Du skal have en ladeboks imellem.
Kik evt. på https://www.evse.dk/ du kan "leje" en og få omkring 1kr retur/kWh
PS. du kan få et specielt kabel med elektronik indbygget : http://tesla-shop.dk/25-mobilt-ladekabel
Hvor langt kører du på et år, og har du reduceret elafgift pga. elvarme? Og har du solceller?
Tesla egen væglader er en af de bedste og billigste man kan købe for 4050 kr inkl. moms.
De har sagt de forlænger ordningen.
Langt de fleste af os "gamle" har nok et all-inclusive fra E.on da det var dem der var først. I starten var der ikke de store krav til installation, og hvis man havde et kraftstik kunne man bare få tilsendt en ladeboks. Den går ikke mere. Så hos både E.on/Clever skal man vel stor set regne med en udgift på knap 10.000,- for at få sat en boks op med ab. Det behøver man ikke hos EVSE. Her er et kraftstik vel stadig OK ?
Men som Rune skriver skal du nok lige oplyse dit forvente årlige kørselsbehov, og om du har solceller osv.
Jeg har selv abonnement hos EVSE. I mine vilkår for installation af ladeboksen står der, at måleren (bimåler) kun må registrere forbrug på ladeboksen. Det er naturligvis pga., at refusion af elafgiften kun gælder for el til opladning af elbil.
Det tolker jeg som, at der skal gå en direkte forbindelse fra måleren og hen til ladeboksen uden stikdåser undervejs. Hvis der var en stikdåse, kunne man jo nemt snyde og tage stikket til ladeboksen ud og bruge stikdåsen til f.eks. elektriske haveredskaber og maskiner og dermed uberettiget få refusion af el brugt til andre formål end opladning af elbilen.
Men hvis du ikke skal bruge kraftsstikkontakten til andet, så kan du jo forholdsvis nemt afmontere kraftstikkontakten og lave en fast forbindelse i en dåse, hvorfra der går et kabel videre til ladeboksen. Alternativt kunne du sætte bimåleren op mellem kraftstikkontakten og ladeboksen, således at man frakobler både bimåler og ladeboks, når man tager stikket ud af kraftstikkontakten. Så kan du stadig bruge kraftstikkontakten til andre formål, men uden at forbruget tælles på bimåleren.
Det tolker jeg som, at der skal gå en direkte forbindelse fra måleren og hen til ladeboksen uden stikdåser undervejs.
Bimåleren er indbygget i min ladeboks fra evse, så der er det sværere at snyde. Ingen problemer med stikdåse med den type ladeboks.
Hvis du vil købe en ladeboks er Teslas egen den billigste hvis du selv er elektriker (da den ikke kommer med stik monteret) Du kan købe en boks med stik monteret for kr. 5.248. Bedste løsning for dig (hvis du ikke allerede har nedsat elafift) er efter min mening en lejeløsning fra evse Prisforskellen vil have tjent sig hjem efter et 10 måneder.
Du kan også starte med et adapter kabel og bruge den medfølgende lader. Jeg har klaret mig med 1-fase ladning de seneste 4 måneder (17.500 km pr. år) og det er gået fint.
Har du elvarme? Med den der elgennemstrømningsvandvarmer?
Så har du vel nedsat elafgift i forvejen.
Endnu en gang, tak for svarene! Jeg forventer ikke at køre mere end max. 15.000 km om året, og i langt de fleste tilfælde lade hjemmefra. Pt. Har jeg ikke solceller, men desværre en el. gennemstrømnings vandvarmer på samme gruppe så det!! Øv, men det betyder vel bare at jeg starter med en Tesla væg-lader og via min el app. lader om natten hvor elprisen er lavest! Så må solcellerne komme.
Er det ikke meget begrænset besparelse man kan opnå ved at time ens ladning? (*)
Efter hvad jeg kan slå op, så er det kun i tidsrum 17-20 jeg skal undgå at lade:
https://konstant.dk/media/3391077/konstant-tariffer-abonnement-010719-og-gebyrer-010118.pdf
(*) Er ikke selv kvik nok til at gennemskue den PDF og komme frem til evt besparelse, som jeg kan opnå ved at lade på rigtige tidspunkter.
NB! Ja, jeg har netop i år fået varmepumper og er registreret som el-opvarmet hus.
Hvis dit hus er registreret som elopvarmet, så betaler du vel i forvejen ikke elafgift? I så fald giver det vel ikke meget mening at leje en ladeboks hos EVSE. Hele fidusen er jo, at EVSE refunderer elafgiften (ca. 1 kr./kWh), men det gør de nok ikke, hvis du slet ikke betaler elafgift til at begynde med. Måske der er andre med elvarme, der kan bekræfte dette?
Jeg brugte selv mormorladning fra en alm. husholdningsstikkontakt med en forlængerledning hængende ud gennem soveværelsesvinduet i et par måneder, indtil jeg fik sat en ladeboks op. Det gik faktisk problemfrit (bortset fra at der blev meget koldt inde i soveværelset - det var vinter!). Det kan altså godt lade sig gøre, hvis man kan leve med den langsomme ladehastighed. Men det er og bliver en nødløsning. På sigt beder man nærmest om problemer med sprungne sikringer eller smeltede elinstallationer og i værste fald brand.
Jeg vil klart anbefale at købe en ladeboks (f.eks. Tesla) uden abonnement eller noget, hvis du gerne vil have den nemme og komfortable løsning, der giver hurtig (11 kW) og sikker ladning.
Alternativt ville jeg lave/købe en adapter (fra rød til blå), så du kan tilslutte din UMC til det røde kraftstik. Så kan du uden risiko lade på 1 fase med 16 A svarende til 3,7 kW. Denne løsning kunne være interessant, hvis du vil spare penge til køb og installation af ladeboks, f.eks. hvis du skal flytte inden for overskuelig tid. Man kan nemt lave sådan en adapter selv, ellers kan man købe den for et par hundrede kroner. Det er også en adapter, du kan få brug for, hvis du skal lade andre steder fra et rødt kraftstik.
Måske har jeg misforstået MOS´s skriv. Jeg har i 5 år ladet min Model S med 11 kW (3x16 A) med UMC fra rødt kraftstik (50 kr) i min garage. Aldrig problemer.
@Hilbert
Teknisk og sikkerhedsmæssigt er det en udmærket løsning. Ulempen er bare, at det rent praktisk er ret bøvlet at trække det røde stik ud af kontakten (sidder ret stramt) og pakke ledninger sammen og putte i bilen, når du skal have din UMC med. Hvis du normalt bare unplugger ladestikket fra bilen og lader hele lade-gøje-møget hænge derhjemme, så er der risiko for tyveri, medmindre det sidder i en aflåst garage. Og så har du ikke din UMC med på turen. Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for den.
Med 15.000km tror jeg ikke det kan lønne sig. Tænk på at hvis der skal en ladeboks op - selv om han har kraft - kan det koste op til 10.000,- for at få den sat op.