Loading...
dk

Malingen. Nogen med problemer i DK? | Tesla Forum

to1932
to1932 May 26 '19
Står og er tæt på at trykke på knappen til min Model 3 bestilling. Men er dog lidt nervøs for de problemer det ser ud til der generelt er (med composite undervognen), og på Teslamotorsclub er der heftig debat omkring dårlig kvalitet på malingen: https://teslamotorsclub.com/...-wearing-off.146347/

Og det selv efter få KM.

Er der nogen herfra der har oplevet dette? Og hvad gør I for at beskytte jeres Tesla? Film? Ekstra skærme?
ElPeter
ElPeter May 26 '19

Model S 85D fra 2015, midnight grey metallic. Jeg har ikke haft problemer med lakken overhovedet, nogle få bittesmå stenslag på fronten, ellers intet. Ved ikke om de er begyndt at lakere på en anden måde siden.

husfeldt
husfeldt May 27 '19

Det ser bekymrende ud må jeg medgive - jeg har ikke noget der minder helt om på min sorte M3 (kørt ca. 14000 km). 

Men - skulle der opstå noget der ligner de worst case billeder der er postet, vil jeg strakts tage fat i Tesla, og hvis ikke det giver noget FDM eller en advokat..

Anyway - en full repaint løber måske op i 30.000 men så skal det virkelig også være slemt...
Der er ikke biler hvor der ikke er bekymringer - ved Tesla, er det lak og samlekvalitet (det sidstnævnte ser dog ret fornuftigt ud for model 3 synes jeg). For en newcommer EV producent, Audi, VW, Mercedes,  Jaguar etc. ville bekymringen være om motoren og batteriet holdt - her er de novicer uden track record som Tesla - så .. well det er ikke nemt.

 

 

 

baldur
baldur May 28 '19

Nu har jeg kun læst en lille smule af den tråd, men han ser da ud til at indrømme at de kører på grusveje og veje hvor de bruger grus i stedet for salt om vinteren. Det kan godt være at bilen er dårligt beskyttet imod dette. Billederne ligner en masse stenslag og paneler der nærmest er sandblæst.

Bilen er designet til at være mest muligt aerodynamisk og det kan godt være at den får suget eller kastet en masse sand op på nogle udsatte steder. Løsningen er nok nogle skærme ved hjulene. Det kan måske også hjælpe at få folie på bilen. Folien kan altid skiftes når det er slidt igennem.

bleze
bleze May 28 '19

Selv min gamle og billige Skoda har film eller plastik de udsatte steder fra fabrikken. Undrer mig at Tesla ikke har set på hvad andre gør. Ud over generel samle kvalitet har frygt for maling været min største anke. Er glad for at jeg ikke har haft råd til at købe bilen endnu og håber at Tesla får styr på alle børne sygdommene før ;)

voersaa
voersaa May 28 '19
Citat fra bleze

Selv min gamle og billige Skoda har film eller plastik de udsatte steder fra fabrikken. Undrer mig at Tesla ikke har set på hvad andre gør. Ud over generel samle kvalitet har frygt for maling været min største anke. Er glad for at jeg ikke har haft råd til at købe bilen endnu og håber at Tesla får styr på alle børne sygdommene før ;)

Nu har model 3 været ude et stykke tid (i USA) så jeg tror ikke at der kommer nogen markante forbedringer medmindre du har planer om at vente flere år. Jeg syntes ikke at jeg har nogle slemme fejl i min lak men samlekvaliteten er bestemt ikke perfekt. På min sidder bagerste kofanger ikke helt som den skal, glastaget slutter ikke tæt til foruden og der er også en ting der skal lave ved højre sidespejl. Rattet laver  en knirke lyd ved lav hastighed, hvilket jeg formoder kan ordnes med lidt smøring. Derudover er det noget der sidder løst i førersiden og som laver en rasle lyd når man kommer op over 60 - 70 km i timen.

bleze
bleze May 28 '19

Jeg snakker ikke om markante forbedringer men 3M film udsatte steder. Jeg synes generelt at bilen bærer præg af at være rushed ud. Det går alt for stærkt og kunderne ender med at stå med en bil med en masse små fejl der kunne være undgået. Det tjener hverken Tesla eller kunden. Jeg håber og regner også med at produktionen bliver bedre og QA lige så. Også kunde service når folk oplever problemer trænger til et boost. Skalering der lagger vist pænt bagud.

Gustavsfar
Gustavsfar May 28 '19

Pyha det tegner ikke godt for Tesla hvis de stadig ikke har fået styr på samlekvaliteten.

Det kan i værste fald gå hen og koste Tesla livet, da de jo ikke har samme avance på Model 3 som på fx. Model S & X...

husfeldt
husfeldt Jun 1 '19

Jeg synes det virker som en dårlig sending - i forhold til maling det kan ikke være alle Tesla som har dette issue - men måske et specifikt produktions batch.

Personligt - so far ser min sorte model fin ud - og der er ikke en finger at sætte på samlekvalitet - ja faktisk fik jeg den coated - Opticoat i Odense - og fagnærden sagde at den var usædvanlig flot - lakeret han fandt een microskopisk boble et sted men resten var fint.

 

Jenskh
Jenskh Jun 2 '19

Spørgsmålet om problemstillingen med samle- og lakkvalitet ikke er fælles for alle bilfabrikanter - måske på nær de aller dyreste biler.

