Loading...
dk

Tesla 3 - noget for mig? | Tesla Forum

rossoneris
rossoneris Feb 21 '20

Har lige siddet og regnet lidt på det helt basalt

Med 16000km årligt bruger jeg ca.10,000 i brændstof + service af bil som nok typisk ligger på gennemsnit 3500,-kr). Så 13,500

Så I teorien køber jeg nu min tesla 3 Long range som så vid jeg kan se har 75kw batteri. Så med ca. 400km pr ladning (plus/minus),  så skal jeg med ca. 40km pr. dag lade op hver 10 dag

Det med det Evse forstår jeg ikke lige. Det koster 75kroner fast i abonnemet, men betaler jeg så strøm direkte til Evse (og i givetfald hvad pris?). Kan se jeg normal betaler 2,04kr pr. kwh her i huset

Vil egentlig bare gerne vide hvor meget jeg årligt skal forvente at betale i strøm og hvad forskellen er i forhold til min normale bil. Som jeg kan se med min kørsel behøv bliver det næppe det helt store at hente. Og kan iøvrigt se min nuværende bil kører knap 18km på literen

Forummets indlæg er redigeret af rossoneris Feb 21 '20
T3S7A
T3S7A Feb 21 '20

Du kommer aldrig til at kører 40km om dagen, og så kun lade hver 10. dag. 
Tesla har som eneste bil, vampire drain, så den taber strøm, bare ved at stå. 

Gætter på du maks kører 300km total med 40km om dagen. 

Vedr. Evse, så betaler du din helt normal el regning, men får 1 kr retur pr kWh du lader. 

bskaarup
bskaarup Feb 21 '20

Ved 16.000 km og 220w/km så:

16000*0.220=3.520 kwt

Ved 2,04 per kw/t (3520*2,04) = kr. 7.180,80

evse (3520*(2,04-1,03))+12*75 = 3555,20+900 = kr. 4.455,2‬0

Dertil kommer prisen på ladeboksen.

T3S7A
T3S7A Feb 21 '20

Men regn sådan her: 

16.000km årligt. Forvent at din bil, med tab, ( her både vampire drain, tab i ladening, AC/DC osv ), kører du ca 4 km på en kWh. 

Dvs. 4000kWh årligt har du i forbrug for at kører de 16.000km

 

CaptainChaos
CaptainChaos Feb 21 '20
Citat fra T3S7A

Du kommer aldrig til at kører 40km om dagen, og så kun lade hver 10. dag. 
Tesla har som eneste bil, vampire drain, så den taber strøm, bare ved at stå. 

Gætter på du maks kører 300km total med 40km om dagen. 

Vedr. Evse, så betaler du din helt normal el regning, men får 1 kr retur pr kWh du lader. 

Det er en udbredt misforståelse at en model 3 har vampire drain. Hvis bilen ikke har sentry mode enabled så bruger den stort set ingen strøm når den er slukket. Min kollega har lige haft sin model 3 Long Range stående i 7 dage mens han var ude og rejse og den havde ændret sig 1% på den uge.

Tesla bjørn har også lavet en video om det, forbruget er omkring 10w så det betyder stort set ingenting.

Boomle
Boomle Feb 21 '20

Ikke desto mindre, så kan jeg altså melde at min TM3P bruger mister ca. 1 % over natten og det samme når den står på mit arbejde. Jeg mister derved ca. 2 % hver dag. 

Min teori er at den bruger mest til at starte med, da den har stået 1 uge hvor jeg var på ferie, og der brugte den ikke 2 % om dagen. 

Jeg har IKKE sentry mode slået til. 

Jeg kan i øvrigt bidrage med at jeg kan køre ca. 270 km på en opladning fra 90 % til ca. 5 %. Jeg kører 42 km om dagen (21 km hver vej). Det er mest motorvej, og det er ved ca. 120 km/t. 

P85DK
P85DK Feb 21 '20

Men du har always connected på, ikk'?

Boomle
Boomle Feb 21 '20

Nope - jeg tror faktisk slet ikke det er en mulighed på M3

rossoneris
rossoneris Feb 21 '20

Ja, kan godt se Evse bliver noget billigere så og kan vel ikke gå at lade være. Men at jeg skal regne med tesla 3 long range kun kan køre 300km ved 40km dagligt på almindelig landevej er godt nok i den lave ende syntes jeg

NikolajK
NikolajK Feb 21 '20
Citat fra rossoneris

Ja, kan godt se Evse bliver noget billigere så og kan vel ikke gå at lade være. Men at jeg skal regne med tesla 3 long range kun kan køre 300km ved 40km dagligt på almindelig landevej er godt nok i den lave ende syntes jeg

Det skal du slet ikke tænke på. Du sætter din bil i opladeren når du kommer hjem, ligesom alle os andre med en ladeboks. Sæt bilen til at lade op til 80 eller 90%, og sæt dit forventet afgangstidspunkt ind på bilen, så har du hver dag en bil der er ladet op og varmet op til din komfort temperatur.
Det er nemt, bekvemt og hammer lækkert. 

