Loading...
dk

13 Amp for at beskytte øvrige el installationer. | Tesla Forum

MikaelS
MikaelS Apr 5 '20

Hej,

Jeg fik forrige uge installeret min tesla wall connector. Installatøren var blevet instrueret i at sætte den til 13 ampere af sin mester for at beskytte de øvrige el installationer.

Jeg spurgte selvfølgelig ind til det, og installatøren kunne heller ikke selv forstå behovet for at drosle wall connectoren ned til 13 ampere, så han ringede til sin mester dog uden at blive klogere.

Jeg fik ham til at skrue den op til 16 amp, og så ville jeg selv undersøge emnet, men jeg har ledt nettet tyndt uden at finde noget konkret. Er der nogle som har oplevet eller hørt om problemer med at ladestanderen kører med 16 ampere?

Installationen er lavet efter foreskrifterne.

Venlig hilsen
Mikael

Johannelund
Johannelund Apr 5 '20
Hvis der springer en hovedsikring kan du efterfølge skrue bilen ned til 13 AMP,
Har gjort det i sommerhus hvor vi har 25 AMP, og også anvender varmepumpe sauna m.m, men hvis du aldrig lader i madlavningstidsrummet har du normalt ikke nogle problemer, når du min har 25 AMP ind
baldur
baldur Apr 5 '20

Elbilen trækker 16 ampere fra alle tre faser samtidig. Hvis du så har et komfur eller ovn der også trækker 16 ampere, så er du oppe på 32 ampere på mindst én fase. Tænder du så en elkedel eller støvsuger, der bruger 10 ampere, så kan du komme op på 42 ampere. Hvis din mastesikring kun er på 25 ampere giver resultatet sig selv. Man kan godt kortvarig trække lidt mere end mastesikringen (de er "træge") men ovenstående vil hverken være kortvarig eller "lidt mere".

At skrue ned fra 16 til 13 ampere løser dog ikke dette problem. Det mindsker naturligvis chancen en smule. Bedre vil være at sikre at husets grupper er godt balanceret og eventuelt undersøge om mastesikringen skal opgraderes.

Det er typisk juleaften at vi bruger for meget strøm. Så man kan selvfølgelig også tænke sig om og undlade at lade bil lige når det går vildest for sig i huset. Dog er der en rimelig god chance for at man kommer i tanke om dette umiddelbart efter at sikringen er sprunget.

En nedgradering fra 16 til 13 ampere svarer til at gå fra 11 kW til 9 kW og det er i sig selv ikke så slemt. Til dagligt oplever du ikke den store forskel. Jeg tror bare ikke det hjælper nok hvis der er et problem. Så skal der mere drastiske metoder i spil. Eksempelvis helt droppe at lade på samme fase som ovnen. Hjemme hos os er ovnen på én fase, komfuret på en anden og elbilen kunne så få den tredje. Men det vil begrænse elbilen til 3,7 kW hvilket naturligvis er noget helt andet end at kunne lade ved 11 kW.

Når det er sagt, så lader jeg pt. ved 6 ampere på én fase med den medfølgende mobillader. Det fungerer fint. Det giver over 150 km til batteriet i døgnet i gennemsnit og så meget kører jeg ikke i disse tider.

Johannelund
Johannelund Apr 5 '20
Tjaa har nu i 4,5 år kunnet lade med 16 AMP når man har 25 AMP ind, men det kræver jo så at ens øvrige el-forbrugende apparater er fordelt ligelig på de 3 faser, langt de fleste husholdningsapparater kører på 220 volt, det gælder vaskemaskiner tørretumbler opvaskemaskine køleskabe,frysere. (Komfur og ovn normalt 400 volt), men hvis du altid lader om natten hvor strøm i 80% altid er billigst, ja så har du intet problem
Forummets indlæg er redigeret af Johannelund Apr 5 '20
Bianco
Bianco Apr 5 '20

Det er meget simpelt:

A) Sæt bilen til at starte ladning kl. 00.10 (koster ikke noget og er kun et problem hvis din kone vågner kl. 02 og beslutter sig for at lave flæskesteg)

B) Ring til dit elselskab og bed dem sætte en mastesikring i som er 16 amp. større end den nuværende. Koster mellem 10.000,- og 20.000,- afhængig af elselskab. 

