Jeg er enig i, at batteritemperaturen har stor indflydelse på ladekurven. Jeg er dog noget mere skeptisk ift. om forskellige SuC skulle give forskellig ladeeffekt. Det giver ingen mening. Måske kan forskellige SuC have forskellig max. effekt. f.eks. 120 kW eller 150 kW, men hvis man lader alene på et ladepar og allerede er et godt stykke under den max. effekt, som SuC'en kan levere, så burde det udelukkende være bilen, der sætter begrænsningen i ladeeffekt.
Jeg kan ikke umiddelbart forklare de forskelle, som Gustavsfar1 ser på de forskellige SuC. Mit gæt er, at det måske alligevel skyldes forskellig batteritemperatur, selvom batteriet burde være varmt. Det er dog svært at sige noget præcist om, når vi ikke kender den eksakte batteritemperatur. Det ville være rart, hvis Tesla kunne vise batteritemperaturen i displayet. Og evt. en lille meddelelse på skærmen, hvilke(n) parameter, der er årsag til reduceret ladeeffekt (f.eks. lav batteritemperatur, høj SoC, anden bil på ladepar, begrænsning i SuC ladestander, fejl i bilens ladesystem/kølesystem osv.)
Jeg har i øvrigt lige ladet på SuC i morges. Ankom med 0%/1 km tilbage på batteriet, så praktisk taget helt tomt. Batteriet var nok ikke helt varmt, da der stadig var lidt gule streger i regen-området. Det kunne også ses på ladeeffekten. Den startede med hurtigt at rampe op til 53 kW. Så steg ladeeffekten gradvist (sikkert pga. batteriet blev varmet op) og toppede på 78 kW i området 12-15% SoC. Derfra gik det så gradvist nedad igen. Ved 30% SoC var ladeeffekten nede på 62 kW, hvorefter jeg kørte videre.
Jeg vil uploade en graf med nye ladekurver, når jeg lige får tid.