Loading...
dk

Planlagt ladning på offentlige standere | Tesla Forum

kzil
kzil Dec 19 '19

Hej – har nogen prøvet at lade på fx EON med Scheduled Charging? Altså at chippe ind på standeren, sætte bilen til, men først lade bilen aftage strøm nogle timer senere?

Og i lidt samme boldgade: Er der en bundgrænse for, hvor lidt strøm, man må aftage, før standeren slår fra? Jeg forsøgte at skrue ned for Ampere for at forlænge ladningen fra en EON-stander (mest som et forsøg), men standeren slog fra.

Forummets indlæg er redigeret af kzil Dec 19 '19
Danbra56
Danbra56 Dec 19 '19

Vores starter altid kl. 00.00 med at lade det har den selv fundet ud af

Ice2EV
Ice2EV Dec 19 '19

'Danbra56 Det er fordi den står som default til 00:00. Hvis du går ind under charging og indstiller til enten scheduled departure eller charging, så sætter du uret til hvornår du lyster den enten skal være klar eller til at starte.

Det skal siges at ved scheduled departure, der lader den vist på et eller andet nat tidspunkt for at varme op lige inden du skal afsted. Jeg erfarer dog at selvom jeg har sat den til afgang kl 07:45 og kommer ud kl 07:40, så er der stadig halv prikket streg, så er ikke sikker på det er max opvarmning.

@kzil har du fået EON til at slå standeren til så du kan lade senere end når du stikker stikket i? Hvis ikke du har bedt EON om det, så står standeren til default at skulle lade i det øjeblik du sætter stikket i, og kan ikke automatisk starte senere, selvom du beder bilen starte kl midt nat.

MOS
MOS Dec 19 '19
Citat fra Ice2EV

Det skal siges at ved scheduled departure, der lader den vist på et eller andet nat tidspunkt for at varme op lige inden du skal afsted. Jeg erfarer dog at selvom jeg har sat den til afgang kl 07:45 og kommer ud kl 07:40, så er der stadig halv prikket streg, så er ikke sikker på det er max opvarmning.

Det er korrekt. Den varmer ikke batteriet helt op, kun delvist. Og sådan har det vist altid været. Tesla har nok vurderet, at det koster for meget energi at varme batteriet helt op ift. hvor meget ekstra regen man får ud af det. I øvrigt bliver batteriet også varmet mere op, når man begynder at køre, både fordi batteriet bliver belastet og fordi det bliver varmet op af motorens spildvarme. Så der går alligevel ikke så lang tid, før batteriet er stort set driftsvarmt.

Hvis du lader i mange timer i træk, vil batteriet normalt være helt driftsvarmt til sidst. Så behøver den ikke engang at varme ekstra på batteriet inden afgang. Men det kommer naturligvis an på batteriets starttemperatur, udetemperaturen, vind, ladehastighed osv.

kzil
kzil Dec 19 '19

Mange tak for svar. Jeg mener offentlige standere – beklager, jeg ikke var mere tydelig. Det giver mening, at planlagt ladning ikke er tilladt – det er jo helt forståeligt. 

Jeg vil teste lidt på, hvor langt jeg kan skrue ned for ladning – bilen står der alligevel natten over, så jo længere, jeg kan trække opladning, des bedre.

kzil
kzil Dec 20 '19

Mange tak, JacobKbhS. Jeg prøvede 5 A på en EON-stander og den slog fra – men det kan have været et tilfælde. Jeg giver den et forsøg mere.

kzil
kzil Dec 21 '19

Nu spiller det – jeg havde nok bare gang i en småsyg stander første gang.

Det er super, for det er det næstbedste efter planlagt opladning. V 5 A kan jeg strække 50% opladning til ca. 10-11 timer, så bilen er nogenlunde friskt opladet om morgenen.

PeterE
PeterE Dec 21 '19
Ja, det er da super fedt at oplade ved halv hastighed på en offentlig ladestander og derved holde i vejen for andre :)))) Ironi kan forekomme.
Forummets indlæg er redigeret af PeterE Dec 21 '19
HemligNemlig
HemligNemlig Dec 21 '19

Kæft jeg ville blive gal i skralden hvis jeg stod og manglede strøm og sådan noget foregår, mega dårlig stil!

så kan man ihvertfald ikke brokke sig over hvis en ICE optager pladsen hvis ens moral ikke selv går længere.

 

Forummets indlæg er redigeret af HemligNemlig Dec 21 '19
PeterE
PeterE Dec 22 '19
Tag det roligt Jacob, de fleste af os har prøvet det her i årevis og ja, det kan lade sig gøre at flytte bilen igen - også på en arbejdsdag. Velkommen til det 21.århundrede.  
 
