Loading...
dk

SLETTET - INGEN INTERESSE (emnet var: Kollektiv forsikring) | Tesla Forum

PeterE
PeterE Jan 9

Jeg kom til at tænke på noget, og stop mig endelig hvis forslaget er helt vanvittigt. 

Vi har alle en bilforsikring, og de fleste af os - både ansvar og kasko. Så langt, så godt. De færreste af os, gætter jeg da på, har tilkøbt en udviddet forsikring af en art. Det er kun mit gæt. Og mange har Teslas garanti, dvs de er indenfor de 80000 km. 

Men hvad med resten? Dvs: 

- når skærmen ryger og koster 25.000,-?

- når et panoramatag skal skiftes til over 10.000,-? 

- når parkeringsbremserne ryger og skal renoveres/skiftes?

Find selv på flere. 

Jeg kender ikke forsikringsselskaber som vil forsikre dette, og med så - relativt - velfungerende biler, så er det meget begrænset hvad skal lige pludselig kommer af store og dyre reparationer. Men det sker, og det sker heldigvis sjældent. 

Så fik jeg tanken, hvad med at have vores egen Teslaforum-kollektiv egenforsikring? Vi samler 100 personer/biler og betaler 1000,- hver til en start. Vi udpeger en kasserer og et 3-4 mands udvalg som afgør hvilke reparationer vi i fællesskab betaler. Osv osv osv. 

Men det er kun en ide, er det tiden værd? 

Peter

 

Forummets indlæg er redigeret af PeterE Jan 11
mbk
mbk Jan 9

@PeterE

Umiddelbart tror jeg at tiden er bedre brugt på at få en aftale igennem med FDM ang. skærm, det burde være en 2.500 - 3.000 kr ting. Ved ikke med panoramatag, men jeg kunne forestillig mig at man kunne lave noget levetidsforlængende der koster mindre. Parkeringsbremser kunne I måske aftale en pris med en af de autoriseret så I kunne få det lavet før de fejler eller lign. Evt. selv få skiftet 12V batteri hvert ~3år inden bilen skal med et fejeblad etc.

Forummets indlæg er redigeret af mbk Jan 9
PeterE
PeterE Jan 9
Citat fra mbk

@PeterE

Umiddelbart tror jeg at tiden er bedre brugt på at få en aftale igennem med FDM ang. skærm, det burde være en 2.500 - 3.000 kr ting. Ved ikke med panoramatag, men jeg kunne forestillig mig at man kunne lave noget levetidsforlængende der koster mindre. Parkeringsbremser kunne I måske aftale en pris med en af de autoriseret så I kunne få det lavet før de fejler eller lign. Evt. selv få skiftet 12V batteri hvert ~3år inden bilen skal med et fejeblad etc.

Når skærmen nu koster 26.100,- hvad er det så for en slags aftale du vil lave med FDM? Det kan ikke lade sig gøre tror jeg, og heldigvis bliver behovet også mindre og mindre - tror jeg. 

Twinauto
Twinauto Jan 10
Jeg er ikke jurist men formentlig ulovligt hvis det formaliseres. Har det firsikringsmæssig karrakter, så er "cigarkasse" ikke lovligt. Nu kender jeg en del til denne type produkter og tro mig, en Tesla skal op på en årlig præmie på over 8-10.000 kr pr år, hvis den bare skal kunne dække på Allianz niveau
Forummets indlæg er redigeret af Twinauto Jan 10
mbk
mbk Jan 10

@PeterE

Det burde ikke koste 26.100kr at erstatte et print. Jeg mener, at hvis Tesla ville, kunne de erstatte Nvidia VCM kortet, som er største synder til død MCU ved service centeret, det kan ikke have en omkostning på mere end 1500kr til dele og proceduren ville nok tage under 4 timer, så mit argument er at nægte at betale de 26.100kr og gå samlet til FDM og få dem til at få Tesla til at ændre procedure og pris.

Forummets indlæg er redigeret af mbk Jan 10
mbk
mbk Jan 11

Audi bruger forresten selvsamme printplade i deres medieløsning, måske man kan tage et donor kort fra f.eks. denne:

https://www.ebay.com/itm/Audi-A3-8V-Multimedia-MIB-Zentralrechner-Steuereinheit-8V0035049/112675962495?fits=Make%3AAudi&hash=item1a3c02be7f:g:~uwAAOSwd8FanmaC:rk:1:pf:0

Jeg er ikke sikker på det er i denne model, men Audi bruger det til TT, A3/S3, A6, så det burde næsten være til at få fat i.

Forummets indlæg er redigeret af mbk Jan 11
mbk
mbk Jan 11

Måske lidt dyrt at nappe det fra en Audi TT, men:

https://www.pcworld.com/article/2955480/car-tech/nvidia-turbocharges-the-2016-audi-tts-virtual-cockpit-with-gaming-speed-60fps-graphics.html

Det er kortet der ligger på bordet, som er magen til det i Tesla.

Også dokumenteret her: https://teslatap.com/?s=processors

Forummets indlæg er redigeret af mbk Jan 11
PeterE
PeterE Jan 11
Citat fra mbk

@PeterE

Det burde ikke koste 26.100kr at erstatte et print. Jeg mener, at hvis Tesla ville, kunne de erstatte Nvidia VCM kortet, som er største synder til død MCU ved service centeret, det kan ikke have en omkostning på mere end 1500kr til dele og proceduren ville nok tage under 4 timer, så mit argument er at nægte at betale de 26.100kr og gå samlet til FDM og få dem til at få Tesla til at ændre procedure og pris.

