Så er der endelig kommet et seriøst svar fra Eon.
#Hej Peter
Vi har kontaktet Green Mobility og bedt dem stramme op på deres ”jockey-ordning”, d.v.s. de medarbejdere, de har ansat til flytte bilerne til Green Mobilitys egne standere.
Derudover opfordrer vi til stadighed, via vore daglige arbejde og gennem kampagner, alle de interessenter, der er på el-bils markedet til at udvise God Ladestil og hensyn over hinanden.
Vi forstår, at det er frustrerende, når bybiler, hybrid eller elbiler parkerer ved ladestandere – uden at sætte bilerne til opladning. Eller at benzinbiler bruger pladserne. Ladepladserne er til opladning – ikke parkering, og vi arbejder hele tiden på at opfordre alle El-bilister til at udvise Go’ Ladestil og flytte bilen, når den ikke lader. Vi ser desværre, at El-bilister i Københavns Kommune har taget kommunens tilbud om at el-biler kan parkere gratis lidt for bogstaveligt. Forleden modtog jeg en klage fra en kunde over 5 TESLA biler, der parkerede ved de el-ladestandere vi har stående ved Københavns Domkirke – uden at lade. Vi kan desværre ikke gøre noget, andet end undres over at netop Tesla-ejere finder det rimeligt at udnytte kommunens tilbud om gratis parkering på den måde.
Parkeringspladserne ejes ikke af E.ON
Mange foreslår vi udsteder bøder til de bilister, der benytter ladepladserne som p-plads. Det kan vi ikke, vi er ikke en offentlig myndighed med beføjelser til det. Vi ejer ladestanderne, men vi ejer ikke parkeringspladserne og bestemmer derfor heller ikke parkeringsreglerne. Det gør kommunen eller det privatejede p-selskab, som ejer pladsen. Vi samarbejder selvfølgelig med kommunerne om problemet – fx er Københavns Kommune i gang med forsøgsordninger med begrænsninger på parkering ved ladepladserne se https://www.kk.dk/ladestandere. .
Hjælp os med at påvirke
Når du oplever, at ladepladsen ofte er optaget af biler, som ikke lader op, så er det en stor hjælp, hvis du skriver til din kommune og gør dem opmærksom på problemet. Jo flere, der påvirker, desto bedre.
Samarbejde med bybiler
Vi samarbejder med bybilsordninger som fx Green Mobility og SHARE NOW. Det gør vi for at få flere elbiler i byerne og nedbringe luftforurening og CO2-udslip. Vi er, som nævnt indledningsvis, i tæt dialog med Green Mobility og SHARE NOW og opfordrer samlet til, at brugerne af bybilerne udviser Go’ Ladestil, så de kun parkerer ved ladestanderne, hvis bilerne sættes til opladning. Brugerne følger desværre ikke altid vores opfordringer.
God Ladestil
Hvis du ønsker det kan jeg sende dig en stak ”Go´ Ladestil” flyers, som jeg vil opfordre dig til at uddele til nogle af de bilister, der ikke har forstået el-bilers behov for at kunne oplade - på lige fod med deres eget behov for at kunne stoppe op og tanke brændstof på en tankstation. Vi arbejder desuden på at fremstille en lignende flyer til brug overfor benzin-bilister, der – måske af uvidenhed – parkerer på el-ladepladser.
Hvis du eller andre i dit Tesla-community har forslag til, hvad vi kan gøre yderligere for at komme problemet til livs, så hører jeg gerne fra dig.
Bedste hilsner#