T3S7A
T3S7A Feb 21 '20

Enig med NikolajK

webercarbmann
webercarbmann Feb 21 '20

Også enig med NikolajK.  Når du kører så lidt som 16K årligt kan du også udmærket nøjens med en SR+ men der er selvfølgelig mere power og bedre range i en Long Range og den er bedre på langture. 

Det er en udbredt misforståelse at man lader en elbil engang imellem.  Der er vigtigt at man sætter den til hver dag men komme hjem så der bliver til en vane.  

Yderligere så har batteriet super godt af et blive holdt omkring de 50% soc.   Hvis du kører 40 km dagligt kan du sætte bilen til at lade til fx 70% og komme hjem med måske 45%. Det koster range når du starter ud med kold  bil 2 gange...  Centry mode koster også batteri. 

bskaarup
bskaarup Feb 21 '20

Hvis du vælger "evse boksen" så husk at bestil den med "Tesla knap" så du ikke skal fumle med app eller ind i bilen for at trykke på skærmen for at få frigivet stikket..

rossoneris
rossoneris Feb 21 '20

Så lige hvad tesla har på lager

https://www.tesla.com/da_DK/inventory/new/m3?arrangeby=plh&zip=&range=0

Men det giver jo ikke rigtig mening i min verden de sælger biler der har været brugt til samme pris som jeg kan sammensætte en ny. Og i og med der ikke findes tesla forhandlere kan men jo ikke engang handle på prisen 

NikolajK
NikolajK Feb 21 '20
Citat fra rossoneris

Så lige hvad tesla har på lager

https://www.tesla.com/da_DK/inventory/new/m3?arrangeby=plh&zip=&range=0

Men det giver jo ikke rigtig mening i min verden de sælger biler der har været brugt til samme pris som jeg kan sammensætte en ny. Og i og med der ikke findes tesla forhandlere kan men jo ikke engang handle på prisen 

Nej, du kan ikke handle om prisen, hvis det er et krav, så skal du enten finde en brugt Tesla eller kigge efter et andet mærke.

Du kan nok forvente at leveringstiden på lagerbilerne er kortere end hvis du bestiller en ny, men du har ret i at prisen er den samme. Det skyldes nok at de biler du ser derinde, er nye biler som lige er kommet ind med båden i Holland.  

Og husk en referal når du bestiller. Så får de 1500 km gratis Supercharge km med

Forummets indlæg er redigeret af NikolajK Feb 21 '20
jramskov
jramskov Feb 21 '20

Så vidt jeg kan se har de ikke nogen brugte Model 3 til salg?

rossoneris
rossoneris Feb 21 '20

Nej de står som nye, men er så alligevel ikke helt nye

jramskov
jramskov Feb 21 '20

På hvilken måde er de ikke helt nye?

rossoneris
rossoneris Feb 21 '20

De har kørt nogle km, men ja ikke mange

Hvad siger brugt vogns værdi af sådan en Tesla 3 Long range. Nu er den selvfølgelig ikke gammel endnu, men efter 5 år snakker vi vel typisk halvering. Klart jo dyrere biler er jo mere taber de, men jeg tænker på et købe en brugt Tesla 3 long range. Som ny koster den 478,000 inkl. træk, så med måske et år gammel kan jeg vel få den ned i omkring de 420,000 vil jeg tro. 
 

voersaa
voersaa Feb 21 '20

En Model 3 du selv bygger og bestiller vil også have kilometer på sig ved levering. Den skal trods alt transporteres fra fabrikken til Danmark med adskillige mindre ture ind imellem lokationer. Mener at huske at min havde 9 km på sig da jeg modtog den.

Du kan sikkert se nogle priser på bilbasen men ellers havde electrek.co fornyelig en artikkel om at Model 3 holder værdien meget godt og taber omtrent 5% om året i værdi. Det siger dog næppe det store om de danske brugtpriser.

Forummets indlæg er redigeret af voersaa Feb 21 '20
Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 8 9 »