Loading...
dk

Tesla 3 i København, uden hjemmeoplader | Tesla Forum

skyblue
skyblue May 27 '19

Hej, vi bor i lejlighed, hvor det desværre ikke er muligt at lade op via hjemmeoplader. Men derfor kan man jo godt have en Tesla 3. Er der andre som er i en lignende situation, og hvordan lader i så op?

Mvh.

- K

Boomle
Boomle May 27 '19

Jeg solgte min model s efter jeg flyttede i lejlighed, men har siden gået med tanker omkring at få en model 3. 

Mine overvejelser har været enten at sætte den over natten hos en e-on oplader, men der er simpelthen for langt at gå hver morgen til at jeg gider det i længden. Min erfaring er også at supercharger IKKE er en holdbar løsning, da det simpelthen er for lang tid at skulle bruge på opladning af bil. Husk på man ikke kan nøjes med at oplade den hver gang man har kørt 500 km, da batteriet har bedst af at ligge mellem 20-90 % strøm. 

Min konklusion er derfor for mig selv, at jeg kun kan få en elbil såfremt jeg kan lade den på arbejdet, ellers er der IMO for meget bøvl, når man ikke kan lade hjemme. 

NikolajK
NikolajK May 27 '19

Jeg er godt nok ikke i samme situation, men tænker det kommer meget an på ens forhold.

Hvor tæt er man er på en Supercharge eller evt. anden opladnings mulighed?
Kan man evt. starte morgen med at køre ind på en Supercharge og tage den første halve- eller hele-time af arbejdsdagen "hjemmefra"? Så kan man lige få tjekket og svaret på de første mails og planlagt resten af dagen/ugen mens man sidder i bilen og lader.

Hvis man er tilpas hurtigt, så får man de der 7500 km Supercharge med og kan altså køre "gratis" det første halve år.

Jabba
Jabba May 27 '19
Quote from skyblue

Hej, vi bor i lejlighed, hvor det desværre ikke er muligt at lade op via hjemmeoplader. Men derfor kan man jo godt have en Tesla 3. Er der andre som er i en lignende situation, og hvordan lader i så op?

Mvh.

- K

Det kommer selvfølgelig bl.a. an på hvor du bor, hvor ofte du har brug for at lade, hvor tæt du er på nærmeste ladestander, m.v. Jeg bor selv i Kbh K og det går ganske fint med E.ON. Hvis du har et gennemsnitligt kørselsbehov, behøver man heller ikke at lade hver dag. Især ikke med en LR eller Performance Model 3.

 

På langturene, bruger jeg alligevel Supercharger. Hvis jeg en sjælden gang ikke har fået ladt op før jeg skal afsted på langtur, så tager jeg et kort stop ved nærmeste Supercharger (typisk Køge).

 

Husk i øvrigt at hvis du skal bestille en Model 3, er det sidste dag i dag, hvis du vil have 7.500 km (vs 1.500 km) gratis supercharging ved at bestille via henvisningskode.

 

Tag gerne fat i mig hvis du har brug for lidt flere erfaringer og grundig gennemgang. Se mere her: http://www.teslaforum.dk/forum/topic/6100?page=1#post-91632

skyblue
skyblue May 27 '19
Citat fra Jabba
Quote from skyblue

Hej, vi bor i lejlighed, hvor det desværre ikke er muligt at lade op via hjemmeoplader. Men derfor kan man jo godt have en Tesla 3. Er der andre som er i en lignende situation, og hvordan lader i så op?

Mvh.

- K

Det kommer selvfølgelig bl.a. an på hvor du bor, hvor ofte du har brug for at lade, hvor tæt du er på nærmeste ladestander, m.v. Jeg bor selv i Kbh K og det går ganske fint med E.ON. Hvis du har et gennemsnitligt kørselsbehov, behøver man heller ikke at lade hver dag. Især ikke med en LR eller Performance Model 3.

 

På langturene, bruger jeg alligevel Supercharger. Hvis jeg en sjælden gang ikke har fået ladt op før jeg skal afsted på langtur, så tager jeg et kort stop ved nærmeste Supercharger (typisk Køge).

 

Husk i øvrigt at hvis du skal bestille en Model 3, er det sidste dag i dag, hvis du vil have 7.500 km (vs 1.500 km) gratis supercharging ved at bestille via henvisningskode.

 

Tag gerne fat i mig hvis du har brug for lidt flere erfaringer og grundig gennemgang. Se mere her: http://www.teslaforum.dk/forum/topic/6100?page=1#post-91632

Tak for svarerne. Vi bor i Søborg, ikke specielt tæt på Køge. Der er dog Eon ladere inden for en km’s penge. En anelse upraktisk.. 

Jeg har bestilt. Desværre havde jeg ikke fattet at man skulle bruge et link for at bestille. Jeg troede man kunne lægge en referal ind senere. Det ku man vist også en gang. I princippet ku man afbestille og bestille igen, men...