 

Bianco
Bianco Apr 5 '20

PS Vi har en bil der lader m 32 amp og en der lader med 16 amp, og på fire år har vi kun poppet mastesikringen én gang. Så det kan lade sig gøre helt fint med forskudt opladning.

MikaelS
MikaelS Apr 5 '20

Der er en 35 amp sikring til vores hus. Men med det sagt, det var for at beskytte 'øvrige' el installationer. Jeg tænker næppe at han bare mente en sikring, som tråden hurtigt tog en drejning hen på. :)

Det er alligevel en voldsom elkedel og støvsuger du kommer med der som eksempel. :)

Angående de 13 amp istedet for 16, så er mit problem ikke så meget at jeg ikke kan nå at få ladet op - Det er mere princippet i at jeg har bestilt en installation af min lader, og deraf forventer jeg selvfølgelig at installationen kan leve op til de 11 kw for den del som elektrikeren leverer, samt at der ikke er 'fare' for de øvrige installationer.

Jeg skruer den op til 16, og så må vi se hvad der sker.

Tak for det.

Venlig hilsen 

Mikael

 

baldur
baldur Apr 5 '20

Støvsuger 2200 watt: https://www.elgiganten.dk/product/husholdning/stovsuger-og-rengoring/S5212CHILI/miele-s5-stovsuger-s5212

Elkedel 2400 watt: https://www.elgiganten.dk/product/husholdning/kokkenudstyr/elkedler/HD4646B/philips-elkedel-hd4646-20

Det er helt almindeligt :-)

Men jeg tror ikke selv med mit konstruerede eksempel at du lykkes med at sprænge sikringen hvis du har 35 ampere.

Hvis han ikke tænker på mastesikringen, så er det eneste andet der giver mening varmeudvikling i kablet. Hvis det ligger dårligt sammen med andre kabler. Varmeafgivelsen stiger med strømstyrken i anden potens, så selv en beskeden reduktion i strømstyrke vil reducere varmen betydeligt. Men hvis det er en lovlig installation, så burde det ikke være et problem.

Jeg tænker du bare er støt på en der kører efter sådan plejer vi at gøre når vi installerer elbilsladere. Der synes at være nogle elektrikere, der mener at elbilsladere er noget meget voldsomt og det er måske meget godt at skrue lidt ned for dem.

jonsiii
jonsiii Apr 5 '20

@MikaelS Er det gammeldags sikringer eller automatsikringer? Den ene af mine 25 A forsikringer blev varm, selv ved belastning med kun 10 A. Jeg skiftede den og problemet forsvandt. Prøv at bruge hænder og næse som termografiudstyr indtil du er sikker på at skidtet virker.

Jeg har en kollega, der også startede op med 16 A, for nu var der jo trukket et monster 6 mm2 kabel ud til boksen... Efter et par timer lugtede der lidt "varmt" og forsikringerne var blevet så varme, at han ikke kunne røre ved dem. :)

Selv kører jeg med max 3x10 A. Jeg kan hente 8,33% batteri i timen, så mine længste ture er hentet hjem på 7 timer. Så er der også rigeligt til resten af huset, selv med 25 A forsikring.

mbk
mbk Apr 7 '20

@jonsiii

Ledetabet er I^2 * R, hvor I er strøm og R er modstanden, så ved at gå fra 16 > 10A reducerer du dit ledetab til 10^2/16^2 ~ 40%. Så det hjælper helt sikkert på temperatur i kabel, tavle osv.

Men det giver heller ikke rigtig mening at skrue ned til 1A for at reducere tab, der er nogle 'on' tab i onboard lader osv der gør at den lader mest optimal tættere på de 16A. 

Hvis jeg skal gætte tror jeg laveste system tab er et sted mellem 11-13A., skruer du ned til de 3x12A reducerer du tabet med knap 45% i tavle og kabler men reducerer kun ladetid med 25%. Det vil være et fornuftigt tradeoff for mig. Hvis man lader om natten så kolliderer man sjældent med noget forbrug i huset.

Man kan selvfølgelig også bare blive enig med sig selv om at tabet er ligegyldigt og køre fuld knald og så bare sørge for at installation ikke bliver varm.

ankjaers
ankjaers Apr 7 '20

Jeg har min wall connector sat til 16 amp. Blev rådet af min elektriker (som sætter standere op for eon) til at undgå opladning samtidig med ovnen. Slet intet problem da bilen først starter opladning kl 00.00.