Loading...
dk

Driftsøkonomi Tesla | Tesla Forum

Hobi
Hobi Sep 17 '14

Jeg er ny på forummet og vil gerne høre, om der er nogle af jer, der har lavet beregning på økonomien ved køb og drift af en Tesla S, 85.

Rigtigt gerne et Excel ark, hvor den samlede økonomi er sat op, så man kan sammenligne med sin nuværende dieselbil - er der nogen der har det, så man ikke skal starte helt fra scratch og evt. også med erfaringer fra den faktiske drift (hvad koster en opladning mv.).

Det ville være fantastisk med et regneark, der viste, at økonomien er bedre i Tesla'en end i den alternative dieselbil.

Jeg prøvede Tesla'en for første gang i går, og det var helt i top:-)

Mvh Rasmus

 

Tue
Tue Sep 17 '14
@hobi: Tja, det er der nok, men den helt store joker er værditabet, som optimister tror er negativ (bilen bliver mere værd i 2016), og pessimister tror bliver astronomisk (batteriet samt Tesla dør efter få år).

Det bedste er at konstatere at køreoplevelsen i en Tesla er 1 mio. mere værd end andre bilen. Så bliver bundlinien automatisk positiv :-)
Chris
Chris Sep 17 '14
@hobi
Det kommer meget an på de faktiske omstændigheder. Har skiftet fra BMW 530D. Har en månedlig besparelse på ca 1.500 dkk. Kan dog lade meget billigt i firmaet så strømmen er stort set gratis. Den store joker er som Tue siger afskrivningen. Den var stor på BMW'en. Spørgsmålet er hvor stor den bliver på TMS.
Kiefer
Kiefer Sep 17 '14

@hobi: At lave regneark med ROI og TCO beregninger er en del af det sjove ved det med at bestille en Tesla. Jeg lavede selv nogle simple Excel ark med diverse beregninger, (kan dog ikke finde dem længere) men de er relativt nemme at lave, lidt plus og minus...

 

DA jeg i sin tid lavede mine beregninger (efteråret sidste år) tog jeg udgangspunkt en et forbrug på bilen på ca. 300wh/km, skulle jeg have lavet de samme beregninger i dag, ville jeg ændre det tal til 250wh/km, det gør kun tallene bedre i forhold til Tesla. Så regn med et forbrug på 4km/kWh. Det skal du så sætte op imod det forbrug du regner med at en tilsvarende bil vil have. 

 

Afskrivning er den store ubekendte, ud fra dem der har solgt en bil og dem der for sjov har haft sat en til salg, vil jeg forvente en afskrivning på ca. 5kr/km.

 

Service på bilen koster ca. 6000,- pr. 20.000km hvis du ikke tegner serviceaftale, lidt mindre hvis du vælger at forudbetale for 4 år, det er vist lidt et temperamentsspørgsmål herinde om man gør det eller ikke gør.

 

Hvad koster en opladning så, alt efter el-selskab koster det ca. 2kr/kWh, der er så mulighed via firmaordning eller ladeabbonnement at få en krone retur i afgifter pr. kWh. Jeg ville ud fra min erfaring, ikke budgettere med brugen af Superchargere. Ja det er gratis, men jeg har ikke regelmæssigt gidet at bruge en 30-45 minutter ekstra efter arbejde på at sidde ved en SC og lade for at spare 20 kroner. Jeg har gjort det nogle enkelte gange, men det er ganske få.

 

Vil du bruge bilen til kør-selv ferie, så kan du jo eventuelt beregne hvo meget du normalt bruger på diesel på ferien, og sætte det tal til et langt lavere hvis du vælger at følge ruten med SC'ere rundt i Europa.

 

FDM har nogle ok beregnere hvor du kan taste tal ind for beregning af udgifterne på bilen, hvis du ikke har mod på selv at lave dine egne regneark.

 

/Martin

svogen
svogen Sep 17 '14

Du må gerne bruge nedenstående regneark som udgangspunkt hvis det kan hjælpe dig?

Jeg fraskriver mig forresten ethvert ansvar.. :)

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1345sLiyj-kMbQIk5NWklwyvUEIpsRSGdhbEMakkAtp4/edit?usp=sharing

 

Forummets indlæg er redigeret af svogen Sep 17 '14
Hobi
Hobi Sep 18 '14

Mange tak for hurtigt svar og gode input og regneark.

Jeg kan høre, at økonomien bliver underordnet, når først der holder en Tesla i garagen, så det må jeg tage med i beregningen:-)

Rasmus

Kristian70k
Kristian70k Sep 19 '14

Kiefer, du behøver ikke at regne med service ved hver 20.000 km.. hvis du køre eks. 70.000 kr. pr år koster det kun et service.. så det er mere det med et service pr. år... sådan har jeg regnet det.. 

 

plus cet vist er eller bliver sat ned til 3650 kr. for et service

Hookmaker
Hookmaker Sep 19 '14
Økonomien er fuldstændigt underordnet, - du skal bare have den bil!....;-)
Kiefer
Kiefer Sep 19 '14

Kristian70k: Den med de 3650,- må du lige forklare?

 

/Martin

Kristian70k
Kristian70k Sep 20 '14

@kiefer ka se du har set det et andet sted :)