Loading...
dk

Green mobility - suk | Tesla Forum

webercarbmann
webercarbmann Jun 21 '20

Dette billede er taget lørdag d 20/6 kl ca 1400 på Schmeltz Plads i Roskilde hvor der er 8 Eon lade pladser. 2 af green mobility bilerne var ikke engang sat til. Der er uvist hvor mange af dem der var sat til der så var igang med at lade - sikkert ikke mange, da det ikke tager lang til ad lade en Zoe op.  Det er fint at Green mobility har en aftale med Eon men det fungerer bare ikke at de optager hele lele lortet. De må finde på en måde at få det til at fungere bedre på eller investere i flere ladestandere - eventuelt bare med en fase.  Måske en "præmie" for at flytte en bil der er færdig med at lade? Hvad mener I? Det er jo værdiløst at have adgang til Eons net når det meste at nettet er blokeret af en kunde. 

Noogi
Noogi Jun 21 '20

Sålænge der ikke ændres noget strukturelt er der kun en måde at få afhjulpet problemet på. Ring og skriv til EON, Greenmobility og især kommunen eller den der ejer pladsen. Har jævnligt oplevet det både med greenmobility og drivenow i KBH og andre steder hvor delebilerne er hyppigt brugt.

Har selv gjort det med blandet succes. Ring og forklar problemet. Dokumenter det evt med billeder. De hævder som regel at det er deres kunder der parkerer bilerne men det er som regel greenmobility og drivenows ansatte der kører rundt og parkerer bilerne ved ladestanderne. Så de kan sagtens gøre noget ved det.

Boomle
Boomle Jun 21 '20

Det er efterhånden blevet et kæmpe problem. Jeg har overvejet at oprette mig som bruger, og så bare flytte deres lort når jeg skal bruge pladsen. Det må vel være en mulighed?
 

Noogi
Noogi Jun 21 '20
Quote from Boomle

Det er efterhånden blevet et kæmpe problem. Jeg har overvejet at oprette mig som bruger, og så bare flytte deres lort når jeg skal bruge pladsen. Det må vel være en mulighed?
 

Irriterende at skulle gøre det men ja det er en mulighed. Hvis man ellers kan finde en ledig plads i nærheden.

Fsch
Fsch Jun 21 '20
Der er kun en måde at komme det problem til livs på, og det er at gøre det ulovligt at parkere på ladepladser til elbiler. Opladning er selvfølgelig tilladt. Der udover kan men gøre eneafgørende to ting 1) sætte en tidsbegrænsning på 2) Have en høj “tomgangs” takst mår bilen er færdig med at lade.
Bianco
Bianco Jun 22 '20

Det grundlæggende problem er vel at et firma har fået tilladelse til at monopolisere et fælles gode. 

Nogen... (!) burde gør kommunen klar over at de har skudt sig selv i foden, og de bliver nød til at lave nye ladestandere (og p-pladser) til kommunens borger, eller annullere aftalen med Green Mobility.

rosomak
rosomak Jun 24 '20

NRGI ejer Greenmobility, de ejer også CLEVER, som er eneste konkurrent til EON....

webercarbmann
webercarbmann Jun 24 '20
Citat fra rosomak

NRGI ejer Greenmobility, de ejer også CLEVER, som er eneste konkurrent til EON....

OK - hvorfor pokker laver de så ikke en aftale med "sig selv"   Det er selvfølgelig en smart måde at blokere konkurenten på hvis den aftale de har med Eon er tilpas attraktiv for Green Mobility.  Jeg "opdrager" snart lidt på Eon ved at skride.  

jramskov
jramskov Jun 24 '20

Det er helt sikkert skuffende at der ikke er opsat en række flere ladestandere i forbindelse med at Green Mobility blev lanceret i Aarhus.

webercarbmann
webercarbmann Jul 29 '20

Så er har jeg endelig fået svar på min skriftlige henvendelse til EON vedrørende Green mobilitys brug af EON`s net.  Svaret er kort og klart. 

#Hej Peter

Du er utilfreds med at Green Moblity holder og optager ladepladserne.

Jeg skal bede dig om at rette henvendelsen til Green Mobilty.

De skal sørge for at flytte bilerne.#

........ Nej - EON skal kontakte Green Mobility og få styr på sagerne. Hvad er det for et svar at give efter mere end en måneds betænkningstid?  Jeg forventer at opsige min aftale omkring årsskiftet. 

DeaconWP
DeaconWP Jul 30 '20

Kære kunde. (Green Mobility).

Nu vil vi fra E.On gerne endnu engang klage til jer over, at I bruger vores ladere.

Vi har andre kunder, der en gang imellem skal bruge vores ladere, så selvom I køber strøm af os for en million kroner om året, så vil vi bede Jer om, at I fjerner jeres biler fra vores lade standere, så andre kunder kan komme til.

Kan I ikke snart finde ud af det, så må vi opsige Jeres abonnement hos os.

Med Venlig Hilsen.

Direktøren for E.On.

Bianco
Bianco Jul 30 '20

Kære kunde. (Green Mobility).

