@ElPeter
Det er korrekt. Men det er både antallet af cycles, hvor dybe de er, men også varigheden af at bilen står med høj SoC på batteriet (specielt i kombination med høje temperaturer). Hvis man vil passe på sit batteri, bør man altså ikke lade batteriet stå med 100% SoC i lang tid ad gangen
Hvis man har brug for en 100% opladning fra morgenstunden til en lang tur, kan man derfor med fordel sætte den til at lade op til f.eks. 90% aftenen før. Og så vha. mobil appen sætte den til at fortsætte med at lade til 100%, når man står op om morgenen, så den er klar lige omkring når man skal af sted. På den måde undgår man, at den står med meget høj SoC for længe ad gangen.
Tilsvarende har batteriet ikke så godt af at blive helt afladet, men der skulle ikke være de store problemer med at køre den ned til godt under 5% SoC, hvis man bare får sat strøm til med det samme, når man har parkeret bilen. Hvis man kører den ned til under 5% og bare lader den stå natten over, risikerer man at strande med en død bil næste morgen. Det kan dog som regel afhjælpes med en jumpstart af bilens 12 V batteri og efterfølgende opladning af HV-batteriet.


