Nu vil jeg altså for en gangs skyld selv først! ;-)
Tesla Aarhus fortjener deres egen tråd. Og nej Tesla Kastrup, I kan altså ikke holde tingene skjult for os jyder længere. Og hvad er der egentlig også i vejen med, at vi har noget konkret at glæde os til?
Hr. Kiefer har tidligere i dag lagt et billede ud af Tesla Aarhus i en anden tråd (service i Kastrup). Billedet tog jeg i lørdags, da jeg var på rekognoscering. I dag har jeg fået bekræftet af en underleverandør, at det er Teslas nye afdeling i Aarhus, som skal ligge der. På Bredskiftevej i Aarhus V. De får delvis facade ud mod Viborgvej og generelt gode parkeringsforhold.
Der ud over kan jeg fortælle, at værkstedet ikke kommer til at ligge i forlængelse af deres udstilling, men et andet sted i området. Præcis hvor det endeligt bliver kunne jeg ikke få at vide, da der har været en del mulige placeringer på tale. Og at videregivelse af informationer ikke ligefrem ligger til Tesla. Men det ved vi jo.
Selvom håndværkerne arbejder på fuld tryk på Bredskiftevej, har de ikke endeligt fået at vide, hvordan tingene skal indrettes eller hvornår de skal være færdige. Dog vist i år. Så nu er der da endelig konkrete og gode udsigter til, at jyder også kan komme til service, på værksted og se nye biler lidt nærmere end en halv dagsrejse væk.
Ja ja, kvinder siger så meget og får kun fortalt så lidt, så kort fortalt: Tesla Aarhus åbner snart på Bredskiftevej i Aarhus V.
Venlig hilsen
Ida (konen til ham, der altid er online)
