Det er rigtignok ret uigennemskueligt og kunne godt være lavet noget bedre.
Forskellen skyldes formentlig, at prisen på tilvalg er råprisen (uden registreringsafgift). Den endelige pris er så beregnet med registreringsafgift, i det omfang der kommer registreringsafgift på. Det er lidt forskelligt for de forskellige modeller, men jeg mener, der kommer registreringsafgift på, når bilens totale pris kommer over ca. 440.000,- Registreringsafgiften udgør 30% af beløbet herover. Dvs. tilvalg kommer til at koste 1,3 gange den oplyste pris, når afgiften kommer på. Men kun hvis bilens totale pris ligger over grænsen for afgift.
Kunne de så ikke bare have oplyst en 1,3 gange så høj pris på tilvalgene? Nej, så enkelt er det ikke. For hvis bilens totale pris inkl. tilvalg er under grænsen for registreringsafgift, så kommer der ikke afgift på, heller ikke på tilvalg. Og for at gøre det mere kompliceret, hvis den totale pris ligger lige over grænsen, så vil der kun komme afgift på den del af tilvalg, der kommer over grænsen. Dvs. i særlige tilfælde er det ikke bare at gange prisen på et tilvalg med 1,3, men i stedet for et sted mellem 1 og 1,3.
Giver det mening?