Loading...
dk

Afgiftsfritagelse ? | Tesla Forum

Emne placering: Forum hjem » Teslaforum: Diverse » Ris & Ros
SQLCPH
SQLCPH Oct 28 '14

Dyster fremskrivning hvis ikke politikerne vedtager forlængelse. Sandsynligvis fremsat af embedsfolk for at provokere politikerne til handling. Det minder lidt om Tilbage til fremtiden filmene hvor en person på et fotografi langsomt fader ud medmindre der ændres på historien ;-) El bilen er kommet for at blive - også i Danmark - det må politikerne understøtte. Men min finger på bestil-knapen er kommet så tæt på at jeg samtidig har sat min nuværende bil til salg ;-)

gunberg
gunberg Oct 28 '14

Jeg ved fra lignede situationer med SKAT, at man kan lave en aftale med leverandøren der indgås inden udgangen af fritagelsesperioden, og forudbetale hele beløbet uigenkaldeligt, og så få den afgiftsfrie vare leveret senere. I nogen tilfælde op til halvandet år senere (sådan var det med fly I 2006), men bilver vil nok få en meget kortere frist.

Så til foråret må Tesla Salg op på mærkerne og få sådanne aftaler på plads med SAKT på den ene side og Tesla på den anden side, så de kommende S og X-model ejere kan få dem I foråret 2016

Kiefer
Kiefer Oct 28 '14

Hvis der utænkelige skulle sk og der kom afgift på, må Tesla jo så bare sælge biler som man sælger legetøj i BR: "Batteries not included", batterierne er jo en meget stor del af bilens pris i dag og vil også være det efterfølgende.

 

Jeg ved at Mercedes også sælger meget udstyr som værende eftermonteret, den type udstyr er der heller ikke afgifter på. Jeg er sikker på at, hvis der kommer afgifter, skal Tesla nok være kreative i deres prissætning af bilen...

 

/Martin

kejsermadd
kejsermadd Oct 28 '14
Radikal ordfører ønsker forlængelse af afgiftsfritagelse af elbiler

Ifølge ny rapport stagnerer salget af elbiler uden en forlængelse af afgiftsfritagelsen. Andreas Steenberg, energi- og transportordfører i det Radikale Venstre, ønsker en forlængelse af afgiftsfritagelsen, men kan ikke love noget.

Af Eva Tingkær
Transport, Skat 28. oktober 2014

 

Energistyrelsen konkluderer i sin rapport ’Danmarks Energi og Klimafremskrivning 2014’, at salget af elbiler stagnerer og går i nul efter 2015, hvis ikke afgiftsfritagelsen for elbiler forlænges. Som det er i dag, er elbiler fritaget for afgifter, men aftalen udløber ved udgangen af 2015. Det skriver Ingeniøren.
 
Det får nu det Radikale Venstres energi- og transportordfører på banen:

- Med skatteaftalen fra 2012 blev vi enige om, at elbiler skulle fritages frem til udgangen 2015. Jeg så meget gerne, at vi kraftigt overvejer at fortsætte den ordning. Men der undergår mange forhandlinger om finansloven lige nu. Afgifter på elbiler er nogle af dem. Så jeg kan ikke love noget, siger partiets transportordfører, Andreas Steenberg til Ingeniøren.

Rapporten fremskrivning af udviklingen i elbilssalget er ikke er udtryk for en politisk vurdering, men blot udtryk for ’normal fremskrivningspraksis’.

Susanne Krawack, konstitueret direktør i Concito siger ifølge Ingeniøren:

- Modellen for fremskrivning er meget adaptiv. Det er jo politisk og fagteknisk velkendt, at elbilerne får det meget svært efter 2015, hvis altså de pålægges tunge afgifter. Det er den her nye rapport desværre også et bevis på.

I Dansk Elbil Alliance er man bekymrede for, at salget af elbiler ser ud til at gå i stå, som Energistyrelsens rapport viser.

- Energistyrelsen kan jo ikke gøre andet end at følge, hvad vi ved fra Christiansborg. Og så er vi tilbage ved, at politikerne risikerer at ødelægge den positive tendens, som elbilerne har opnået de senere år i Danmark. Vi har masser af ladestandere, og vi har troværdig teknologi bag til at bakke udviklingen op, siger Lærke Flader, og fortsætter med en opfordring til de danske politikere:

- Hvis man også fremadrettet som elbilsproducent skal kunne bygge et forretningsgrundlag, og hvis vi for alvor vil noget med vores klimapolitik på transportområdet, så skal der snart ske noget, siger branchedirektøren.