Tesla er en kommerciel forretning og FDM kan på ingen måde tvinge dem til at sælge en vare der plejer at koste 26100 til et par tusinde kroner. Sådan er virkeligheden desværre ikke.  

Forummets indlæg er redigeret af PeterE Jan 11
PeterE
PeterE Jan 11
Citat fra Twinauto Jeg er ikke jurist men formentlig ulovligt hvis det formaliseres. Har det firsikringsmæssig karrakter, så er "cigarkasse" ikke lovligt. Nu kender jeg en del til denne type produkter og tro mig, en Tesla skal op på en årlig præmie på over 8-10.000 kr pr år, hvis den bare skal kunne dække på Allianz niveau
 

Det er på ingen måde ulovlig at have et indkøbsfællesskab eller et forsikrings-ditto, så længe ingen tjener penge på de andre. Men, interessen er der så jeg slipper blot tanken igen. 

MOS
MOS Jan 11

Jeg har tænkt lidt over det med kollektiv forsikring. Umiddelbart interessant. Men...

 

Nu er jeg ikke jurist, men jeg tænker, at der skal laves en del juridisk forarbejde, så formalia er på plads. Der er mange spørgsmål, som skal afklares:

 

Hvor mange penge skal der skydes ind?

Hvornår skal pengene senest være skudt ind?

Hvad med nye medlemmer, hvornår og hvor meget skal de betale?

Hvis man vil ud, hvor mange penge har man så tilgode og hvordan beregnes det?

Hvis man får en stor reparation på sin bil, hvem afgør så, om den er dækket?

Hvad nu hvis det drejer sig om reparationer på egen bil, er man så inhabil og skal andre så afgøre sagen?

Skal der være en liste af "godkendte reparationer"?

Og hvad så hvis en reparation ligger i grænseområdet for, hvad der er "godkendt"?

Hvis der er én, der får sort skærm og en regning på 25.000,-, skal fællesskabet så bare punge ud til en ny MCU, eller skal man prøve at finde en billigere løsning, evt. med hjælp fra FDM, FDEL eller igennem retten?

Hvem dækker evt. ekstra omkostninger til det?

Hvad nu hvis der dukker nye, omkostningstunge fejl op, som ikke har været diskuteret før? Det kunne f.eks. være nyt HV-batteri efter de 8 års garanti er udløbet.

Hvad nu, hvis restkapaciteten er 50% og batteriet kun kan levere 75% af max. power og der går halvdelen af energien tabt ved en opladning? Stadig brugbart, men bestemt handicappet.

Hvem bestemmer, om en udskrivning på en kvart mio. for et nyt batteri til et enkelt medlem kan godkendes?

Og hvad gør man, hvis der ikke er penge nok i kassen?

Skal man så samle flere penge ind fra de øvrige medlemmer?

Hvad nu hvis flere medlemmer så får kolde fødder og ikke vil være med længere, hænger de så stadig på regningen?

Osv. osv.

 

Der er rigtig mange scenarier, der skal tænkes igennem og jeg er ret sikker på, at der før eller siden kommer uforudsete tilfælde, som ikke lige har været tænkt ordentligt igennem fra start. Jeg er bange for, at der kan komme grænsetilfælde, hvor personlige interesser nemt kan komme til at trumfe fællesskabet og der kan opstå uenigheder, som potentielt kan føre til fjendskab og evt. retssager. Alene risikoen for dette er nok til, at jeg ikke har lyst til at være med, selvom grundtanken med kollektiv forsikring egentlig er sympatisk nok. Det er trods alt sjovere at være gode venner og ikke have noget økonomisk i klemme. Så må jeg i stedet påtage mig risikoen for at skulle betale for store reparationer på min egen Tesla. Her har jeg kun mig selv at blive uenig med - og det skulle være til at overskue.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jan 11
PeterE
PeterE Jan 11

Som sagt, interessen er der ikke - og jeg har derfor lukket ideen igen. Og ja, det er nemt at se alle problemerne :)

mbk
mbk Jan 11

@PeterE

Selvfølgelig kan Teslas presses til at tilbyde en anden reparation hvis det er beviseligt at deres nuværende koster 5x så meget som den burde. Selvfølgelig er FDM det rette organ til at føre eventuel retssag hvis de ikke selv vil se lyset.

P85DK
P85DK Jan 11

@PeterE - ideen kan godt være rigtig i et andet format. Typisk så er forsikringsselskaber meget interesseret i at tegne special aftaler med specifikke interessegrupper, det kan være IDA, det kan være veteran etc etc.

Tesla eller måske endnu mere interessant - elbiler. Det kunne være at man sammen med Eon og/eller Clever og Tesla kunne henvende sig til udvalgte selskaber og høre om de kunne være interesseret en special aftale på både udvidet garanti som er mere interessant end den nuværende og almindelig kasko

Kresimir
Kresimir Jan 11

Det er bestemt interessant men, som MOS skriver, der er for mange faldgruber hvis vi skulle etablere selv sådan forsikringsordning. Findes der noget lignende for andre bilmærker? Jeg ved at så noget (selvfølgelig) findes i USA