At skrue ned for ‘legalt’ at blokere en plads er latterligt. Specielt når alle/mange herinde efterlyser steder at lade op.  
 
Jamen så lad os da finde på måder som gør det værre. Wau. Geni-fucking-alt.  
 
Og ja, glædelig jul - uanset vi åbenbart tænker forskelligt :)))

(tilføjelse dagens derop: Det her har været diskuteret til døde i alle varianter af ‘god ladeskik’ og vi er bare forskellige. Fred med det.)
Forummets indlæg er redigeret af PeterE Dec 22 '19
Johannelund
Johannelund Dec 22 '19
Hvad er forskellen imellem at der holder en ICE bil eller en elbil der ikke ønsker at blive færdig med opladning, de blokerer begge for dem der mangler strøm
PeterE
PeterE Dec 22 '19
Citat fra Johannelund Hvad er forskellen imellem at der holder en ICE bil eller en elbil der ikke ønsker at blive færdig med opladning, de blokerer begge for dem der mangler strøm
Ingen.
PeterE
PeterE Dec 22 '19
Citat fra JacobKbhS Om det kan lade sig gøre at flytte bilen under en opladning afhænger ret meget af, hvad ens job indebærer. Ikke alle har et 8-16 kontorjob med indlagte pauser, hvor man lige kan flytte bilen.

Og man skruer ned for legalt at blokere pladsen - Well, det er da fuldstændig ligegyldigt. Når bilen er koblet til standeren, må den gerne holde der.

Hvordan gør det det værre, at min bil holder ved en stander i 8 timer og lader ved 8 A fremfor 16 A?

:-)
Problemet er jo kun hvis du blokerer for en anden - længere er den vel ikke. Og ja, hvis man ingen mulighed har for at flytte bilen så er det jo sådan det er.
HJJ
HJJ Dec 22 '19
Man må da gerne tænke på andre, selv om man kører elbil
PeterE
PeterE Dec 22 '19
Jacob, det er jeg faktisk 100% enig i. Bare folk flytter bilen igen når de kan. Så den næste kan komme til. Ingen forlanger det umulige.
HJJ
HJJ Dec 22 '19
Fint
HemligNemlig
HemligNemlig Dec 22 '19

Hvis du ankommer med 20 km og har 150 hjem har du vist glemt at lade der hjemme!

Hvis du ladede hjemmefra havde du ikke behøvet at blokere en stander en hel dag.

kzil
kzil Dec 22 '19

Hold da op, sikke en diskussion. 

Jeg skulle nok have nævnt konteksten, så blodtrykket ikke røg helt til vejrs :)

Vi taler ikke om en stander ude i byen. Jeg bor i lejlighed, så jeg kan ikke "lade hjemme". Men i vores parkeringskælder i ejendommen har vi 6 E.ON-udtag. De er ALDRIG optagede alle sammen. 2 gange om ugen, når jeg kommer hjem fra arbejde, sætter jeg bilen til. Ja, jeg kunne så vælge, at sætte vækkeuret til 00:30, når den er ladet færdig ved 11 kwh/t og gå ned, frakoble og flytte bilen. Eller jeg kan vælge at lade den stå til om morgenen kl. 7, når jeg kører igen. Jeg vælger det sidste – det synes jeg ikke er urimeligt. Og det er derfor, jeg hellere vil lade langsomt, så batteriet er varmt-ish om morgenen, end at lade først på natten for derefter at lade bilen køle ned resten af natten.

Jeg går 100% ind for, at vi alle skal kunne komme til og jeg ville aldrig kunne finde på at blokere en stander i byen, eller hvis der var andre, der skulle til. Men det er – heldigvis – slet ikke tilfældet her.

Forummets indlæg er redigeret af kzil Dec 22 '19
Ice2EV
Ice2EV Dec 22 '19

Fair nok. Men hvorfor benytter du ikke bare "scheduled departure" så den lader og varmer til du skal afsted?

Umiddelbart så kunne man jo komme med argumentationen at de fleste andre producenter ikke leverer biler der kan aftale 11 kW vekslestrøm, så de holder på de offentlige længere alligevel.

HemligNemlig
HemligNemlig Dec 22 '19

Kzil, det er fint du nævner det men det var egentlig møntet på Jacobkbh som åbenbart har det rart med at være en kæmpe egoist. Godt at se han står rimelig alene med den holdning og måde at agere på.

Sider: 1 2 »