Loading...
dk

Gratis strøm om natten ved Modstørm .. samt Eon abonnement | Tesla Forum

husfeldt
husfeldt Feb 5 '19

Jeg har bestilt et eon abn. til 579 / måned. 

 

90% af min opladning er hjemme - og jeg har netop fundet ud af at Modstrøm kører med GRATIS strøm om natten..

I min aftale med e.ON står der

  • Løbende afregning og strømrefusion

Du betaler fortsat din normale elregning til dit nuværende el-selskab, som fremover også inkluderer det strømforbrug, du har til din elbil. Samtidig betaler du dit månedlige All Inclusive Home abonnement til E.ON. I selve ladeboksen sidder der en måler og et simkort. Måleren sender information til E.ON om, hvor mange kWh der er blevet ladet hjemme hos dig. Hver måned modtager du en opgørelse med modregning af den mængde strøm, du har brugt via din ladeboks. Du får udbetalt godtgørelelse på i alt 2,31 kr. pr. kWh.

I min simple hovedregning kan jeg spare de ca. 50 øre som en kwh koster (resten op til de caq. 2,31 er afgifter) - og dermed "tjene" ca. 50Øre pr. kwh når jeg lader om natten ..

Er der noget jeg overser :)

KimT
KimT Feb 5 '19

Nej, men i bund og grund er det ingen grund til at blande Modstrøm (som kun har gratis strøm om natten) ind i det.

Gå ind på Elpris og vælg et selskab som kører med ½års intro rabat. Så får du stort set gratis strøm hele døgnet. Mange selskaber har dog lugtet lunten og sat et krav ind om at man max. må have et årligt forbrug på ca. 8.000kWh for at kunne benytte tilbudet. Vi har ind til videre brugt ca. 10.000kWh/år til Tesla'en (ca. 43.000km/år)

Jeg betaler pt. ca. 1,68/kWh, så jeg har et "overskud" på 0,64/kWh som er med til at nedbringe prisen på abb.

Forummets indlæg er redigeret af KimT Feb 5 '19
P85DK
P85DK Feb 5 '19

Vi kører en almindelig flex afregning på Ørsted, da vi alligevel ikke er dækket af disse tilbud med et forbrug på ca. 14.000 kWh/året. Den holder sig pænt omkring 1,90 kr./kWh og ca. 2,50 kr./kWh mellem 17.00-20.00 pga øget afregning på transporten i det tidsrum okt-april.

webercarbmann
webercarbmann Feb 5 '19

Sidst jeg chekkede var grænsen for at være på disse introduktionstilbud et forbrug på max. 20.000 Kwh om året. Vi bruger ca 19000 Kwh om året incl elvarme og godt 50K km i TMS. Når vi får elbil nr 2 ryger vi over grænsen. Det kan derfor godt være at vi begynder at lade mere ude omkring / opsætter solceller med lidt batterier og en hybrid inverter. Produktionen fra solcellerne om sommeren vil forhåbentligt holde vores samlede forbrug under de 20.000 Kwh. Vi har været 6 mdt hos Eniig og skifter om lidt til Modstrøm. Det er en ret god fidus at shoppe el på den måde. Ca 12000 sparet om året er da ok for en meget lille indsats. 

P85DK
P85DK Feb 6 '19

Fra Modstrøms betingelser ved benyttelse af det tilbud:

'Som privat kunde kan du benytte modPris med et estimeret årsforbrug på helt op til 7.000 kWh'

webercarbmann
webercarbmann Feb 6 '19
Quote from P85DK

Fra Modstrøms betingelser ved benyttelse af det tilbud:

'Som privat kunde kan du benytte modPris med et estimeret årsforbrug på helt op til 7.000 kWh'

Det er FastIntro jeg er på. Der er grænsen 20000 Kwh / år.  

Twinauto
Twinauto Mar 24 '19
Prøvede oprindelig modstrøm, regulært ingen besparelse overhivedet ig bøvl med udstyr på måleren der ikke fungerer
jramskov
jramskov Mar 24 '19

Jeg tror vi skifter til https://www.trueenergy.dk/ de har nogle smarte features mht. opladning.

selsoe
selsoe Mar 24 '19
Citat fra jramskov

Jeg tror vi skifter til https://www.trueenergy.dk/ de har nogle smarte features mht. opladning.

Det ser spændende ud! Du må meget gerne melde tilbage med erfaringer.

Edit: Man kan godt bruge app'en til smart-ladning af elbilen uden at være kunde ser jeg, men betaler naturligvis bare de priser som ens eksisterende elselskab opkræver.

Forummets indlæg er redigeret af selsoe Mar 24 '19
jramskov
jramskov Mar 24 '19

Ja, deres "Smart Charge" kan alle bruge og det synes jeg er super. Hvis man er kunde hos dem (400kr i start rabat hvis man bliver kunde inden 1. april), kan man være med i deres deres "Big battery" samarbejde (https://www.trueenergy.dk/big-battery/) der giver kabelrabat: https://www.trueenergy.dk/kabelrabat/

 

Jeg har lige tilmeldt os og tænker der er en opsigelsesperiode, så det er muligvis først fra maj jeg/vi reelt bliver kunder ved dem.

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Mar 24 '19
selsoe
selsoe Mar 24 '19
Jeg er dog lidt loren ved at give dem mit Tesla login. De får jo reelt udleveret passwordet hvilket giver dem (eller andre der får fingre i det) en del kontrol over ens konto samt viden om hvor bilen er. Jeg tror jeg står over indtil Tesla kan tilbyde en sikker måde at give andre (begrænset) adgang.