Nu vil vi fra E.On gerne endnu engang klage til jer over, at I bruger vores ladere TIL P-PLADS

Kan I ikke snart finde ud af det, så må vi opsige Jeres abonnement hos os.

Med Venlig Hilsen.

Direktøren for E.On.

Bianco
Bianco Jul 30 '20

Kære E.ON,

De offentlige arealer I har fået stillet gratis til rådighed til ladepladser sælger i nu som P-PLADSER.

I fratages hermed retten til at benytte de offentlige arealer.

VH Kommunaldirektøren

MOS
MOS Jul 30 '20

Kære Kommunaldirektør.

Du har misbrugt dit embede ved gratis at lade E.ON bruge offentlige arealer til at drive privat virksomhed. Du fratages hermed embedet som Kommunaldirektør.

VH Byrådet

Ice2EV
Ice2EV Jul 30 '20

Kære Byråd

 

I har som sædvanligt ikke været jeres opgaver voksne og ladet det hele sejle.

Idet besværet med at uddele ansvar på sådan en offentlig stilling er en træls opgave, så frafaldes alle næser, påtaler etc.

 

Fortsæt det gode arbejde.

 

VH

Borgmesteren.

MOS
MOS Jul 30 '20

Kære Borgmester.

Du har ikke styr på dine byrødder, som har ladet det hele sejle. Der er nok ikke så meget at gøre ved det lige nu. Men du skal nok ikke regne med genvalg til næste kommunalvalg.

VH Vælgerforeningen

webercarbmann
webercarbmann Jul 30 '20

Tak for de mange gode forslag.  Jeg sender dem videre til min kontaktperson hos EON :) 

webercarbmann
webercarbmann Aug 20 '20

Så er der endelig kommet et seriøst svar fra Eon. 

#Hej Peter

Vi har kontaktet Green Mobility og bedt dem stramme op på deres ”jockey-ordning”, d.v.s. de medarbejdere, de har ansat til flytte bilerne til Green Mobilitys egne standere.

Derudover opfordrer vi til stadighed, via vore daglige arbejde og gennem kampagner, alle de interessenter, der er på el-bils markedet til at udvise God Ladestil og hensyn over hinanden.

 

Vi forstår, at det er frustrerende, når bybiler, hybrid eller elbiler parkerer ved ladestandere – uden at sætte bilerne til opladning. Eller at benzinbiler bruger pladserne. Ladepladserne er til opladning – ikke parkering, og vi arbejder hele tiden på at opfordre alle El-bilister til at udvise Go’ Ladestil og flytte bilen, når den ikke lader. Vi ser desværre, at El-bilister i Københavns Kommune har taget kommunens tilbud om at el-biler kan parkere gratis lidt for bogstaveligt. Forleden modtog jeg en klage fra en kunde over 5 TESLA biler, der parkerede ved de el-ladestandere vi har stående ved Københavns Domkirke – uden at lade. Vi kan desværre ikke gøre noget, andet end undres over at netop Tesla-ejere finder det rimeligt at udnytte kommunens tilbud om gratis parkering på den måde.

 

Parkeringspladserne ejes ikke af E.ON 
Mange foreslår vi udsteder bøder til de bilister, der benytter ladepladserne som p-plads. Det kan vi ikke, vi er ikke en offentlig myndighed med beføjelser til det. Vi ejer ladestanderne, men vi ejer ikke parkeringspladserne og bestemmer derfor heller ikke parkeringsreglerne. Det gør kommunen eller det privatejede p-selskab, som ejer pladsen. Vi samarbejder selvfølgelig med kommunerne om problemet – fx er Københavns Kommune i gang med forsøgsordninger med begrænsninger på parkering ved ladepladserne se https://www.kk.dk/ladestandere.  .  

 

Hjælp os med at påvirke 
Når du oplever, at ladepladsen ofte er optaget af biler, som ikke lader op, så er det en stor hjælp, hvis du skriver til din kommune og gør dem opmærksom på problemet. Jo flere, der påvirker, desto bedre.  

 

Samarbejde med bybiler 
Vi samarbejder med bybilsordninger som fx Green Mobility og SHARE NOW. Det gør vi for at få flere elbiler i byerne og nedbringe luftforurening og CO2-udslip. Vi er, som nævnt indledningsvis, i tæt dialog med Green Mobility og SHARE NOW og opfordrer samlet til, at brugerne af bybilerne udviser Go’ Ladestil, så de kun parkerer ved ladestanderne, hvis bilerne sættes til opladning. Brugerne følger desværre ikke altid vores opfordringer. 

 

God Ladestil

Hvis du ønsker det kan jeg sende dig en stak ”Go´ Ladestil” flyers, som jeg vil opfordre dig til at uddele til nogle af de bilister, der ikke har forstået el-bilers behov for at kunne oplade - på lige fod med deres eget behov for at kunne stoppe op og tanke brændstof på en tankstation. Vi arbejder desuden på at fremstille en lignende flyer til brug overfor benzin-bilister, der – måske af uvidenhed – parkerer på el-ladepladser.

Hvis du eller andre i dit Tesla-community har forslag til, hvad vi kan gøre yderligere for at komme problemet til livs, så hører jeg gerne fra dig.

Bedste hilsner#