"Problemet" er jo at de sender en skib med blandede bolcher til Europa, og så håber de at de har ramt nogenlunde rigtigt på efterspørgslen.
Det er faktisk en rigtig god idé, fordi det for langt størstedelen betyder at man får sin bil utrolig hurtigt. Hvis du sammenligner med hvor lang tid VW eller andre store producenter skal bruge for at levere dig en helt ny bil, så er det vanvittigt at Tesla i nogle tilfælde levere en bil på 14 dage eller mindre.
Der vil så altid være nogle som os, der har valgt en model som der er et underskud af. Det kan Tesla så vælge at reagere hurtigt eller langsomt på. Bilerne bliver produceret i batches på fabrikken, så du kan være uheldig at der skal en masse andre batches i gennem først. Herefter skal de produceres, køres til havnen, lastes på et skib, sejles til Europa, omlæsses på lastbiler og fragtes rundt i Europa. Den process kan sagtens tage et par måneder. I vores tilfælde har vi endda bestilt en model som Tesla selv siger kun er tilgængelig et et begrænset oplæg.
Alternativet var at bilerne skulle produceres efter bestilling, og det ville gøre produktionen mindre effektiv, og betyde at ventetiden minimum ville være et par måneder for alle.