Loading...
dk

Hvor langt er vi med solid state batterier | Tesla Forum

koden
koden Mar 20 '19

Synes jeg har læst meget om at de skulle være klar 2022.

Men læste et sted at kommercielt bliver det ikke før om 10 år.

Åbenbart mange problemer med produktion af dem.

 

Jeg ved godt at Fisker påstår at han har dem snart.

Men ham er der vist ikke mange der tror på.

 

jeg er sikker på at mbk ved mere eller at MOS har nyttig info :-)

Kiefer
Kiefer Mar 20 '19

Fnis. Alle nye batteriteknologier man hører om, er klar om 3-5 år. Sådan har det været lige siden jeg begyndte at interessere mig for Tesla i 2013 :)

MOS
MOS Mar 20 '19

Jeg er ikke nogen ekspert i batterier, og slet ikke i solid state batterier. Men jeg er helt enig i Kiefers standpunkt om, at man bør være yderst skeptisk, da man hører meget om solid state batterier, men vi ser dem sjovt nok ikke.

Det er lidt ligesom, det var med VW's koncept-elbiler. De har gennem den seneste dekade annonceret med, at de nu kommer med en elbil bygget fra bunden som en elbil og at den skulle være klar om 2 år. 2 år senere - ingenting, blot en ny konceptbil, der også skulle komme om 2 år osv. Retfærdigvis skal dog siges, at VW nu har investeret ganske betydelige beløb på udvikling af elbiler og sourcing af batterier, så jeg tror helt klart, der er noget under opsejling, som faktisk kommer på markedet om ca. et par år. Det kan være svært at tro på, når de nu har løjet, fusket, pralet og svigtet så mange gange, at man komplet har mistet tilliden til dem. Men det ser ud til at være alvor denne gang.

Tilbage til solid state batterier. Electrek har en artikel om, at et kinesisk firma har startet en produktionslinje, der på sigt skal masseproducere solid state batterier. "Masseproducere" skal nok også ses ift. kontekst, da batterierne sikkert bliver sindsygt dyre og formentlig i første omgang målrettes specialudstyr og high-end produkter (såsom smart watches, dyre mobiltelefoner, medicinsk udstyr o.lign.).

Produktionslinjen har en kapacitet til fremstilling af 100 MWh/år, hvilket svarer til ca. 2000 elbiler, så hvis alle batterierne skulle bruges til elbiler, ville det forslå som en skrædder i helvede. Det er nok tvivlsomt, hvorvidt disse batterier kommer til at blive brugt i elbiler, hvor der kræves en stor mængde batterier, der simpelthen bliver for dyrt.

Det er spændende, hvad det bliver til, for her sker der da konkret noget. Men lad os nu se, om batterierne faktisk kommer på markedet og til hvilken (over)pris. Jeg regner ikke med at se konkurrencedygtige elbiler med solid state batterier de næste mange år fremover. Vi så heller ikke konkurrencedygtige elbiler kort efter at Li-ion batterier blev masseproduceret - det varede en del år inden de kom tilstrækkeligt ned i pris. Men hvem ved, hvad der sker med udviklingen f.eks. 10 år ude i fremtiden...

Forummets indlæg er redigeret af MOS Mar 20 '19
Kiefer
Kiefer Mar 20 '19

MOS: Hvis man laver en batterifabrik der skal kunne producere 100MWh/år, passer det jo ned i rigtig mange mobiltelefoner. og evt nok også andre IOT dimser der er på vej på markedet. 

Noget af det de fleste bilfabrikanter er rigtig dårlige til, er jo netop at tage ny teknologi til sig, her er Tesla skam inkluderet, de tog jo blot et standard 18650 celle-batteri og stoppede rigtig mange af dem i bilen :)

Jeg tror der kommer til at gå rigtig mange år inden en ny type batterier finder ned i bilerne. Her vil de fleste nok spille sikkert og bruge kendt teknologi der er testet i begge ender. Går noget galt med et batteri i en mobil som det skete med Samsung, ja så får man dårlig omtale og folk griner af ens produkt, sker det samme i en bil risikerer man at folk ikke griner med dør i stedet.

Men derfor er det da skam underholdende at høre om alle dem der finder på den ene eller anden mere højtflyvende teori om at netop deres produkt er klar om 3-5 år, hvem husker ikke dem der havde fundet ud af at fåreuld nu var det helt hotte til batterier...