullet mht. passive entry. Det har jeg dog for længst deaktiveret, hvorfor han måske måtte opgive.
Hvis nogen ved hvordan man smartest uploader eller linker til video, lægger jeg det i øvrigt gerne op. Ellers til andre Teslaejere i området, så få slået passive entry fra, hvis I ikke allerede har gjort det.
