Hvorfor lader specielt koreanere kun med 1 fase?
Fordi så kan man med én lader klare hele verden. I vores del af verden er det almindeligt at have adgang til 3 faser. Men sådan er det ikke i de dele af verden hvor de bruger 110-120 volt, eksempelvis USA, Canada og Japan. Der har de i stedet 120 volt på 1 fase.
Til vaskemaskinen har de en "omvendt" fase. Det vil sige at når den normale fase svinger op til +120V så er den anden leder nede på -120V. På den måde er forskellen på de to 240V. Det kalder de så for 240V men det er vigtigt at forstå, at det faktisk er den samme fase som deres 120V strøm. Det er bare en måde at doble op på spændingen.
De har kun adgang til én af de tre faser. Men deres strømsystem er grundlæggende trefaset ligesom vores. Det er blot kun industri der får adgang til at alle tre faser.
240V er tilfældigvis det samme som én af vores faser. Så ved at lave laderen til én fase 240V og så den kan acceptere både 50Hz og 60Hz, så har de én løsning der dur overalt.
120V lande har normalt kæmpe sikringstørrelser. Derfor ser du elbiler der kan lade med 32A på én fase. Det må man slet ikke her, da mere end 16A skal fordeles på mindst to faser. Du ender dermed på en løsning, der kan lade ok i 120V lande (selvom 7 kW stadig er Zzzz), men i 230V lande er uacceptabel langsomt. Men vi er stadig i en fase, hvor producenterne tror de kan slippe afsted med det.
2 faser hos VW er en variant af det samme. Spændingsforskellen mellem to faser er 400V. Så ved at lave en lader der kun fungerer på én fase, men som kan tage 100V til 400V ind (ligesom de fleste ladere til elektronik), så har de igen én løsning der fungerer overalt.
Den rigtige løsning med en lader der virker på alle 3 faser, kræver at man gider udvikle én løsning til USA/Japan/Canada og en anden løsning til resten af verden. Men helt ærligt, hvor svært kan det være at lave laderen som et modul, så det er trivielt at bytte ud med den der passer til den korrekte verdensdel?