Jeg har hørt mange eksempler på lakfejl og samlefejl på mange forskellige producenters biler. Jeg har selv haft PSA biler med fejl i lakken og med en dør der skulle justeres for at lukke ordentligt. Heldigvis fik jeg der ordnet mens der stadig var garanti.

En af mine venner købte en ny tysk luksus coupe hvor der kom bobler på dørene efter 2½ år. Han klagede og påberåbte sig lakgaranti osv. Der var ikke noget at gøre da garantien var udløbet og i flg leverandøren var bilen i orden ved leverancen. Efter en lang periode med slagsmål om hvem der skulle betale gav han op, og fik betalte for omlakering for 15.000 kr.

Nu er jeg kun bestiller og ikke ejer af en Tesla, men jeg kunne godt tænke mig en vurdering af om problemerne omkring lak- og samlekvalitet er et udtryk for at Tesla er dårligere end andre fabrikanter, eller om der er blevet en selvopfyldende profeti at Tesla har et problem her. Sagt på en anden måde: Måles Teslas kvalitet med samme målestok som andre fabrikanter.

Jabba
Jabba Jun 2 '19

@Jenskh  Godt spørgsmål. 

 

Tesla har ikke altid haft de bedste samletolerancer eller kvalitetskontrol. De har så heller været i gamet lige så lang tid som de andre store bilfabrikanter. Derudover er de amerikanske og amerikanere er generelt ikke altid lige så detaljeorienterede som os, for ikke at nævne japanerne. Er det så slemt som det nogle gange gøres til? Slet ikke, hvis du spørger mig.

 

En del af grunden til at der er fokus på samlekvalitet, tolerancer, m.v. er at der er stor fokus på Tesla online. Mange af entusiasterne, Youtube kanalerne og elbilshjemmesiderne er nok nogle af de mest effektive onlinebrugere når det gælder sociale medier. Dvs. at både gode og dårlige ting om Tesla (på samme måde som med smartphones/iPhones) deles og diskuteres lynhurtigt. Også af dem som ikke har købt bilen endnu. 

 

Der er også rigtigt mange (potentielle) Tesla ejere der har meget lidt erfaring med/forstand på biler og lidt naivt hopper på på både positiv som negativ hype.

 

Der er stadig masser af tyske, europæiske og selv asiatiske biler som har uens panel gaps, små lakfejl, m.v. F.eks. har en kollega købt en MB E-klasse station car hvor bagklappen har væsentligt større gap ved højre side af bagklappen vs venstre side. Eller en vens BMW 3-serie der også har inkonsistente panel gaps. Bare søg på hvilket som helst mærke + f.eks. "panel gap" og du vil finde masser af brok og bekymringer.

 

I langt de fleste tilfælde, ville folk slet ikke lægge mærke til lak og samlekvalitet, hvis der ikke var fokus på det. Ikke én eneste af de hundredevis af personer der har beundret eller prøvet min Model S, har bemærket at der f.eks. er ret stort gap ved venstre side af bagklappen. Og sådan kunne man blive ved.

 

Betyder det at der ikke er noget "problem" med Teslaer? Nej. Men som regel er det ikke så slemt, eller noget der er ekstraordinært. De er blevet bedre med tiden, men hvis man køber bilen med et målebånd, skal man måske hellere kigge efter en japansk eller koreansk bil.

 

Slutteligt er min erfaring, at Tesla service gør alt hvad de kan for at løse garantifejl, herunder samle/lakfejl. Det er ikke alt de kan klare, men det meste får de bugt med. Og Tesla har en af de bedste nyvognsgarantier der findes på markedet. Ikke bare hvad foreskrifterne siger, men hvordan de håndterer tingene i virkeligheden. Så jeg er ret sikker på at du ikke vil opleve det som et problem. Du har jo som du selv nævner selv oplevet at verden udenfor Tesla heller ikke er perfekt.

Jenskh
Jenskh Jun 3 '19
Tak for et uddybende svar.
Jeg tænker nogenlunde i de samme baner hvad angår kvaliteten af Tesla kontra de andre fabrikanter.
Hvis alt skal være perfekt ved leverancen skal man heller ikke kigge rundt til de Europæiske fabrikanter. Så er det fjernøstlige biler man skal have.

Jeg har helt ro i maven hvad angår købet af en model 3. Det er blandt andet de 4 års garanti der giver tryghed.

Hvad angår drivlinjen og batteripakken er der intet problem. Har selv haft en Leaf i snart 4 år 55.000 km og den har stadig væk 96 % kapacitet tilbage. Og det ser ud til at den over de sidste 2 år er stabiliseret på det niveau.

Sclaus1
Sclaus1 Jun 11 '19
Må indrømme at jeg har lidt samme bekymring som trådstarter. Og det virker helt klart som omgang dårlig lakering på visse batch.

Tog et smut forbi Tesla i Aarhus her til aften for at se den blå M3P de har som demobil, og som er den der til salg på Tesla.com med 11.xxx på klokken. Den har en del allerede lakskader på paneler og mange små mærker på bagskærmene. . Hvad mere interessant er at den sorte demobil (begge med vin omkring 19x.xxx) har ingen synlige stenslag på panelerne og ved bagskærmene.

Det kan være tilfældigt eller blot den ene har været igennem en grusgrav. De har i hvert fald kørt næsten de samme antal KM, og formentlig den samme testrute (omtrent).

Håber der kommer lidt klarhed over problematikken, om det blot er et enkelt dårligt parti eller det er svingende kvalitet.