Så blev det omsider min tur - i dag kl. 10 fik jeg min SR+ udleveret. Den blev bestilt d. 12. april så 2½ måned fra bestilling til levering.
Jeg tænkte at jeg ville opsummere nogle erfaringer til andre der står i processen.
- Kommunikationen fra Tesla har været sparsom men absolut korrekt. Jeg har ikke fået fiktive leveringsdato´er eller andre gæt fra medarbejderne. Den information jeg har fået har holdt stik.
- Det kan betale sig at check sin Tesla konto jævnligt op mod levering. Jeg fandt mit stelnummer i source koden på hjemmesiden længe før den dukkede op.
- Det kan også betale sig at checke nrpla.de op mod levering hvis man har en forsikringsaftale på plads. Min nummer plade dukkede op 2 dage før levering.
- Levering gik helt uden problemer. Jeg fandt ingen fejl ved bilen. Type 2 stikket manglede pga. leveringsproblemer men umiddelbart efter at jeg var kørt ringede de og fortalte at det var kommet så jeg kørte tilbage og fik det udleveret.
Fantasktisk bil - held og lykke til de af jer som er midt i processen.
