Hej,
EDIT: Link til video https://www.youtube.com/watch?v=RgB7_jolj5w
Jeg er programmør og har haft et sjovt projekt med at lave en enhed, der scanner Tesla M3'ens videofiler for mennesker og konstruerer en GIF fil og mailer den til mig - når et event er blevet triggered. Grunden til det, er at jeg var træt af at parkere i en offentlig parkeringskælder og komme ned til 16 sentry events hver dag. Viser sig også at folk prøver at åbne døren og alt muligt mærkeligt.
I mailen er der en Gif, navnet på hvilken video det drejer sig om og en angivelse af hvilke objekter den har set.
Det består af følgende komponenter:
- 1x Nvidia Jetson Nano
- 1x LTE USB adapter
- 1x Wifi Adapter
Det virker ved at Jetson'en er tilsluttet til USB porten i midterkonsollen og imiterer en USB nøgle (det tror bilen den er).
Koden er skrevet i Python, og den overvåger så SentryClips mappen og hver gang der kommer filer i den, så scanner den dem for objekter vha. computer vision og en machine learned fil, der kan genkende, bl.a. mennesker.
Hvis den ser mennesker, så tager den og laver en GIF, som den mailer, så jeg kan se hvad der sker på min mobil.
Desværre har jeg opdaget at filerne fra Sentry Mode, ikke bliver smidt ned på enheden, med det samme, men istedet kommer med et vilkårligt delay (noget jeg arbejder på om er mit device, eller Tesla'en, der bare gør hvad den synes).
Det bliver endnu mere nørdet nu. Enheden laver så en reverse shell, til en server jeg har derhjemme, så jeg kan logge på Jetson, mens den er i bilen. Så jeg kan sidde derhjemme og downloade filerne, hvis jeg gerne vil se optagelserne (i deres originale form).
Har tænkt mig at lave en video, hvor jeg viser det. Vil gerne dele det med Tesla community. Måske er der endda nogle, der kan lave koden bedre end mig.
Det virker 24/7 når Sentry Mode er aktiveret, med den hale, at man først får en notifikation når filerne lander på devicet.
Samtidig giver enheden et WiFi hotspot til bilen, som kan bruges til Netflix og opdateringer.
At sætte det op, kræver dog lidt konfiguration. xD