Loading...
dk

Ulogisk prissætning for Model 3 i DK (Standard range plus) | Tesla Forum

Emne placering: Forum hjem » Model 3 » Model 3 - Nyheder
ThomasDk
ThomasDk Apr 15

Kan I forklare, hvordan kan prisen for en model 3 (standard range plus) ende med en købspris på 369.000 kr,  Jeg havde forventet(håbet) på cirka 310.000 kr. Selv når der kommer diverse afgifter på i DK kan jeg stadig ikke fatte den høje pris.
Her prøver jeg at sammenligne med en Hyundai EV Kona:

 

  • Model 3 (standard range plus): Pris i USA 31.450 $ = 208.000 kr  / 
    Ender med købspris i DK 369.000 kr. (afgifter 161.000 kr)

 

  • Hyundai Kona (64 Kwh): Pris i USA, 36.450 $ = 241.000 kr /   
    Ender med købspris i DK: 310.000 kr.  (afgifter 69.000 kr)

(Prisinfo Hyundai Kona USA: https://electrek.co/2019/01/28/hyundai-kona-ev-us-pricing/)

 

Er der en logisk forklaring?

MVH Thomas

Forummets indlæg er redigeret af ThomasDk Apr 15
LasseL
LasseL Apr 15

SR+ prisen i usa er 39.500 - De 31.450 er udregnet after savings - ved ikke om det er tilfældet med Kona.

 

MikaelH
MikaelH Apr 15

SR+ koster 39.500$ eller 261.000kr. 

Hertil kommer 10% import told og ca. 12.000kr i fragtomkostninger. 

Til sidst kommer der 25% moms. 

261.000 * 1.1 * 1.25 + 12.000 = 370.000kr

Pris i DK: 369.000kr

 

MikaelH
MikaelH Apr 15

Du kan ikke lave helt samme nummer med Kona. De 36.450 inkluderer importtold. Mener det er omkring 5 %. 

36.450$ er 240.000kr. 

240.000 * 0,95 * 1,1 * 1,25 = 313.500kr

Der er i øvrigt ingen registreringsafgift på hverken SR+ eller Kona. Prisforskellen skyldes udelukkende varierende toldsatser og at prisen i USA altid er opgivet uden moms. 

Forummets indlæg er redigeret af MikaelH Apr 15
Laksefiskeren
Laksefiskeren Apr 15
Imponerende at den bil kan produceres for 261.000
ThomasDk
ThomasDk Apr 15

Hej alle! Mange tak for svar!

 

Og i Norge er der så nul moms på EV´s? Se det vil da rykke på salget herhjemme hvis dette turde gøres politisk..
 

 

MikaelH
MikaelH Apr 16

@ThomasDK

Synes at have læst at EU forhindre den manøvre, og at der er en minimum % sats. Mener det er 17% men kan ettals ikke huske det. Det er Norge ikke bundet af. 

Aner dog ikke om det er sandt :)

 

Forummets indlæg er redigeret af MikaelH Apr 16
webercarbmann
webercarbmann Apr 16
Quote from MikaelH

@ThomasDK

Synes at have læst at EU forhindre den manøvre, og at der er en minimum % sats. Mener det er 17% men kan ettals ikke huske det. Det er Norge ikke bundet af. 

Aner dog ikke om det er sandt :)

 

Det lyder rimeligt, da 0 moms i et EU land giver et moms hul i hele EU.  Der er dog andre muligheder - Tyskland giver fx. en præmie på 4000 EUR ved køb af en EV med en købspris på under 60000 EUR.  Det er da et meget pænt tilskud. Det er nok mere den vej vi kunne gå i DK efter et valg.  

MOS
MOS Apr 16

Bare af nysgerrighed, hvordan fungerer det i praksis med Tysklands tilskud? Er der noget, der forhindrer mig i at købe en elbil i Tyskland med 4k€ i tilskud og så tage den med hjem til DK? Eller diskriminerer de på en eller anden måde på baggrund af bopæl eller statsborgerskab?

Laksefiskeren
Laksefiskeren Apr 16
Var også min tanke, hvis man nu købte en der havde været indregistreret og kørt 1000 km.
Eller hvad med denne der står i Spanien, den er da også billig 450.000
Tesla Model 3 Gran autonomía

https://www.autoscout24.com/...65-9f7e-628b330f7ff3
MOS
MOS Apr 16

Du kommer i hvert fald til at betale registreringsafgift i DK, når du skal have den på danske plader.

mbk
mbk Apr 16

@Laksefiskeren

For at undgå moms ved køb i andet EU land, skal den være 6mdr og have kørt 6000km. Der kommer stadig registreringsafgift, men det er baseret på brugtprisen så vidt jeg forstår. Så hvis brugt prisen vurderes til 90% af nypris skal du betale 90% af afgiften. Det bliver rodet for de elbiler der havde 0 i afgift, men man slipper nok ikke helt uden noget afgift for en Tesla. 

Lidt mere her:https://quickimport.dk/det-bliver-billigere-importere-en-elbil-eller-plug-in-hybrid-bil/

 

Det er nok nemmere bare at købe den hos Tesla og så være første ejer på papiret som også har nogle forsikringsmæssige fordele ved totalskade.

skyblue
skyblue Apr 16

Jeg mener, at køber man bil i et andet eu land, betaler man moms i hjemlandet. Så fat chance.