Nå, men det er nok lige så besværligt som forventet.
Jabba
Jabba May 27 '19

@skyblue  Har sendt dig en besked.

baldur
baldur May 27 '19

Jeg bor i hus men lader aldrig hjemme. Jeg lader primært på arbejdet (gratis). Jeg lader hver dag på arbejdet men lader så ikke i weekenden. Hvis vi skal længere væk, så får den bare et skud på en supercharger undervejs.

Med et gennemsnitligt kørselsbehov kan man nøjes med at lade 1 til 2 gange per uge. Der er en 50 kW lader ved den lokale Føtex. Jeg kunne lade der samtidig med at jeg handler.

Der er også en række 22 kW ladere ved stationen. Tanken er nok at man parkerer der og tager toget eller bussen på arbejdet.

Hvis ikke der er en 22 kW lader i nærheden af din bopæl, så tjek om der er noget i nærheden af dit arbejde. Eller i nærheden af en fritidsaktivitet. Selv hvis der er lidt at gå derfra, så behøver det kun være 1 eller 2 gange per uge og så kan man måske bedre leve med det. Og ellers må du jo bare have et løbehjul med...

kapsel
kapsel May 27 '19

Jeg bor i lejlighed på Frederiksberg, og lader ca. ugentligt på offentlige ladere (typisk E.ON).

Fungerer fint for os, men kan være lidt en kamp at score sig en ladeplads, hvis man vil være sikker på at toppe den op natten over.

Typisk sigter jeg efter at lade når jeg er ved ca. 40-50%, op til 90%. Foretrækker at altid have de minimum ca. 40%, så jeg worst case har til en ekstra dags kørsel, hvis jeg skulle misse at finde en ladeplads en aften :)

MOS
MOS May 27 '19

Det er naturligvis bedst at have en hjemmelader.

 

Næstbedst er lademulighed på arbejde, hvilket efterlader et mindre problem med opladning i weekender og specielt ferieperioder. Hvis man ikke skal ud at køre meget langt i weekenden, kan man nok klare det på en fuld opladning. Man skal så bare sørge for, at den er ladet helt op fredag eftermiddag, inden man tager hjem fra arbejde. Skal man køre meget langt, kommer man nok alligevel forbi en SuC på vejen og så kan man klatlade dér efter behov. I ferieperioder skal man måske lade flere gange forskellige steder afhængigt af, hvor lang ferien er og hvor meget man kører.

 

Hvis man hverken har lademulighed hjemme eller på arbejde, så bliver det lidt bøvlet. Mange vil nok mene, at det bliver for upraktisk med en elbil. Men hvis man er entusiastisk og der er en vilje, så er der også en vej. Man skal dog være indstillet på, at der bliver lidt ekstra besvær.

Jeg vil foreslå, at man hver gang man parkerer bilen, overvejer, om der er et sted i nærheden (f.eks. inden for 1 km), hvor den kunne stå og lade, mens man foretager sit ærinde. På en uge kan det hurtigt bliver til nogle timer i alt. F.eks. 45 min. mens man køber ind, 2 x 2 timer mens man dyrker en fritidsinteresse, 3 timer, mens man besøger en ven eller noget familie, 2 timer mens man tager på shoppetur, i alt næsten 10 timers ladning. Hvis man hver gang lader på en 11 kW lader, så kan man lade over 100 kWh på en uge, mens man foretager sig sine ærinder, hvilket burde være nok til over 500 km kørsel. Det er formentlig nok, hvis man ikke har et meget stort kørselsbehov. Det kræver dog, at der er en lader i nærheden af alle de steder, man kommer rundt i byen. Man kan kigge på f.eks. plugshare eller andre apps for at finde ladepunkter i det område, hvor man færdes. Hvis der ikke er lademuligheder lige i nærheden, så kan man evt. anskaffe et løbehjul eller en EUC og smide i frunken til at køre det sidste stykke. Så kan man udvide aktionsradius fra ladestanderen en del.

Hvis denne procedure ikke giver strøm nok, så vil batteriniveauet nok følge et mønster med at gå 2 skridt tilbage og 1 skridt frem. Hvis man starter med et fuldt opladet batteri vil man kunne holde den kørende mange dage eller måske endda uger, før den løber tør. På et tidspunkt må man nok forbi en hurtiglader. Hvis man kan finde en 50 kW DC-lader i nærheden af indkøb el.lign. vil det hjælpe en del. Eller hvis man kommer forbi en SuC på vej til arbejde, så kan man måske leve med at klatlade der i f.eks. 15 min. en gang hver 2. uge, når batteriet er ved at være tomt.

Forummets indlæg er redigeret af MOS May 27 '19
skyblue
skyblue May 27 '19

Det ser ikke ud til at vi kan lade op på arbejdet. Så, det bliver nok lidt op af bakke. Men, hvor der er vilje er der vej, og er der efterspørgsel, kommer der vel også udbud. Eventually :)

Men tak for erfaringer og råd. De er taget imod med kyshånd.

fmm1000
fmm1000 May 28 '19
Jeg kører også elbil i Søborg.
Spørg dig selv på forhånd om du gider det eventuelle bøvl, der er ved at være elbils og lejlighedsejer samtidigt. Jeg går 800 meter og nyder fordelene ved elbil, frem for ulemperne ved den ekstra motion