 

 
Kiefer
Kiefer Oct 28 '14

JA, det er godt nok svært at blive klog på de radikale, det ene øjeblik er elbil i DK en succes og det er måske ifølge Helveg ikke nødvendigt med forlængelsen, det andet stagnerer salget hvis ikke afgiftfritagelsen bliver forlænget. Men det er vel næsten det de er kendt for i det parti...

/Martin

Kiefer
Kiefer Oct 29 '14

Ja, og i DR Penge her til aften var beskeden at det ville koste 11.5 mia med afgiftfritagelsen... Tal der lyder helt ude i hampen, hvor de tog udgangspunkt i at der ville blive solgt 380.000 elbiler.


/Martin

SimonHN
SimonHN Oct 30 '14
Kiefer. Hvorfor er det helt ude i hampen? Det er lidt over 30.000 kr pr bil hvis man regner et gemmensnits ud. Hvis jeg husker rigtigt så sagde de at det var i år 2035.
T3S7A
T3S7A Oct 30 '14

Man så jo kun på hvad der ville gå tabt, på afgift på køb af en elbil til en hvis pris, jeg mener ikke det er korrekt at regne det sådan ud.

Dem som evt. ville købe en Leaf, E-up mm. som bil nr 2. Ville normalt have købt en benzinbil som nr. 2 bil i stedet for. Så man skal jo regne den "manglende" indtægt, som forskellen fra indtægten på brændstofbilen og elbilen. De fleste som ville købe en nr 2 elbil, ville have købt en nr 2 brændstofbil til en 95-110.000kr. En Aygo, Up, osv. På disse biler er der ikke meget afgift i forvejen. Sammenligner man så med en elbil til 195-300.000kr uden afgift, så udgør den mer indtægt på moms næsten det tab på den manglende afgift på øko benzinbilen. 

Men hvor er det typisk for en udsendelse / DR , ikke at sætte sig helt ind i alle ting. Synes især elbiler.nu kunne have gjort et meget bedre regnestykke. 

Forummets indlæg er redigeret af T3S7A Oct 30 '14
Kiefer
Kiefer Oct 30 '14

T3S7A: Her er jeg helt enig med, man betaler langt mere i moms på en lille elbil end man gør på en tilsvarende benzinbil.

 

/Martin

Kristian70k
Kristian70k Oct 30 '14

har lige købt en E UP til fruen.... det bliver vores bil nr. 2.. synes det er ret mange skillinger for sådan en lille bil... den er vel omkring 80.000 billigere end den med ICE motor... hvis de på den måde vil afgift pålægge den endnu mere så bliver det jo stik imod grønne løfter.. endnu engang.. den kommer sku til at se lidt lille ud ved siden af den store strømsluger :)

Hookmaker
Hookmaker Oct 30 '14

Du mener vel 80K dyrere Kristian?....;-)

Kiefer
Kiefer Oct 30 '14

Kristian70k: Så er det fordu du ikke sammenligner pærer med æbler, men den billigste UP mod en eUP, der er faktisk ikke den store forskel set over 3-4 år hvis du sammenligner den dyreste UP med en eUP, du får nogenlunde samme udstyrsniveau som den ICE UP du kan få med automatgear.

Jeg vil tro der er en forskel på et sted mellem 15 og 25K i forhold til en UP og en eUP hvis du sammenligner med tilsvarende udstyrsklasser. Det er for nemt bare at tage den billigste model og sammenligne med den dyreste, så ja, så ser det ud til at den er markant dyrere, men det er efter min mening jo en forkert regnemetode.

Og laver du samme stunt som andre har gjort med ladeabonnement igennem ejet firma til en ultralav månedlig omkostning, så kan du få den samlede forskel ned på under 10.000,-


/Martin

Kristian70k
Kristian70k Oct 30 '14

ja (men regner på samme måde som den udsendelse fra dr1 i går :)) men ja det er helt korrekt Kiefer.. jeg regner med at jeg laver det med abb.. eller det er sådan set bestemt :) evse.dk har nogle gode løsninger.. så det bliver sku nemt :) får vist begge biler i 1 uge i december.. :) hvor fedt er det lige

kejsermadd
kejsermadd Nov 4 '14

km

Minister afviser at give elbiler særlige skattefordele

Skatteminister lover, at nye bilafgifter ikke kommer 'hen over natten', og afviser, at elbiler skal fritages for registreringsafgift, alene fordi de kører på strøm.

Af Henrik Nordstrøm Mortensen 4. nov 2014 kl. 12:57

Regeringens bebudede omlægning af afgifterne på bilerne kommer ikke 'natten over'. Og elbilerne skal ikke alene fritages for deres registreringsafgift, fordi det er elbiler.