Men de andre lande har nogen interessante ordninger man måske kunne bruge. Frankrig giver en del € i tilskud. Men det er svært at finde ud af hvordan man får fingrende i dem...

mbk
mbk Apr 16

@skyblue 

Du kan lige læse lidt i linket 

"Bilen skal ALTID være ældre end 6 måneder fra 1. registreringsdato, og den skal have kørt mere end 6000 km. Dette skyldes, at den bliver momspligtig, hvis den har kørt mindre end 6000 og er yngre end 6 måneder. “

skyblue
skyblue Apr 17

Takker. De er ikke nemme at danse med hos SKAT.

webercarbmann
webercarbmann Apr 17

Stadig en interessant tråd.  Brugtpriserne i Tyskland vil automatisk komme til at ligge lavere end de Danske og det vil trække brugtmarkedet i Danmark med ned. Jeg tror et TM3 ender med at blive et rigtig godt brugt køb om 3 år - ligesom  mange TMS er det idag. Den "automatik" der er findes ved afskrivninger på ICE bliver bliver overført til EV og det stemmer ikke med den reelle forringelse af bilen. Det er der bare ikke mange der har fundet ud af endnu.  Just my 5 cent.  God påske. 

mbk
mbk Apr 18

@webercarbmann 

Det er spændende, elbilen har helt klart nogle fordele i drift økonomi, men der er stadig jokeren omkring hvor længe batteriet er værd at have i en bil og om der er økonomi i at få det genopbygget eller udskiftet. Min vurdering er at batterierne i Tesla kan genopbygges, men at det bliver dyrere end at få nye gear i en gearkasse, jeg tror ikke man sætter for 100.000kr batteri i en 10 år gammel Model S, en ny 'tilsvarende' bil i rækkevidde koster måske 300.000, og bilen kan måske sælges til reservedele til 100.000. Selvfølgelig rent fiktive tal, og er ny pris for batteri 50.000 og en ny tilsvarende bil koster 600.000 er det selvfølgelig en fed deal at blive ved med at køre.

Men det er lidt svært at se præcis hvor det ender, personligt tror jeg Model S ikke er økonomisk efter 8år mm. man selv kan lide at skrue og lodde. 

MikaelH
MikaelH Apr 18

@mbk

Går ud fra du har set Elons Tweet hvor han siger at det koster 5-7000$ at skifte modulerne i Model 3. Dvs. 40-60.000kr. 

Drivlinjen skulle være designet til 1.600.000km og batteriet kan klare ca. 1/3 af det. 

Det er jo nogle imponerende påstande, og bliver spændende at se om resten af bilen også kan klare det uden de helt store reparationer.

 

 

webercarbmann
webercarbmann Apr 18

@mbk @MikaelH  Der er rigtig mange variable inde over den her snak. Meget afhænger af beskatningen af biler om 4-6 år.  Kommer der en km betaling på alle nye biler på et tidspunkt og bliver prisen på ICE brændstof sat op for at tvinge folk væk fra deres ICE biler, så kan det godt være et en TMS fra 2015 ender med at være sjov at eje i DK. Meget afhænger også af Teslas politik i forhold til udskiftning af batterier når bilerne begynder at komme ud over 8 år. I 2021 ved vi mere om det når 2013 bilerne begyder at blive 8 år gamle.  Vælger Musk at være god ved first movers og tilbyde noget fornuftigt eller er han kold. Man kan også forvente private aktører der kan "låse bilen op" og montere større batterier fra nyere skadede biler. Når bilerne bliver over 8 år er der ingen garanti at miste ved at skrue på bilerne. 

Så er er "klassiker" tingen.  https://www.teslarati.com/tesla-roadster-model-s-collectibles-hagerty/

Ender en gammel P85 fra 2013 i 2030 med at være en ikonisk klassisk bil som tidens hipsters bare må eje??

I mellemtiden er det bare at få rullet nogle fede km. :) 

mbk
mbk Apr 19

@MikaelH 

Jeg synes Elon er visionær og til tider sjov, men hans tweet er altså ikke altid til at stole på. Jeg har set tweetet, og den tynde artikel Electrek har bygget på den, det er tvetydigt, er det alle 4 moduler eller er det prisen for et, er prisen for et 1250USD eller er det 5000USD osv. Skifter man til et nyt modul blandt gamle og har det så mere kapacitet end de andre? Eller får man et brugt med samme rest kapacitet/matched med slid med dem man har for ikke at trække hele pakken skæv/ud af balance eller kan de løse det ved en anden metode. Efter at have set teardown på EVTV, wk057 og Rich Rebuilds, så er mine tanker, at ja, det bliver muligt at genopbygge batterierne på modul niveau, men nej, det bliver ikke noget man selv kan gøre, der skal en eller anden til som har specielt indrettet lift og værktøj, og måske også adgang til reservedele som går i stykker i demontering, som det metal og pakning på toppen af batteriet, det ser ikke godt ud når de får det flået af. Men måske det kommer nogle firmaer hvor man kan indbytte sit batteri med et genopbygget, lidt ala genopbyggede gearkasser og dyser osv. Drivetrain er sikkert ekstremt robust, men der kommer sikkert nogle lejer der skal skiftes osv, om det bliver nemt eller svært kommer jo lidt an på om der kommer nogle der kan/vil gøre det, det tror jeg der gør.

Når alt det er sagt, så er jeg ret positiv, men pointeret bare at det ikke nødvendigvis bliver billigt efter 10år og det ikke nødvendigvis bliver 20år man kan holde den kørende (økonomisk) men jeg er optimistisk, det større styktal af Model 3 gør aftermarket meget mere attraktivt for reservedele osv. så det hjælper helt sikkert på det  

Forummets indlæg er redigeret af mbk Apr 19
Sider: 1 2 »