De to udmeldinger kom frem på et åbent samråd i Folketingets skatteudvalg fredag. Her skulle skatteminister Benny Engelbrecht (S) og klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) forklare, hvad de danske bilister kan forvente sig af omlægninger af registreringsafgiften og dens mange fradragsordninger.

Især diskussionen om elbilers afgiftsfritagelse er blusset op igen, efter at en ny klimafremskrivning fra Energistyrelsen kalkulerer med nul nye elbiler efter 2015, hvor den nuværende afgiftsfritagelse udløber. Mere bredt var en af pointerne dog, at registreringsafgifterne ikke ændres fra den ene dag til den anden:

»Nuværende og kommende bilejere skal ikke frygte en løsning hen over natten. Og jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle, hvornår en endelig reform af registreringsafgiften kommer. Heller ikke med hensyn til elbiler,« sagde Benny Engelbrecht på udvalgsmødet fredag.

Det kom dog også frem på skatteudvalgets møde, at elbiler ikke skal favoriseres, udelukkende fordi de kører på elektrisk energi. Afgiftssystemet skal være mere intelligent og favne bredere, lød klimaminister Rasmus Helveg Petersens vurdering:

»Elbilerne har været fint stillet med at få en afgiftsfritagelse for at sætte skub i markedet. Men når gennembruddet for alvor slår igennem, skal vi til at kigge på miljøgevinsterne og ikke alene på teknikken,« sagde klimaministeren fredag.

Læs også: Rapport: Slut med nye elbiler i Danmark efter næste år

Nul nye elbiler efter 2015

Især Energistyrelsens nye rapport, ’Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014’, har igen sat skub i debatten om elbiler og deres fritagelse for registreringsafgift. Rapporten konkluderer, at hvis elbiler mister afgiftsfritagelsen ved udgangen af 2015, så kommer der ikke en eneste ekstra elbil på de danske veje inden 2020. I rapporten står der:

'Der er i fremskrivningen medtaget et begrænset salg af elbiler frem til 2015, hvorefter bestanden fastholdes’.

 

Skal elbiler som Nissan Leaf her fortsat være fritaget for afgifter efter 2015? Det var til debat på samrådet i skatteudvalget fredag.

 

Ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning går det dog i den rigtige retning, når man kigger på vejtransportens samlede udledning af CO2. Den er nemlig faldet med ca. 30 petajoule i perioden 2007 og frem mod 2025. Dermed ser man for første gang et fald i bilernes CO2-udledning i Danmark.

Faldet begrundes primært med, at nye biler som følge af EU-krav generelt er blevet bedre til at spare på brændstoffet, men også, at Transportministeriet har taget en ny og bedre landstrafikmodel i brug.

 

1
inShare

 ElbilerPolitik    

inShare1

 

Send

Se også
MS
MS Nov 4 '14

Tak for at dele nyheden. Som forventet ingen særlig klare politiske udmeldinger. Måske kan man udlede, at el-bilen for alvor skal slå igennem før der ændres på fritagelsen. Der er p.t. under 3.000 el-biler i Danmark ud af ca. 2.2 million biler. Så et interessant spørgsmål er naturligvis, hvor stor en andel der skal være al-biler før det kan siges at være tilfældet. Det bliver rent gætteri.

T3S7A
T3S7A Nov 4 '14

Det bliver man jo ikke mere klog af, tvært imod. 
"En ændring kommer ikke over natten", det betyder jo at datoen for en ændring ikke er klar/fast. Så kan man evt. forvente en ændring før 31.12.2015?  Det er jeg mere bange for nu..!

 

MartinPedersen
MartinPedersen Nov 4 '14

Jeg syntes mere det lyder som om afgiftsfritagelsen forlænges, hvis man læser ministerens udtalelse:

"Elbilerne har været fint stillet med at få en afgiftsfritagelse for at sætte skub i markedet. Men når gennembruddet for alvor slår igennem, skal vi til at kigge på miljøgevinsterne og ikke alene på teknikken."

Han siger at når dvs. at det er en gang ude i fremtiden, og der er ikke noget der umiddelbart tyder på at der er et gennembrud på vej.

 

T3S7A
T3S7A Nov 4 '14

MartinPedersen: Hvis du finder det som noget sikkerhedsnet for at der ikke sker noget endnu, så tvivler jeg. Udtales jo også "Elbilerne har været fint stillet med at få en afgiftsfritagelse".. HAR VÆRET, ikke ER. Så betyder det så det er slut nu? :-)  

Nu er bolden givet op, så nu er det blot et spørgsmål om tid, før det bliver ændret. Til hvad og hvor meget, det bliver så spændende. 

Sider: 1 2 3 »